En digital tidebog for en ny tid

2. pinsedag begynder “Det almindelige kirkeår” i Den katolske Kirke — og netop derfor er dette årets bedste tidspunkt at begynde at bruge den klassiske danske Tidebog fra 1987. Når de store festtider er forbi, bliver bogens rytme enklere, og mange opdager, at den tykke og til tider uoverskuelige bog langsomt åbner sig som en daglig ledsager i bøn.

Hvis man er så heldig at eje den danske katolske Tidebog fra 1987 — den store, mørke og efterhånden næsten legendariske bog, som for længst er udsolgt fra forlaget — så er netop dagen efter pinse årets bedste tidspunkt at begynde at bruge den. Ikke nødvendigvis fordi man pludselig forstår alle bogmærkerne, tabellerne og henvisningerne. Men fordi kirkeåret netop nu bliver enklere.

Dagen efter pinse begynder nemlig det almindelige kirkeår. Og netop her falder meget af Tidebogens struktur til ro. De store festtider med deres særlige ordninger er forbi, og Psalteriets rolige rytme får igen lov at være centrum i Kirkens daglige bøn.

For mange katolikker står Tidebogen som en smuk, men også lidt skræmmende bog. Den virker næsten som et lille bibliotek i sig selv. Salmer, antifoner, læsninger, ugeinddelinger, helgendage og forskellige sektioner ligger spredt gennem hundredvis af sider. Man bladrer frem og tilbage og mister hurtigt orienteringen. Hvor skal man begynde? Hvilken uge er det? Hvilken side gælder i dag? Og hvorfor står der pludselig noget helt andet i “Proprium” end i “Psalteriet”?

Men efter pinse bliver rytmen enklere. Og netop derfor opdager mange, at den tykke og til tider uoverskuelige bog langsomt åbner sig — ikke først og fremmest som et system, man skal mestre, men som en daglig ledsager i bøn.

Det almindelige kirkeår er Tidebogens grundrytme

Fra advent til pinse bevæger Kirken sig gennem en række stærke liturgiske tider: advent, jul, fastetid og påske. Hver periode har sine egne tekster og særlige ordninger. Det er smukt, men det kræver også, at man lærer Tidebogens mange lag at kende.

I tiden efter pinse vender Kirken tilbage til det, der i liturgien kaldes det almindelige kirkeår. Ikke fordi tiden er kedelig eller mindre hellig, men fordi fokus nu ligger på Kristi liv, evangelierne og den daglige vandring med Gud gennem årets uger.

Og netop her bliver Tidebogen langt lettere at bruge.

I praksis betyder det, at man ofte kan nøjes med få steder i bogen:

• dagens uge i Psalteriet
• dagens morgen- og aftenbøn
• eventuelt dagens helgen i kalenderen

Det bliver mindre som et puslespil og mere som en rytme.

Tidebøn handler ikke om perfektion

Mange giver op på Tidebogen, fordi de tror, man skal kunne det hele fra begyndelsen. Men Tidebønnen er ikke en eksamen i liturgi. Det er en måde at bede på.

Man behøver ikke forstå alle rubrikker eller kende alle regler. Det vigtigste er at begynde. Laudes om morgenen. Vesper om aftenen, evt. suppleret med med dagens salmer og evangeliske lovsang.

Efter nogle uger opdager man, at bogen langsomt åbner sig. Gentagelserne bliver genkendelige. Ugerne får deres egen rytme. Salmerne vender tilbage. Man lærer næsten ubevidst at finde rundt.

Tidebogen er på mange måder ikke en bog, man læser sig til. Det er en bog, man beder sig ind i.

En bøn båret af hele Kirken

Noget af det særlige ved Tidebønnen er også, at man aldrig beder alene. Når man åbner Tidebogen hjemme ved køkkenbordet, i toget eller i stilheden før sengetid, træder man ind i Kirkens fælles bøn.

Munke og nonner beder de samme salmer i klostrene. Præster beder dem i kirker og præstegårde. Lægfolk rundt omkring i verden åbner den samme rytme af lovsang, forbøn og stilhed.

Derfor kan Tidebogen også blive en hjælp i en tid præget af uro og konstant information. Dens langsomme rytme minder mennesket om, at dagen ikke kun måles i opgaver og nyheder, men også i bøn, gentagelse og nærvær.

Derfor er i dag en god begyndelse

Netop derfor er dagen efter pinse årets bedste begynderdag for den, der længe har haft Tidebogen stående på hylden uden rigtigt at komme i gang. Kirkeåret er blevet enklere. Psalteriet får lov at være centrum. Man kan begynde uden at føle, man allerede er bagud.

Man skal ikke forsøge at mestre hele bogen på én gang. Blot åbne den i dag — og begynde med én tidebøn. Resten kommer langsomt.

En digital tidebog for en ny tid

Hvis man ikke er så heldig at eje den danske Tidebog fra 1987, kan den stadig nogle gange findes antikvarisk. Men samtidig er der også vokset en ny digital virkelighed frem omkring tidebønnen.

I dag bruger mange katolikker appen Universalis, som på mange måder gør det hele langt lettere. Her samles tidebønnerne automatisk dag for dag uden, at man skal holde styr på bogmærker, ugeoversigter og forskellige sektioner i den trykte bog. Salmer, læsninger, antifoner og dagens messetekster ligger samlet ét sted.

Denne digitale tilgang er i stigende grad er blevet en del af bispedømmets praktiske tidebogsstrategi — forhåbentlig ikke som en afskaffelse af den klassiske Tidebog, men som en erkendelse af, at fremtiden for katolsk tidebøn i høj grad også bliver digital.

Og det er netop her, mange katolikker lettere kan finde ind i Kirkens daglige bønsliv. For med en app som Universalis bliver tærsklen langt lavere. Man åbner blot telefonen og kan begynde at bede.

Samtidig giver app-formatet også noget, som den gamle danske Tidebog ikke altid kunne samle lige så overskueligt: nemlig alle teksterne til “Læsningernes tidebøn” – som bispedømmet har rettigheder til – i samme system. Man behøver ikke skifte mellem forskellige bøger eller opslag. Tidebøn, bibellæsning og liturgiske tekster hænger sammen i én samlet rytme gennem dagen.

Den store ønskeseddel for mange danske katolikker er selvfølgelig, at de nyeste danske bibeltekster en dag bliver fuldt integreret i sådanne løsninger — altså de autoriserede oversættelser, som Bibelselskabet har rettigheder til. For netop sproget betyder meget i tidebønnen.

Nogle foretrækker de klassiske formuleringer og deres liturgiske tyngde, mens andre lettere finder vej ind i bønnen gennem nyere oversættelser. Og vi kan sagtens leve med begge dele. For tidebønnen bæres ikke kun af ordenes alder, men af den rytme af bøn, som gennem generationer har holdt Kirken samlet morgen, middag og aften.

-karn