SCRIPTORIUM

Debatten om Store Bededag, nedlæggelsen af Kirkeministeriet og et faldende medlemstal rejser grundlæggende spørgsmål om folkekirkens fremtid. Er tiden kommet til at gentænke forholdet mellem kirke og stat, og ville større uafhængighed give kirken frihed til tydeligere at løfte sin opgave med at forkynde evangeliet? ...

Lidelsen er en af menneskelivets mest universelle erfaringer. Katolsk tro giver ingen lette forklaringer, men peger på Kristus, som selv gik ind i menneskets smerte. Derfor kan lidelsen blive et sted, hvor håb, tro og Guds nærvær vokser frem midt i mørket ...

Præst Lars Jørgen Messerschmidt – monsignore efter pavelig udnævnelse, men helst blot kaldt præst – kan den 29. juni 2026 fejre 65 år som præst. Gennem seks årtier har han præget dansk katolsk kirkeliv som sognepræst, bibelforsker, generalvikar, underviser og sjælesørger ...

Når USA den 4. juli 2026 fejrer 250 år som nation, kan den katolske kirke se tilbage på en bemærkelsesværdig rejse. Fra en lille og ofte mistænkelig minoritet ved republikens fødsel er den blevet en af landets største trosretninger – og har i dag endda givet Kirken dens første amerikanske pave ...

Overgrebsskandalerne i den katolske kirke i USA har kostet milliarder af dollars og ført til konkurser, salg af ejendomme og omfattende reformer. Historien handler ikke kun om penge, men om ansvar, retfærdighed og Kirkens forsøg på at genopbygge tilliden efter et af de mørkeste kapitler i dens moderne historie ...

På højtiden for Johannes Døberens fødsel mindes Kirken den profet, der forberedte vejen for Kristus. Hans liv var præget af ydmyghed, mod og trofasthed mod den opgave, Gud havde fået: at pege på Jesus og føre mennesker til Ham ...

Troens største vidner var ikke mennesker uden tvivl. De var mennesker, der lærte at stole på Gud, også når vejen foran dem var skjult. Gennem bøn, håb og tillid erfarede de, at Kristus er trofast, selv når Han synes fjern, og fremtiden ikke kan ses klart ...

EWTN modtog mere end 75 priser ved Catholic Media Awards 2026. Netværket blev blandt andet hædret for sin dækning af pave Frans' død, valget af pave Leo XIV og reportager om forfulgte kristne. Samtidig blev National Catholic Register kåret som årets bedste katolske avis ...

Kunstig intelligens er blevet hverdag på få år, men teknologien er resultatet af en udvikling, der har været årtier undervejs. AI kan bearbejde enorme mængder information og hjælpe mennesker på nye måder, men den kan ikke elske, tro eller håbe. Derfor handler den vigtigste samtale om AI ikke om maskinerne, men om mennesket og den visdom, der giver livet retning ...

Haraldsted-valfarten er en af Danmarks ældste levende kristne traditioner. Hvert år samles pilgrimme ved Knud Lavards historiske valfartssted for at deltage i bøn, procession og messe. I 2026 afholdes der to valfarter til Haraldsted – en i juli omkring helgenens festdag og den landsdækkende valfart i august ...

Kieler-søskendene blev kendt for deres indsats i modstandskampen under den tyske besættelse. Men deres historie slutter ikke ved befrielsen i 1945. Gennem tro, lægegerning, undervisning, forfatterskab og samfundsengagement kom flere af dem til at præge både Danmark og Den Katolske Kirke gennem årtier ...

Elsebet Kieler huskes som modstandskvinde under den tyske besættelse, men hendes største indsats kom efter krigen. Som forfatter, bibelformidler og leder af Katolsk Forlag blev hun en central skikkelse i dansk katolsk kirkeliv. Hendes liv var præget af tro, tjeneste og en frihedskamp, der varede til det sidste ...

Præst Lars Messerschmidt tager i dette teologiske essay fat på spørgsmålet om Kirkens identitet og behovet for reform. Med udgangspunkt i Bibelen argumenterer han for, at Kirken først og fremmest er et fællesskab af lokale menigheder samlet om Kristus, Helligånden, undervisningen, bønnen og eukaristien ...

Da Sankt Johannes Paul II førte Kirken ind i det tredje årtusinde, pegede han på hellighed, evangelisering, familien, menneskets værdighed og kristen enhed som afgørende opgaver for fremtiden. Samtidig åbnede han for en samtale om, hvordan paveembedet kunne udvikles for at fremme enheden mellem verdens kristne ...

Hvorfor spiser katolikker fisk om fredagen? Traditionen går tilbage til kristendommens første århundreder og er knyttet til mindet om Kristi lidelse og død. I dag lever skikken videre som en enkel form for bod og eftertanke – og for mange også som et hyggeligt familiemåltid omkring middagsbordet ...

Hellige og højtidelige ord skal hjælpe mennesker til at forstå troen. Men nogle gange kommer ordene selv til at stå i vejen for budskabet. Essayet undersøger spændingen mellem teologisk præcision og almindelig forståelse – og hvorfor Kristus ofte valgte billeder og fortællinger frem for komplicerede begreber ...

Verdens måske mest kendte ateist tror ikke på Gud. Alligevel forsvarer han den kristne kultur, han er vokset op i. Det afslører et paradoks, som rækker langt ud over Richard Dawkins selv. Richard Dawkins har brugt store dele af sit liv på at argumentere imod religion og kristen tro. Derfor vakte det opsigt, da han beskrev sig selv som kulturkristen ...

Præst Lars Messerschmidt har gennem mere end 60 år sat et markant præg på Den Katolske Kirke i Danmark som sognepræst, bibelforsker, underviser og kirkelig leder. Hans indsats inden for bibeloversættelse, undervisning og sjælesorg har fået betydning for generationer af katolikker. Den 25. juni fejrer han 65 års præstejubilæum ...

Sommerferien står for døren, og mange drømmer om åbne veje og fjerne horisonter. Men fascinationen af rejsen handler om mere end ferie og oplevelser. Fra Bibelens vandringer til nutidens rejsevideoer minder vejen os om noget grundlæggende menneskeligt: Også livet og troen er en rejse mod et mål ...

Universalis og Catholic Calendar bygger på den samme liturgiske kalender og de samme tekster, men giver adgang til dem på forskellige måder. Samtidig fortæller de historien om, hvordan tidebønnen er gået fra breviarer og bønnebøger til digitale redskaber, der gør Kirkens daglige bøn tilgængelig for flere mennesker end nogensinde før ...

Reformationen ændrede Europas historie og splittede den vestlige kristenhed. Men var bruddet med Den Katolske Kirke nødvendigt? Dette essay ser på Kirkens behov for reform, Martin Luthers rolle, Koncilet i Trient og spørgsmålet om, hvorvidt fornyelse kunne være sket uden splittelse ...

Danmarks og Europas fremtid formes ikke alene af indvandring, men også af de børn, der ikke bliver født. Når hver generation bliver mindre end den foregående, ændres samfundets kultur, fællesskaber og institutioner gradvist. Essayet undersøger den stille demografiske revolution og dens betydning for fremtidens samfund ...

Den hellige Vilhelm af Æbelholt satte dybe spor i dansk kirkehistorie gennem bøn, omsorg og klosterliv. Otte århundreder efter hans død taler hans ord om ydmyghed, stilhed og indre ro stadig ind i en tid præget af støj, hastværk og menneskets søgen efter retning ...

Hvad er en synode, og hvorfor er den blevet et nøglebegreb i Den Katolske Kirke? I denne omfattende analyse argumenterer præst Lars Messerschmidt for, at Kirkens fremtidige fornyelse forudsætter en genopdagelse af den bibelske forståelse af lokalkirken, fællesskabet og Helligåndens ledelse af Kirken ...

Festen for Marias Rene Hjerte minder om, at troen ikke handler om at forstå alt med det samme. Selv Maria måtte bevare Jesu ord i sit hjerte og lade Gud åbenbare deres betydning over tid. Prædikenen peger på det lyttende hjerte som et forbillede for enhver kristen ...

Hvad sker der med et samfund, når menneskers værdi ikke længere opfattes som ukrænkelig? Essayet undersøger begrebet »dødens kultur«, som Johannes Paul II brugte om tendenser, hvor menneskeværd gradvist måles efter sundhed, nytte og selvstændighed. Men det handler også om ensomhed, ligegyldighed og risikoen for, at mennesker bliver usynlige for hinanden ...

Aktiv dødshjælp bliver ofte fremstillet som en barmhjertig løsning på menneskelig lidelse. Men spørgsmålet rækker langt ud over den enkelte patients situation. Det berører menneskets værdighed, lægegerningens formål og samfundets ansvar for de svageste. Dette essay undersøger nogle af de vigtigste argumenter imod aktiv dødshjælp ...

Hvordan kan et samfund være åbent over for mennesker fra andre kulturer uden at miste sin egen identitet og sammenhængskraft? Dette essay undersøger balancen mellem menneskelig værdighed, integration og et samfunds ret til at bevare de værdier og institutioner, der gennem generationer har formet fællesskabet ...

Ved Sankt Vilhelms Kirkes 40-års jubilæum mindede biskop Czesław Kozon menigheden om, at Guds nærvær ikke er bundet til mure af sten. Kirkebygninger er vigtige som samlingssteder og tegn på troen, men Kirken består først og fremmest af levende mennesker, der gennem deres tro og liv vidner om Kristus ...

Omkring 200 mennesker deltog i fejringen af Sankt Vilhelms Kirkes 40-års jubilæum i Møllestræde i Hillerød. Med messe, taler, fællesskab og fest blev der sat fokus på den lange vej fra en lille katolsk menighed til et levende kirkeligt fællesskab med troende fra mange nationer og generationer ...

Den Katolske Kirke bliver ofte kaldt konservativ, fordi den fastholder bestemte sandheder gennem tiderne. Alligevel har dens menneskesyn været med til at forandre verden mere end mange politiske revolutioner. Hvordan kan en institution både bevare og forny? Det paradoks rummer en vigtig nøgle til kristendommens historie og betydning ...

Fredag og lørdag fejrer Den Katolske Kirke to højtider, der hører tæt sammen. Jesu Allerhelligste Hjerte og Marias Reneste Hjerte peger på kristendommens centrum: Guds kærlighed til mennesket og menneskets svar på denne kærlighed. Artiklen ledsages af en podcast med en prædiken af Lars Messerschmidt, der kaster nyt lys over Jesu mor ...

Johannes af Korset, Teresa af Avila, Thérèse af Lisieux og Moder Teresa hører blandt de helgener, der oplevede det, den kristne tradition kalder »den mørke nat«. Gennem åndelig tørke, tvivl og Guds tilsyneladende tavshed lærte de, at troen kan modnes og kærligheden vokse, selv når Guds nærvær ikke kan mærkes ...

Hvordan gør man den katolske tro relevant i et samfund, hvor religion ikke længere er en naturlig del af hverdagen? Svaret handler mindre om strategier og markedsføring end om troværdighed, nærvær, fællesskab og modet til at gøre evangeliet synligt i menneskers liv ...

Den Katolske Kirke beskrives ofte som delt mellem konservative og progressive. Men passer politiske kategorier som højre og venstre egentlig på en kirke, der bygger på tro, tradition og lære? Essayet undersøger spændingen mellem fornyelse og kontinuitet ...

Som den første pave nogensinde talte Leo XIV i Spaniens parlament. Her opfordrede han politikerne til at beskytte menneskelivet fra undfangelsen til naturlig død, værne familien, styrke religionsfriheden og sætte menneskets værdighed over skiftende flertal, ideologier og politiske interesser ...

Historien husker ikke kun konger, generaler og herskere. Den husker også mennesker som Gandhi, Mandela, Martin Luther King, Mother Teresa og Maximilian Kolbe. Dette essay undersøger, hvorfor den magt, der bygger på sandhed, samvittighed og tjeneste, ofte viser sig stærkere end den magt, der bygger på frygt og tvang ...

Fra den 11. til 13. juni samles tusindvis af borgere, politikere, organisationer og kirker på Bornholm til Folkemødet. Bispedømmet København deltager med Mobilkirken og i debatter om »mennesket bag fjenden« og islam i Danmark. Målet er dialog, nærvær og samtaler om tro og samfund ...

Biskop Hans Ludvig Martensen var en af de mest markante skikkelser i nyere dansk katolsk tro. Som deltager i Det Andet Vatikankoncil, Luther-forsker og mangeårig biskop i den katolske kirke i Danmark arbejdede han for dialog mellem kristne. I bøgerne Dåb og kristenliv og Dåb og Gudstro udfoldede han dåben som grundlaget for hele det kristne liv ...

Mission, solidaritet og evangelisering er tre centrale begreber i Kirkens selvforståelse. Det Andet Vatikankoncil beskriver Kirken som både nærværende i verden og sendt til verden. Den er kaldet til at dele menneskers glæder og sorger, vidne om Kristus og bringe evangeliets håb til en verden, der stadig har brug for frelse ...

Bodycam-optagelser fra amerikansk politi giver et råt indblik i misbrug, kriminalitet og menneskelige sammenbrud. Samtidig rejser de spørgsmål om ligestilling, kønsroller og de værdier, som holder et samfund sammen. Når mænd og kvinder deler de samme muligheder, deler de også de samme risici – og det samme ansvar ...

Før de tolv apostle blev sendt ud for at prædike og helbrede, blev de kaldet til at være sammen med Jesus. Evangeliernes fortælling om discipelkredsen viser, at kristendommen begynder i mødet med Kristus og vokser ud af fællesskabet med Ham. Det er fortsat Kirkens vej i dag ...

Kan tillid organiseres på andre måder end gennem banker, myndigheder og centrale institutioner? Blockchain-teknologien udfordrer traditionelle forestillinger om ejerskab, finansiering og økonomisk samarbejde. Dette samfundsessay ser nærmere på, hvordan teknologien kan få betydning for fremtidens økonomi ...

Marie-Eugénie Milleret (1817-1898) grundlagde Assumptionssøstrene med ønsket om at forene tro, uddannelse og samfundsansvar. Hendes vision satte spor verden over og fik også stor betydning i Danmark, hvor søstrene gennem mere end hundrede år blandt andet prægede Rygaards Skole i Hellerup. I 2007 blev hun helgenkåret af pave Benedikt XVI ...

Charles Darwin, Albert Einstein, Niels Bohr og Joseph Ratzinger repræsenterer fire forskellige veje til forståelsen af virkeligheden. Moderne forskning afdækker stadig nye lag af orden og information, mens Ratzingers refleksioner over Logos rejser spørgsmålet om, hvorfor universet overhovedet er forståeligt ...

Pornografi er blevet en af vor tids mest udbredte kulturpåvirkninger. Dens konsekvenser rækker langt ud over den enkelte bruger og påvirker familieliv, børns opvækst, unges syn på seksualitet og den måde, mennesker møder hinanden på. Hvilke spor sætter pornoindustrien i samfundet, og hvad betyder det for vores forståelse af menneskelig værdighed, kærlighed og relationer? ...

En prædiken af Thomas af Aquin til Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest er blevet gengivet på samtidens dansk. Teksten vidner om middelalderteologens dybe tro på Kristi virkelige nærvær i eukaristien og gør hans tanker om alterets sakramente mere tilgængelige for nutidens læsere ...

På Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest, denne 2. søndag efter Pinse, retter Den Katolske Kirke blikket mod eukaristien – troen på, at Kristus er virkeligt til stede i alterets sakramente. Højtiden er en offentlig bekendelse af denne tro og en påmindelse om, at eukaristien er kilden og højdepunktet i hele Kirkens liv ...

De nordiske lande hører til blandt verdens mest attraktive samfund. Tillid, frihed, social tryghed og respekt for menneskets værdighed har skabt en samfundsmodel, som vækker opmærksomhed langt uden for Europa. Men disse værdier opstod ikke af sig selv. Hvilken betydning har den kristne arv, og hvilken rolle kan Den Katolske Kirke spille i fremtiden? ...

Dødsstraffen har gennem historien været anset som en legitim straf for de alvorligste forbrydelser. I dag lærer Den Katolske Kirke imidlertid, at ingen forbrydelse kan ophæve menneskets værdighed som skabt i Guds billede. Selv når ønsket om hævn virker menneskeligt forståeligt, peger evangeliet på en retfærdighed, der giver plads til barmhjertighed, omvendelse og håb ...

Hvad betyder det egentlig, at Gud er tre personer og én Gud? Treenighedslæren hører til kristendommens mest centrale og mest udfordrende trosudsagn. Samtidig rummer den en dyb indsigt i menneskets natur. Den katolske tradition ser nemlig personen som mere end et selvstændigt individ. Mennesket er skabt til relation, fællesskab og kærlighed – og netop derfor kan Treenigheden kaste lys over, ...

Den 5. juni - Grundlovsdag - fejrer den katolske Kirke Sankt Bonifatius. Missionæren fra England blev en af middelalderens vigtigste evangelisatorer og lagde grunden til kirkelige strukturer, som senere fik betydning for kristendommens udbredelse i Norden. I dag viderefører Bonifatiuswerk hans arv gennem økonomisk støtte til katolske menigheder, kirker og pastorale projekter i Danmark og resten af Norden ...

I bogen "Liturgiens ånd" beskriver den senere pave Benedikt XVI liturgien som Kirkens bankende hjerte og et værn mod samtidens rastløshed. Bogen udkom på tysk i 2000 og på norsk i 2001, men er aldrig blevet oversat til dansk. Den kan fortsat købes gennem St. Olav Forlag i Norge. I anledning af 25-året for den norske udgave ser arnkilde.dk nærmere ...

Børn lærer sjældent tro gennem ord alene. De formes af det, de ser og oplever i hjemmet. Men selv den mest trofaste religiøse opdragelse er ingen garanti for tro. Mellem forældrenes vidnesbyrd, barnets frihed og Helligåndens virke udfolder menneskets åndelige historie sig ...

Kristi Legemes og Blods fest er en af den katolske Kirkes vigtigste højtider. Fejringen understreger troen på Kristi virkelige nærvær i eukaristien og minder om, at den Kristus, som de troende modtager i kommunionen, også skal bæres ud i verden gennem tro, håb og kærlighed ...

Bibelen taler både om Guds kærlighed og om at frygte Gud. For mange nutidige mennesker virker de to ting som modsætninger. Men i den kristne tradition handler gudsfrygt ikke om angst, men om ærefrygt over for den hellige Gud, hvis kærlighed er større, end vi kan fatte ...

Kristendommen bæres ikke kun af kirker og institutioner, men af mennesker, der lever som vidner om evangeliet. Essayet ser på, hvad det vil sige at bekende troen i en moderne kultur, hvor mange længes efter mening, men samtidig frygter sandheden ...

Tidebønnen er Kirkens daglige bøn, men dens sprog kan ofte opleves fjernt for samtidens mennesker. Med udgangspunkt i Paul Gerhardts "Befal du dine veje" reflekterer dette essay over forholdet mellem tradition, oversættelse og bøn – og over hvorfor tidebøn på nutidens dansk kan være en hjælp til at åbne en rig åndelig arv for nye generationer ...

Maria Montserrat Alvarado, der i dag leder EWTN News, er blevet udnævnt af pave Leo XIV til ny præfekt for Dikasteriet for Kommunikation. Udnævnelsen gør hende til den første kvinde, som ikke er ordenssøster, der får ansvaret for et dikasterium under Pavestolen, og viderefører den reform af Den Romerske Kurie, som giver lægfolk en stadig større rolle i Kirkens ledelse ...

Albert Camus var venstreorienteret, men afviste ideologier, der satte teorien over mennesket. Han voksede op i et katolsk miljø, men kunne ikke finde vej til troen. Alligevel kredsede hele hans forfatterskab om de store spørgsmål om mening, lidelse, retfærdighed og håb – spørgsmål som fortsat gør Den Fremmede til en af vor tids mest læste romaner ...

For mange kristne er messen noget, man deltager i hver søndag. Men den katolske messe er mere end en gudstjeneste. Den er Kirkens centrale handling, hvor Guds ord og eukaristien forenes i et møde med Kristus selv. En vandring gennem messens enkelte led afslører den dybde, som gennem århundreder har været kilden og højdepunktet i katolsk tro og liv ...

Den 31. maj faldt festen for Jomfru Marias besøg hos Elisabeth sammen med Treenighedssøndag, en af kirkeårets store højtider. Mødet mellem de to kvinder i Judæas bjergland peger både på Treenighedens mysterium og på en enkel sandhed om troen: Den bliver til handling, når mennesker går hinanden i møde ...