SCRIPTORIUM – Maj 2026

Valfarten til Vor Frue af Åsebakken er en af de største katolske begivenheder i Danmark. Også i år vandrede pilgrimme gennem Rude Skov under bøn og sang mod Åsebakken, hvor tro, fællesskab og Mariaveneration var i centrum. I løbet af den kommende uge bringer vi video fra dagens valfart ...

I Timon fra Athen skildrer Shakespeare, hvordan rigdom kan tiltrække mennesker, men ikke nødvendigvis skabe venskab. Stykket er en skarp refleksion over loyalitet, svigt og ensomhed – temaer, som fortsat er aktuelle i det moderne samfund ...

I mødet med den hellige Katharina af Siena finder Johannes Jørgensen mere end en helgen. Biografien bliver samtidig fortællingen om hans egen vej mod større klarhed, sandhed og tro. Bogen rummer nogle af forfatterskabets dybeste refleksioner over kunst, hellighed og menneskets kald ...

Kan Harry Potter læses med katolske briller? Selvom J.K. Rowling ikke skrev bøgerne som kristen forkyndelse, finder mange katolske læsere temaer, der vækker genklang i troens tradition: kampen mellem godt og ondt, kærlighedens selvopofrelse, fællesskabets betydning og håbet om, at døden ikke får det sidste ord ...

Essayet undersøger forskellen mellem valfart og pilgrimsvandring og ser på de katolske vandringer i Danmark og Norden — fra Åsebakken og Øm til Lourdes. Undervejs rejser teksten spørgsmål om tro, fællesskab, langsommelighed og menneskets søgen efter mening i en moderne verden ...

Hvorfor kalder kirken Kristus for den evige ypperstepræst? Essayet ser på festdagens historiske baggrund, forbindelsen til Det Gamle Testamentes tempeltjeneste og den katolske forståelse af præstedømme, eukaristi og korsets offer ...

Efter årtiers kriser og præstemangel peger essayet på lægfolkets voksende betydning i den katolske kirke. Gennem medier, fællesskaber og offentlig tilstedeværelse kan almindelige troende være med til at gøre troen synlig i samfundet og give nye generationer mod til at leve og dele evangeliet åbent ...

Mange kristne hører sjældent prædikener om abort, aktiv dødshjælp og menneskelivets ukrænkelighed. Essayet undersøger, om tavsheden fra prædikestolen skyldes frygt for konflikt — og hvad det betyder for et samfund, hvor det ufødte barn, den syge og den ældre i stigende grad mangler tydelige stemmer, der forsvarer deres værdighed ...

Når børn født i uge 22–24 i dag i nogle tilfælde kan overleve med intensiv behandling, bliver debatten om sene aborter langt mere kompleks. Artiklen ser nærmere på fosterets udvikling, abortgrænser i Europa, moderne neonatalmedicin og det etiske dilemma mellem kvindens rettigheder og spørgsmålet om menneskelivets beskyttelse ...

Trosanalysen 2026 fra Bibelselskabet viser, at unge danskere i stigende grad søger mening, tro og åndelighed. Flere unge tror på Gud, flere ønsker at lære om Bibelen, og især unge mænd skiller sig ud med en voksende interesse for religion og kristendom. Samtidig viser rapporten også en fortsat skepsis over for kirke og traditionelle religiøse institutioner ...

Pave Leo XIV retter i Magnifica humanitas et omfattende opgør med en teknokratisk kultur, hvor effektivitet og profit risikerer at blive vigtigere end mennesket. Encyklikaen forsvarer menneskets værdighed, arbejdets betydning, demokratisk kontrol med AI og en digital udvikling, der fortsat tjener det fælles bedste ...

Civilisationer bryder sjældent sammen med ét slag. De opløses langsomt gennem tab af tillid, fællesskab og mening. Essayet undersøger faresignalerne i den moderne verden — fra teknologi og ensomhed til åndelig tomhed — og spørger, om mennesket stadig kan bevare sin menneskelighed i en tid præget af uro og opløsning ...

Hver sjette unge har oplevet sextortion — digital afpresning med intime billeder eller videoer. Sagen afslører en digital kultur, hvor pornografi, sociale medier og anonymitet gør menneskelig sårbarhed til et redskab for frygt, kontrol og profit ...

Kardinal Robert Sarah er blevet en central stemme i debatten om gender, identitet og kristendom. For ham handler konflikten ikke kun om kultur og politik, men om spørgsmålet om, hvem der har autoritet til at definere mennesket ...

Dagen efter pinse begynder det almindelige kirkeår i Den katolske Kirke — og netop derfor bliver tidebønnen ofte enklere at finde rundt i. Den klassiske Tidebog fra 1987 lever stadig blandt mange katolikker, mens andre i dag bruger appen Universalis, som samler tidebøn, læsninger og liturgi direkte på mobilen ...

Dagens læsninger fra Jobs Bog og Johannesevangeliet peger mod en tro, der ikke fjerner lidelsen, men bærer mennesket gennem den. Maria ved korset og Job i asken bliver billeder på håbet, der bliver stående, når forståelsen slipper op ...

Bag rattet møder mennesket en virkelighed, hvor det ikke selv bestemmer alt. Vejvrede er derfor mere end dårlig opførsel i trafikken. Den afslører et moderne menneske der har stadigt sværere ved at acceptere grænser, modstand og andre menneskers plads i verden ...

Præst Lars Messerschmidt beskrev i en prædiken dagen før pinse på Vor Frue Kloster påsketiden som begyndelsen på en “evig påsketid”, hvor Kristus fortsat virker gennem Helligånden, Bibelen og Kirken. Prædikenen kredsede om Kirkens identitet som det nye Guds folk og nødvendigheden af at lade Guds ord forme det kristne liv ...

Pinsen står ofte mere stille end jul og påske, men i den katolske tradition er højtiden afgørende. Den markerer kirkens fødsel og Helligåndens komme til verden. Essayet undersøger pinsen som fortællingen om troens levende nærvær, fællesskabets betydning og menneskets søgen efter mening i en moderne og ofte splittet tid ...

Et moderne menneske lever med større frihed end tidligere generationer, men også med større uro og ensomhed. Midt i en kultur præget af valg, selvskabelse og konstant stimulering står nadveren som kristendommens radikale påstand: at Gud ikke blot vil tale til mennesket, men tage bolig i det ...

Kirken var fyldt af familier, forventning og glæde, mens børnene trådte frem for første gang for at modtage eukaristien. Efter måneders undervisning og forberedelse blev første kommunion for mange af børnene et vigtigt skridt ind i kirkens fællesskab og sakramentale liv ...

Den svenske kardinal Anders Arborelius er blevet hædret med et æresdoktorat i Polen for sit arbejde med kristen enhed, dialog og kontemplativ spiritualitet. I artiklen omtales også hans forelæsning om stilhed, bøn og karmelitisk spiritualitet — og man kan se video fra ceremonien ...

Tre tekster af præst og katolsk teolog Lars Messerschmidt behandler centrale temaer i kristendommen: troen på Jesus Kristus, Bibelen som Guds levende ord og kirkens syn på menneske og samfund. Samtidig gives et indblik i Lars Messerschmidts mangeårige virke som præst, bibelforsker og tidligere generalvikar i Den katolske Kirke i Danmark ...

Bibelselskabets nye udgivelse af Ansgars liv gør fortællingen om Nordens apostel levende for moderne læsere. Med Torben Brammings nyoversættelse fra latin og Claus Muldstrups illustrationer træder munken, missionæren og biskoppen Ansgar frem som både historisk skikkelse og åndeligt vidne. Bogen anmeldes af Birgit Bidstrup Jørgensen ...

Bitcoin forbindes ofte med investering og kursgrafer. Men blandt mange Bitcoin-tilhængere vokser også et andet perspektiv frem: at Bitcoin kan blive den usynlige monetære infrastruktur bag fremtidens økonomi, mens mennesker i hverdagen blot betaler med satoshis — små digitale enheder uden lange decimaler og næsten uden gebyrer ...

I Orthodoxy fra 1908 beskriver G. K. Chesterton det moderne menneskes længsel efter mening, hjem og sandhed midt i en verden præget af støj, tvivl og rastløshed. Med humor og et næsten eventyrligt billedsprog fremstiller han kristendommen som en vej tilbage til glæden, mysteriet og en anden virkelighed ...

Fedmeepidemien i Vesten handler ikke kun om kalorier og motion, men også om civilisation, livsform og menneskets indre uro. I et samfund præget af overflod, skærme, reklamer og konstant stimulation undersøger dette essay, hvorfor stadig flere mennesker bliver overvægtige — og hvordan religion, faste og åndelig forankring kan udfordre den moderne forbrugskultur ...

Prædikenen kredser om kirkens fødsel efter Kristi himmelfart, hvor apostle, kvinder og øvrige disciple samles i bøn og venter på Helligånden. Budskabet er klart: Kirken lever kun, når Kristi ånd virker i den. Derfor må der igen og igen bedes om “en ny pinse” — også i Danmark i dag ...

Pinsen forbindes ofte med ild og stormvind. Men midt i en verden præget af støj, skærme og konstant kommunikation lyder også fortællingen om profeten Elias med fornyet styrke: Gud var ikke i stormen, jordskælvet eller ilden — men i den stille susen. Et essay om moderne menneskers længsel efter stilhed, ånd og en anden virkelighed ...

Hvordan får man en relation til Jesus Kristus — og hvorfor søger millioner af kristne også nærhed til hans mor? Artiklen undersøger længslen efter Gud, mødet med Kristus i evangelierne, den stille bøn, eukaristien og den katolske forståelse af Maria som den, der leder mennesker nærmere sin søn ...

Hvorfor læses G. K. Chesterton stadig mere end hundrede år efter Orthodoxy? Den engelske forfatter og senere katolske konvertit skrev ikke blot om tro som idé, men om menneskets længsel efter en anden virkelighed. Midt i en moderne kultur præget af støj, relativisme og rastløshed opleves hans tekster fortsat som overraskende aktuelle ...

Fra dagens første øjeblik fyldes sindet af nyheder, konflikter og digitale afbrydelser, længe før stilheden når at indfinde sig. Essayet undersøger, hvad den konstante støj gør ved menneskets sjæl — og hvordan længslen efter ro i virkeligheden er en længsel efter en anden virkelighed, som først opdages, når støjen dæmpes ...

Kristen bøn handler ikke kun om ord, ritualer og formuleringer. Gennem kirkens historie har der også eksisteret en tradition for stilhed, indre opmærksomhed og ordløs bøn. Artiklen undersøger forskellen mellem indre bøn, kontemplativ bøn og centrerende bøn — og hvorfor netop disse former for fordybelse igen opleves aktuelle i moderne menneskers søgen efter ro, nærvær og Gud ...

Første kommunion er et af de stærkeste øjeblikke i katolsk kirkeliv. Efter måneders undervisning træder børn frem til alteret for første gang for at modtage eukaristien. Et essay om tro, katekese, fest og den katolske forståelse af nadveren som Kristi virkelige nærvær ...

Når Kristi himmelfart fejres i kirken, møder moderne mennesker en fortælling, som kan være vanskelig at forstå og tro på. Hvordan skal man opfatte, at Jesus løftes bort fra disciplenes øjne? Dette lille refleksionsstykke forsøger at se himmelfarten i sammenhæng med hele evangeliets fortælling om undere, opstandelse og håbet om, at Gud handler i historien ...

Den danske digter Signe Gjessing er blevet en markant stemme i nyere dansk litteratur. Hendes poesi bevæger sig mellem natur, eksistens, kærlighed og tro — og hendes åbne tilknytning til katolicismen gør hende til en usædvanlig skikkelse i en moderne dansk litterær offentlighed, hvor religion sjældent står centralt ...

Søren Kierkegaard var dybt præget af luthersk kristendom, men hans betoning af omvendelse, efterfølgelse, lidelse og den enkeltes forhold til Gud har fået mange til at spørge, om han i dag ville have stået nærmere katolsk spiritualitet end moderne folkekirkelig kristendom ...

Når Donald Trump onsdag rejser til Kina, bliver spørgsmålet om forholdet mellem manden og politikken endnu engang aktuelt. Kan man diskutere handel, globalisering, sikkerhed og geopolitik uden samtidig at gøre hele debatten til et spørgsmål om personlig sympati eller modvilje? Det forsøger dette essay at undersøge ...

Hvad er egentlig et katolsk bispedømmes vigtigste opgaver? At uddanne præster, forvalte sakramenter og holde kirker åbne står centralt, men i dag spiller også undervisning, medier, økonomi, relationen til samfundet og kontakten til andre kristne en stadig større rolle. I diaspora handler det ikke kun om struktur, men om at holde troen levende ...

I encyklikaen Mystici Corporis Christi fra 1943 beskriver Pave Pius XII Kirken som Kristi levende legeme i verden — ikke blot en institution, men et åndeligt fællesskab forbundet gennem Kristus, sakramenterne og troen. Dokumentet blev senere en vigtig inspirationskilde for Det Andet Vatikankoncil ...

Fra børnelejr til familielejr samler DUK igen børn, unge og familier fra hele landet i Ømborgen ved Ry. Sommerlejrene i juli 2026 kombinerer fællesskab, aktiviteter og katolsk trosliv i naturskønne omgivelser med programmer tilpasset forskellige aldersgrupper ...

Første kommunion er et af de øjeblikke, hvor barnets vej ind i Kirkens sakramentale liv bliver synlig. Efter måneders forberedelse, undervisning og deltagelse i messen nærmer børnene sig alteret for første gang for at modtage Kristus i eukaristien ...

Den 13. maj — dagen før Kristi himmelfart — fejrer Kirken den salige jomfru Maria af Fatima. Åbenbaringerne i Portugal i 1917 blev et varigt symbol på bøn, fred og omvendelse og har siden sat dybe spor i katolsk tro og spiritualitet ...

Brevet til Diognet er et af oldkirkens vigtigste apologetiske skrifter og rummer en af de mest citerede beskrivelser af kristent liv i verden. Teksten fremstiller ikke troen som en flugt fra samfundet, men som et liv levet midt i det — med ansvar, trofasthed og et håb, der rækker ud over det rent jordiske ...

Debat og læserbreve kan skabe liv, engagement og nye perspektiver i et medie. Men i et katolsk medie handler spørgsmålet ikke kun om åbenhed og ytringsfrihed. Det handler også om ansvar, moderation, tro og fællesskab. Derfor er beslutningen om at åbne for læserbreve langt mere krævende, end den umiddelbart ser ud til ...

Montfortanernes 125-års jubilæum i Danmark blev markeret med festmesse, andagt ved gravstederne og reception i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Dagen samlede præster, ordensfolk og troende omkring taknemmeligheden for ordenens historie i Danmark – og bønnen for dens fremtidige mission ...

Den katolske kirkes etiske tradition bygger ikke kun på følelser eller samtidens normer, men på spørgsmålet om, hvad der virkelig er godt for mennesket. Gennem to tusind års refleksion over ansvar, frihed og samvittighed fastholder Kirken, at moral også handler om menneskelig værdighed, fællesskab og samfundets langsigtede retning ...

Kærlighed er ikke noget, vi har, men noget, vi gør. Den prøves i det nære liv og viser sin grænse, når viljen ikke rækker. Først i relationen til Jesus bliver den bæredygtig – som en kærlighed, der modtages, før den gives videre ...

Den hellige Ignatius af Antiokia står som et tidligt vidne om Kirkens tro og enhed. På sin vej mod martyrdøden i Rom skrev han breve, der stadig kaster lys over eukaristien, biskoppens rolle og den synlige Kirke – en tro, der blev levet helt til det yderste ...

Over 200 mennesker var samlet til familiemesse, og omkring 200 modtog kommunionen. Her viste menighedslivet sin frugt – som tro, der leves og gives videre i et fællesskab, hvor børn, unge og voksne samles om det samme ...

Langsomhedens revolution er ikke et opgør med verden, men en måde at være i den på. I en tid præget af hastighed og effektivitet peger den på noget enkelt: at mennesket kun bevarer sin dybde, når det giver tid til nærvær, relationer og erkendelse ...

De apostolske og nikænske trosbekendelser samler kristendommens kerne i få linjer, men deres betydning udfoldes forskelligt i katolsk og luthersk tradition. Her vises både deres fælles indhold, deres forskellige fortolkning og hvorfor ordene fortsat bærer troen gennem tidens skiftende former ...

To unge frivillige fortæller, hvordan arbejdet i Young Caritas i København giver dem nye relationer, større åbenhed og en stærkere bevidsthed om at gøre en forskel. Her mødes tro, handling og fællesskab i en hverdag præget af engagement og ansvar ...

Josef efterlader sig ingen store værker, men hans liv viser, at arbejdet får sin betydning i det menneske, der udfører det. I det daglige og ofte oversete formes både verden og mennesket selv. Arbejdet bliver ikke blot det, der gøres, men det sted, hvor ansvar bæres og et liv tager form ...

Fra Rerum Novarum til Laborem Exercens insisterer kirken på, at arbejderen aldrig må reduceres til funktion. Arbejde er deltagelse, ikke blot produktion – og enhver økonomi må vurderes på, om den lader mennesket forblive menneske ...

Vesten er ikke længere kristent i sin selvforståelse. Det ændrer ikke troens indhold, men det ændrer betingelserne for at leve den. Når kristendommen ikke længere er en selvfølge, bliver det tydeligt, om den faktisk leves – eller blot er en rest fra en tid, der er forbi ...