Tema & Emne

I encyklikaen Mystici Corporis Christi fra 1943 beskriver Pave Pius XII Kirken som Kristi levende legeme i verden — ikke blot en institution, men et åndeligt fællesskab forbundet gennem Kristus, sakramenterne og troen. Dokumentet blev senere en vigtig inspirationskilde for Det Andet Vatikankoncil.

Hvad er egentlig et katolsk bispedømmes vigtigste opgaver? At uddanne præster, forvalte sakramenter og holde kirker åbne står centralt, men i dag spiller også undervisning, medier, økonomi, relationen til samfundet og kontakten til andre kristne en stadig større rolle. I diaspora handler det ikke kun om struktur, men om at holde troen levende.

Fra børnelejr til familielejr samler DUK igen børn, unge og familier fra hele landet i Ømborgen ved Ry. Sommerlejrene i juli 2026 kombinerer fællesskab, aktiviteter og katolsk trosliv i naturskønne omgivelser med programmer tilpasset forskellige aldersgrupper.

Første kommunion er et af de øjeblikke, hvor barnets vej ind i Kirkens sakramentale liv bliver synlig. Efter måneders forberedelse, undervisning og deltagelse i messen nærmer børnene sig alteret for første gang for at modtage Kristus i eukaristien.

Den 13. maj — dagen før Kristi himmelfart — fejrer Kirken den salige jomfru Maria af Fatima. Åbenbaringerne i Portugal i 1917 blev et varigt symbol på bøn, fred og omvendelse og har siden sat dybe spor i katolsk tro og spiritualitet.

Brevet til Diognet er et af oldkirkens vigtigste apologetiske skrifter og rummer en af de mest citerede beskrivelser af kristent liv i verden. Teksten fremstiller ikke troen som en flugt fra samfundet, men som et liv levet midt i det — med ansvar, trofasthed og et håb, der rækker ud over det rent jordiske.

Debat og læserbreve kan skabe liv, engagement og nye perspektiver i et medie. Men i et katolsk medie handler spørgsmålet ikke kun om åbenhed og ytringsfrihed. Det handler også om ansvar, moderation, tro og fællesskab. Derfor er beslutningen om at åbne for læserbreve langt mere krævende, end den umiddelbart ser ud til.

Montfortanernes 125-års jubilæum i Danmark blev markeret med festmesse, andagt ved gravstederne og reception i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Dagen samlede præster, ordensfolk og troende omkring taknemmeligheden for ordenens historie i Danmark – og bønnen for dens fremtidige mission.

Den katolske kirkes etiske tradition bygger ikke kun på følelser eller samtidens normer, men på spørgsmålet om, hvad der virkelig er godt for mennesket. Gennem to tusind års refleksion over ansvar, frihed og samvittighed fastholder Kirken, at moral også handler om menneskelig værdighed, fællesskab og samfundets langsigtede retning.

Kærlighed er ikke noget, vi har, men noget, vi gør. Den prøves i det nære liv og viser sin grænse, når viljen ikke rækker. Først i relationen til Jesus bliver den bæredygtig – som en kærlighed, der modtages, før den gives videre.

Den hellige Ignatius af Antiokia står som et tidligt vidne om Kirkens tro og enhed. På sin vej mod martyrdøden i Rom skrev han breve, der stadig kaster lys over eukaristien, biskoppens rolle og den synlige Kirke – en tro, der blev levet helt til det yderste.

Over 200 mennesker var samlet til familiemesse, og omkring 200 modtog kommunionen. Her viste menighedslivet sin frugt – som tro, der leves og gives videre i et fællesskab, hvor børn, unge og voksne samles om det samme.

Langsomhedens revolution er ikke et opgør med verden, men en måde at være i den på. I en tid præget af hastighed og effektivitet peger den på noget enkelt: at mennesket kun bevarer sin dybde, når det giver tid til nærvær, relationer og erkendelse.

De apostolske og nikænske trosbekendelser samler kristendommens kerne i få linjer, men deres betydning udfoldes forskelligt i katolsk og luthersk tradition. Her vises både deres fælles indhold, deres forskellige fortolkning og hvorfor ordene fortsat bærer troen gennem tidens skiftende former.

To unge frivillige fortæller, hvordan arbejdet i Young Caritas i København giver dem nye relationer, større åbenhed og en stærkere bevidsthed om at gøre en forskel. Her mødes tro, handling og fællesskab i en hverdag præget af engagement og ansvar.

Josef efterlader sig ingen store værker, men hans liv viser, at arbejdet får sin betydning i det menneske, der udfører det. I det daglige og ofte oversete formes både verden og mennesket selv. Arbejdet bliver ikke blot det, der gøres, men det sted, hvor ansvar bæres og et liv tager form.

Fra Rerum Novarum til Laborem Exercens insisterer kirken på, at arbejderen aldrig må reduceres til funktion. Arbejde er deltagelse, ikke blot produktion – og enhver økonomi må vurderes på, om den lader mennesket forblive menneske.

Vesten er ikke længere kristent i sin selvforståelse. Det ændrer ikke troens indhold, men det ændrer betingelserne for at leve den. Når kristendommen ikke længere er en selvfølge, bliver det tydeligt, om den faktisk leves – eller blot er en rest fra en tid, der er forbi.

Hildegards visionære musik løfter rummet i Maribo Domkirke, hvor fortid og nutid mødes i en enkel, men dyb liturgisk klang. Ensemblet og birgittasøstrene danner tilsammen et stille vidnesbyrd om en tradition, der stadig taler – ikke som historie, men som nærvær.

En ny dansk oversættelse af Rimberts Ansgars liv gør en af de vigtigste kilder til Danmarks kristne begyndelse tilgængelig for nutidens læsere. Udgivelsen markerer 1200-året for Ansgars mission og er nu sendt til anmeldelse hos Birgit Bidstrup Jørgensen.

125-års jubilæet for montfortanerne i Danmark markeres 2.–4. maj med retrætedage og festlig fejring i København, Slagelse og Roskilde. Med rosenkrans, undervisning og messe sættes fokus på en mariansk spiritualitet, der peger på Kristus og inviterer til en fornyelse af troens liv i kirkens fællesskab.

Den katolske kirke har gennem historien formet samfund, etik og menneskesyn. Fra hospitaler og universiteter til moderne sociallære og globalt hjælpearbejde har dens bidrag været både konkret og idébærende – og fortsætter med at præge verdens forståelse af menneskets værdighed.

200–300 mennesker går hvert år i procession gennem Esbjerg med Vor Frue af Fatima. En vandring i bøn for fred og forsoning, hvor troen træder ud i det offentlige rum og bliver et synligt tegn på håb.

Den 16. juli samles pilgrimme fra hele landet i Charlottenlund til fejring af Vor Frue af Bjerget Karmel. Dagen rummer messe, tilbedelse, rosenkrans og katekese samt mulighed for at blive iklædt det brune skapular – et konkret udtryk for hengivenhed til Maria og et liv i Kristi efterfølgelse.

Paveembedet har rødder i apostlen Peter og fungerer som et synligt tegn på kirkens enhed gennem historien. Samtidig er kirken altid lokal: i menigheder og bispedømmer, hvor troen får konkret form.

Spørgsmålet om, hvad der er rigtigt, afgøres ikke kun af samfundets normer. I mødet med Kristus udfordres den måde, vi tænker ansvar, frihed og menneskeliv på. Ikke gennem fordømmelse, men gennem en sandhed, der både rummer barmhjertighed og stiller mennesket over for et dybere valg.

En markant stigning i aborter mellem uge 12 og 18 uge udfordrer forestillingen om, at mere tid blot gør beslutningen lettere. Udviklingen viser, at spørgsmålet ikke alene handler om rettigheder, men også om ansvar og den værdi, vi tillægger det liv, der er under udvikling – som i katolsk forståelse har samme værdighed fra begyndelsen.

Afrika er i dag et af de steder i verden, hvor den katolske kirke vokser hurtigst. Pave Leos rejse understreger ikke blot denne udvikling, men rejser også et spørgsmål til Vesten: Hvad kan vi lære af stærke lokalkirker, hvor troen leves som en fælles og synlig virkelighed?

Et kvart århundrede efter overgrebsskandalerne i Boston bærer byen stadig deres spor. Midt i USA’s historiske vugge og stærke intellektuelle tradition rejser spørgsmålet sig igen: hvordan lever man videre med sandheden – og hvad kræver det af en kirke, der vil genopbygge tillid?

Fra Aristoteles til Thomas Aquinas og frem til Georges Lemaître har tænkere søgt at forstå, hvorfor noget overhovedet eksisterer. Spørgsmålet fører videre end videnskaben og ind i erkendelsen af en dybere grund for al væren.

The Elephant Man er en rystende og smuk fortælling om værdighed, lidelse og længslen efter fællesskab. Set i et katolsk perspektiv bliver filmen en moderne lignelse om mennesket som Guds billede – ikke trods, men midt i det, verden kalder svaghed og afvigelse.

Et breviar samler Kirkens tidebøn i én bog – en daglig rytme af salmer, læsninger og bønner, bedt af præster, ordensfolk og i stigende grad også lægfolk. Her får du både overblik over de forskellige former og en enkel vej ind i selv at begynde.

Denne 3. søndag i påsken samledes menigheden i Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby, hvor omkring 150 børn og voksne modtog kommunion. Evangeliet om Emmaus satte rammen: Kristus genkendes i brødets brydelse. I den enkle handling ved alteret blev troen båret i praksis og fællesskab.

Tro er ikke noget, man får udleveret – og fællesskab opstår ikke af sig selv. I dette videointerview fortæller Martin Riis Ottosen-Støtt fra Danmarks Unge Katolikker om et ungdomsarbejde, hvor engagement er afgørende, og hvor troen udvikler sig i mødet mellem unge, erfaringer og fælles liv.

Når en politiker går i direkte konfrontation med paven, rammer det ikke kun udenrigspolitikken, men også vælgernes identitet. I USA kan katolske svingvælgere blive afgørende, og skarpe angreb på pave Leo risikerer at skubbe en central del af vælgerbasen væk fra Donald Trump.

Under sin Afrikarejse advarer Pave Leo mod en verden præget af krig og forvanskede prioriteringer. Han kritiserer især ledere, der bruger religion til at retfærdiggøre vold, og peger på en dybere krise, hvor det hellige gøres til redskab for magt, og hvor menneskelig værdighed træder i baggrunden.

I et afkristnet samfund bliver begæret i stigende grad styrende, mens fælles normer opløses. Artiklen forbinder denne udvikling med ændringer i frihedsforståelse, relationer og kultur – fra skilsmisser til selvudstilling – og peger på, at frihed uden indre orden risikerer at ende i tomhed frem for mening.

Midt i en ny geopolitisk spænding, hvor ord ofte skærpes, vælger pave Leo en anden tone. Han afviser konfrontation med Donald Trump, men fastholder sin modstand mod krig. Ikke som strategi, men som en konsekvens af kirkens vedvarende kald til fred.

Ved at fastholde, at Kristus har både en guddommelig og en menneskelig vilje, satte Martin den I. sig op imod kejsermagten. Hans vidnesbyrd kostede ham friheden, men sikrede klarhed i en lære, der rækker ind i selve forståelsen af frelsen. Han mindes den 13. april.

“Hvide søndag” og Guds Barmhjertigheds søndag er to sider af samme mysterium. Dåbens hvide klædning peger på den nåde, mennesket modtager, og som har sit udspring i Guds uendelige barmhjertighed – konkret rakt til verden gennem Kristus og Kirkens sakramenter.

Mellem 9. april 1940 og 5. maj 1945 blev Europas grund rystet og genlagt. Ud af krigens erfaring voksede et samfund med fælles retning – forankret i ansvar, opbygning og en delt forståelse af det gode liv. I en senere tid præget af opløsning peger katolsk kristendom på en frihed, der bæres af fællesskab, ansvar og mening.

Montfortanerne kom til Danmark i 1901 uden sprog, netværk eller faste rammer. Alligevel opbyggede de menigheder, sendte præster til Island og prægede katolsk liv gennem årtier. Jubilæet markerer både en afsluttet epoke og et håb om, at en ny begyndelse igen kan tage form.

Færre unge kvinder vælger p-piller, og statistikken viser et markant fald. Samtidig fastholder den katolske kirke, at menneskets frugtbarhed ikke er et teknisk problem, men en del af skabelsens orden. I dette lys bliver udviklingen ikke kun et sundhedsspørgsmål, men et spørgsmål om sandhed, ansvar og menneskets forhold til livet.

Benedikt af Nurcia blev ikke blot grundlægger af en orden, men en af Europas formgivere. I en tid præget af forfald skabte hans regel en livsform, hvor bøn, arbejde og disciplin blev vejen til at genopbygge både mennesket og kulturen. Klostrene blev centrum for en ny begyndelse.

Selv om Emmaus-beretningen ikke læses 2. påskedag i katolsk liturgi, har den fået en særlig plads i påskens efterklang. Her skildres troens vej: fra uforståen til erkendelse, hvor Kristus først genkendes, da brødet brydes.

Denne korte video giver et indblik i en katolsk højmesse på Påskedag i Vor Frue Kloster nord for København. Her bæres opstandelsens budskab frem gennem liturgiens faste form – i sang, bøn og nadver – som en stille, men insisterende påmindelse om, at livet ikke ender i mørket.

Opstandelsen er ikke afslutningen, men begyndelsen. Kristus er ikke fraværende, men til stede – i fællesskabet, i messen og i verden. Påskens budskab er ikke blot, hvad der skete dengang, men hvad der sker nu: at Guds nærvær er trådt ind i verden og stadig virker.

Opstandelsen er ikke et ekko af Langfredag, men Guds svar på den. Kristus er ikke blot vendt tilbage, men trådt igennem døden og ind i et nyt liv. Derfor er håbet ikke længere bundet til det forgængelige, men til en virkelighed, hvor kærligheden viser sig stærkere end døden.

Langfredag er kirkens mest alvorlige dag, hvor Jesu lidelse og død står i centrum. Liturgien er enkel og uden messe, men fyldt med læsninger, forbøn og korsets hyldning. Midt i alvoren lyder et håb: korset er ikke kun lidelse, men også sejr over synd og død.

Jesu død sker i det øjeblik, hvor påskelammene ofres. Det er ikke tilfældigt, men selve nøglen til at forstå påsken: Kristus bliver det sande offer. I messen gentages denne begivenhed ikke som minde alene, men som levende nærvær – hvor kirken fødes og fastholdes.

Langfredag står som kristendommens mørkeste dag – og dens klareste udsagn om kærlighed. I fortællingen om Jesu liv, lidelse og død samles en række tegn, der peger i én retning: Gud træder ind i menneskets virkelighed og går hele vejen – også ind i døden.

Gérôme skildrer ikke Kristus på korset, men det, der bliver tilbage: skyggen. Menneskene forlader stedet, men skyggen følger dem. Billedet åbner for en spænding mellem fravær og nærvær – mellem mørke og et lys, der ikke kan ses direkte, men alligevel bliver stående i verden.

Det, der synes som menneskets svaghed, kan vise sig at være dets vej. For når illusionen brister, og mennesket ser sig selv klarere, opstår en ny bevægelse: ikke væk fra livet, men ind i det. Her vokser en frihed frem, som ikke bæres af egen kraft.

Er vores tid et resultat af frie valg – eller af de strukturer, der former dem? Troen er ikke nødvendigvis forkastet, men langsomt gledet ud af hverdagen. I stedet står vi med en frihed uden forpligtelse – og et samfund, der må genopdage, hvad det vil binde sig til.

I dagene fra skærtorsdag til påskemorgen føres vi gennem fællesskab, brud, lidelse og stilhed. Det er en bevægelse, der ikke kun tilhører fortiden, men gentager sig i vores egne liv – hvor det, vi først ikke forstår, siden kan vise sig at have været nær hele tiden.

1200-året for Ansgars mission i Danmark markeres med fælles gudstjeneste i København. Kirker fra hele landet samles i tak, bøn og glæde – med blikket rettet både mod historien og mod kirkens fælles fremtid.

“Fred være med jer” er ikke blot en påskehilsen, men et kald ind i en urolig tid. Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, peger på en fred, som verden ikke kan give – en fred, der vokser gennem tilgivelse og får betydning, når vi åbner os for den.

Den stille uge – Den Hellige Uge – fører Kirken ind i frelsens centrum. Med udgangspunkt i Jesu indtog i Jerusalem læser fader Kirby profetierne som en forberedelse til korset og opstandelsen. Ugen kalder til omvendelse og til at give slip på en selvskabt tro – for at træde ind i det, Gud faktisk gør. Lyt til denne traditionsprægede prædiken.

En gang om året samles præster, diakoner og troende i Sankt Ansgar Domkirke til oliemessen. Her indvies de olier, der skal bruges ved dåb, firmelse og salvelse, og præsterne fornyer deres løfter. En stille, men stærk fejring af kirkens liv og sammenhæng.

Fra Diokletians forfølgelser til Milano-ediktets frihed ændres kirkens vilkår grundlæggende. Med Konstantin får troen plads i samfundets struktur – og dermed opstår en varig spænding: mellem vidnesbyrd og institution, mellem sandhed og magt. En arv, som fortsat former kirkens stemme i verden.

Søster Maria (1940–2026) viede sit liv til tjeneste i Søstrene af Det Dyrebare Blod. Gennem årtier arbejdede hun med ældrepleje, især i Danmark, hvor hun blev kendt for sin omsorg og trofasthed. Hun døde efter kort sygdom, omgivet af sit fællesskab i Holte.

Fulton Sheen saligkåres i september i St. Louis , USA efter en lang proces i Vatikanet. Som en af de første katolske tv-forkyndere nåede han millioner med sit budskab. Hans liv peger på, hvordan troen også i dag kan finde en stemme midt i moderne medier.

Thomas More nægtede at bøje sig, da kongen gjorde krav på Kirken. Han mistede livet, men ikke sandheden. Denne tekst fra 1956 læses i dag med ny skarphed, mens den engelske kirke igen kæmper med autoritet, lære og identitet – ikke under pres udefra, men indefra.

Dommen mod Päivi Räsänen i Finland sætter fokus på, hvor grænsen går mellem lov og overbevisning. Når ældre religiøse tekster mødes med straf og krav om fjernelse, udfordres forståelsen af ytringsfrihed og det åbne demokratiske rum i Europa.

Provokeret abort afslører noget om vores syn på mennesket og om de rammer, vi tilbyder hinanden. Et samfund, der vil værne om livet, må gøre det muligt at tage imod det, og kirken må møde kvinden med barmhjertighed – så sandheden ikke bliver hård, men båret i kærlighed.

Church of England er præget af faldende tilslutning, skandaler og interne splittelser. Samtidig forlader flere præster kirken og søger mod den katolske, hvor de oplever større klarhed og stabilitet. Udviklingen rejser spørgsmålet, om den anglikanske kirkes rummelighed er blevet en uklarhed, den ikke længere kan bære.

Sarah Mullally er indsat som ærkebiskop af Canterbury og dermed den første kvinde i embedet. Udnævnelsen følger en udvikling, hvor kvinder siden 1994 har kunnet blive præster og siden 2015 biskopper. Ærkebiskoppen af Canterbury er den øverste biskop i Church of England og har en samlende rolle globalt.

Kan Bibelen bruges som samtalepartner i et moderne liv? Amalie Langballe undersøger syv nye dyder gennem et personligt eksperiment midt i en kaotisk renovering. Resultatet er ærligt og genkendeligt, men også præget af en læsning, der sjældent rækker ud over teksternes umiddelbare betydning. Birgit Bidstrup Jørgensen anmelder.

Banker begrænser i stigende grad kunders adgang til bitcoin. Bag reguleringen ligger også en strukturel forandring: et digitalt finansielt system vokser frem uden for bankerne. Med en markedsværdi på op mod 10 billioner kroner på verdensplan er bitcoin allerede en faktor – også i kampen mod korruption og i fremtidens ulandsbistand.

Palmesøndag er både fest og forvarsel. Med jubel modtages Kristus i Jerusalem, men han går frivilligt lidelsen i møde. Dagen afslører, hvor hurtigt begejstring kan vende – og peger frem mod det, der fuldbyrdes i påsken: at kærligheden ikke viger, og at døden ikke får det sidste ord.

Lægmandens kald udfolder sig i spændingen mellem verden og Gud, hvor mennesket lever midt i det jordiske og samtidig er rettet mod det guddommelige. Gennem opbrud, bøn og tro formes et liv, hvor Gud virker i det skjulte, og hvor kaldet leves i hverdagen ved nåde.

I Nazaret begynder det, som julen siden åbenbarer. Englen bringer budskabet, og i Marias ja træder Gud ind i verden. Ikke i det synlige og store, men i det skjulte. Inkarnationen begynder her – ni måneder før Kristus fødes i Betlehem.

Ikke først i Betlehem, men i Nazaret begynder Gud at blive menneske. I det skjulte, i et enkelt ja, tager inkarnationen sin begyndelse. Herrens bebudelse er øjeblikket, hvor Gud træder ind i verden.

Er sandhed noget, vi selv …

Hvad gør man som vælger, når ingen kandidater repræsenterer det, man ikke kan gå på kompromis med? Når fri abort er politisk konsensus, bliver valget ikke kun et spørgsmål om stemme – men om samvittighed, grænser og det, der ikke kan opgives.

En ung mand træder ind i kirken som søgende – og møder en virkelighed, der ikke blot skal forstås, men leves. I en tid præget af relativisme og sociale forventninger peger hans erfaring på en længsel efter sandhed, fællesskab og en kærlighed, der ikke forsvinder, når mennesket fejler.

Et hyrdebrev fra 2023 sætter fokus på den menneskelige seksualitet i lyset af kristen antropologi. Mennesket er skabt som en enhed af legeme og sjæl, kaldet til kærlighed og sandhed. Midt i tidens skiftende forståelser peger biskopperne på en vej, der ikke begrænser kærligheden, men gør den mulig.

Pave Leo XIV indkalder biskopper fra hele verden til Rom for at drøfte Amoris Laetitia ti år efter udgivelsen. Fokus er, hvordan evangeliet kan forkyndes til familier i dag, midt i nye kulturelle og sociale udfordringer, hvor ægteskab, kærlighed og kirkens pastorale tilgang igen er i centrum.

Fra husmoder til branding: Kvinden er blevet fri til at forme sit liv, men også bundet til at fremstå. Midt i denne spænding peger Kristus på en frihed, hvor mennesket ikke skal skabe sig selv, men allerede er kendt.

To kvinder fra hver sin trosvej fortæller om, hvordan kristen tro vokser fra hoved til hjerte. Gennem natur, erfaring og relationen til Kristus tegner samtalen et billede af en levende tro i en tid præget af sekularisering og søgen.

Den 19. marts fejrer kirken Sankt Josef – den tavse mand i evangelierne og Jesu fosterfar. Bibelen fortæller kun lidt om ham, men hans rolle er afgørende. I stilhed beskytter han Maria og barnet Jesus og bliver et billede på den trofaste lydighed, der ofte udfolder sig i det skjulte.

Findes der noget, der kan kaldes en retfærdig krig? Med udgangspunkt i Den katolske Kirkes Katekismus gennemgår teksten de kriterier, som skal være opfyldt, før krig overhovedet kan forsvares. Samtidig understreges pligten til fred, samvittighedens ansvar og behovet for internationale løsninger. Præst og teolog Lars Messerschmidt har sendt et indlæg til arnkilde.dk

Kvantefysikken beskriver verden med stor præcision, men dens fortolkning er stadig åben. Nye idéer om bevidsthed og virkelighed tiltrækker mange, men rækker videnskaben så langt? Artiklen undersøger spændet mellem fysik, filosofi og kristen tro – og hvad det betyder for forståelsen af døden.

I 2008 offentliggjorde en anonym forfatter et dokument på ni sider. Her blev Bitcoin beskrevet for første gang. Siden har ideen sat gang i en global diskussion om penge, teknologi og tillid – og rejst spørgsmålet om, hvem der egentlig skal kontrollere fremtidens økonomi.

Fra oldkirken og frem til i dag har kirken reflekteret over forholdet mellem tro og magt. Teologer som Augustin af Hippo og Thomas Aquinas udviklede læren om den retfærdige krig – et forsøg på at begrænse krigens brug gennem klare moralske kriterier. Denne tradition præger stadig kirkens refleksion over krig.

I “Bekendelser” fortæller Augustin om det øjeblik i en have i Milano, hvor han hørte ordene “tag og læs” og åbnede Paulus’ breve. Fortællingen er ikke blot en skildring af en omvendelse, men også en refleksion over menneskets indre liv – den uro i hjertet, som driver mennesker til at søge sandheden.

En ny slutrapport fra synodens studiegruppe om kvinders deltagelse i Kirkens liv og ledelse er blevet offentliggjort i Vatikanet. Rapporten samler erfaringer, teologiske refleksioner og vidnesbyrd fra kvinder i kirkelige ansvarsposter og indgår som et arbejdsdokument i den fortsatte synodale proces.

I 1942 nægtede den katolske præst Franz Reinisch at sværge troskab til Adolf Hitler. De fleste skrev under; Reinisch sagde nej og blev henrettet. Hans historie minder om, at samvittigheden nogle gange kræver mod – også i vores egen tid, hvor sociale og kulturelle forventninger kan gøre det vanskeligt åbent at stå ved religiøse og etiske overbevisninger.

Når man får lyst til at læse i Bibelen, opdager man hurtigt, at det ikke er en bog som andre. Den er et helt bibliotek af gamle tekster, der har formet tro, kultur og historie – og som mange mennesker stadig vender tilbage til gennem hele livet.

Fra romerske forfølgelser og teologiske stridigheder til reformation, revolutioner og nutidens interne skandaler har den katolske kirke igen og igen været ramt af kriser. Den er blevet udfordret af imperier, ideologier og også af svigt inden for dens egne rækker. Alligevel eksisterer den stadig – og er i dag verdens største trossamfund med omkring 1,4 milliarder katolikker.

En biografisk tekst om pave Pius XI fra 1956 giver ikke blot et indblik i en pave og hans tid, men også i den måde Kirken og verdens konflikter blev forstået i midten af det 20. århundrede. Som historisk dokument afspejler teksten både samtidens sprog, perspektiver og bekymringer.

Europa er blevet et mere sekulariseret kontinent, men samtidig synes tonen i det offentlige rum at være blevet hårdere. Trusler mod politikere, udhængning på sociale medier og angreb på religiøse institutioner peger mod en offentlig kultur, hvor nogle af de normer, der tidligere formede både politisk debat og fælles moral, langsomt eroderer.

Reformationen i 1500-tallet ændrede Europas religiøse landskab og splittede den vestlige kristenhed. I dag vurderer mange historikere perioden mere nuanceret. Kirken havde brug for reform, men set fra et katolsk perspektiv rejser historien stadig spørgsmålet, om splittelsen virkelig var nødvendig.

Påsken er stadig en af Europas store højtider, men mange har mistet forbindelsen til dens oprindelige fortælling. Samtidig oplever flere – ikke mindst unge – en ny nysgerrighed efter tro og mening. I tiden op til påske vil arnkilde.dk tale med nogle af dem, der undersøger den kristne tro.

Kvindernes Internationale Kampdag forbindes ofte med politik og ligestillingskamp. I et katolsk perspektiv peger spørgsmålet imidlertid også mod noget dybere: menneskets værdighed som skabt i Guds billede. Samtidig rummer kristendommens historie en lang række markante kvindelige skikkelser – fra Maria til kirkens store kvindelige helgener.

Kan et menneske genskabes, hvis kroppen er blevet til aske? Moderne fysik og digital teknologi har igen gjort gamle spørgsmål aktuelle. Når vi taler om information, materie og identitet, møder vi nogle af de samme tanker, som kristne teologer diskuterede for næsten to tusind år siden.

Den 7. marts mindes den katolske kirke martyrerne Perpetua og Felicitas. Deres historie fra Kartago omkring år 203 giver et sjældent indblik i de første kristnes liv: en ung mor fra en romersk familie og en gravid slavinde, der sammen møder arenaens vold. Næsten to tusind år senere nævnes deres navne stadig i messen.

To korte episoder i Augustins Bekendelser – én i en gladiatorarena og én på et torv i Rom – viser, hvor stærkt en menneskemængdes stemning kan påvirke den enkelte. Fortællingerne om Alypius kaster et overraskende moderne lys over massens dynamik fra antikken til i dag.

Integration lykkes sjældent gennem politiske slagord. Den vokser i de konkrete fællesskaber, hvor mennesker deler hverdag, ansvar og tillid – og hvor et samfund tør stå ved sin egen arv, samtidig med at det inviterer andre ind i den.

Frans af Assisi voksede op i velstand og drømte om ridderære. Men sygdom, fangenskab og en indre stemme vendte hans liv. I stedet for rigdom valgte han fattigdom, i stedet for magt ydmyghed – og blev en af kirkens mest elskede skikkelser. Vi fortsætter med serien: Store skikkelser i den katolske kirke.

Familiesøndag i Sankt Knud Lavard bød på børnevenlig messe, 1. kommunionsundervisning og leg i skolens gymnastiksal. Ifølge sognepræst Samuel Lando søger mange i disse år fællesskab og tryghed – og finder det i kirken.

Hvad er sandheden om Den Neokatekumenale Vandring? Perspektiverne er mange – fra seminariet og biskoppen til de lokale menigheder. Vi lod kunstig intelligens udfordre spørgsmålet og blev mindet om, at kirkelige fænomener sjældent er entydige.

Da Jesus står midt i det lukkede rum, er det ikke først og fremmest et mirakel, der skal forklares, men en virkelighed, der åbnes. Opstandelsen peger på, at verden ikke er lukket om sig selv. Vi erfarer kun en del af det, der er.

Hvad betyder det, at Helligånden er en person? Hvorfor er dåben en adoption – og firmelsen en salvelse til mission? I en personlig og teologisk samtale forklarer Lars Messerschmidt Treenighedens mysterium og Åndens rolle i det kristne liv.

Brødet og vinen er ikke symboler blandt andre i den katolske kirke. De er Kristus selv. Derfor står eukaristien i centrum – som kirkens hjerte og det sted, hvor himmel og jord mødes i det konkrete.

Når vi i dag diskuterer dødshjælp, abort og prioritering, forudsætter vi en bestemt idé om menneskets værd. Den idé opstod ikke spontant. Den blev formet gennem kristendommens menneskesyn. Spørgsmålet er, om vi forstår den arv – eller langsomt er ved at omdefinere den.

At leve katolsk i 2026 handler ikke om at trække sig fra verden, men om at leve midt i den med retning. Troen bæres ikke af store ord, men af små, trofaste handlinger – i hjemmet, i arbejdet og i det liv, der leves hver dag.

Sankt John Henry Newman fulgte sin samvittighed, selv da det kostede ham position og anseelse. For ham var samvittigheden ikke selvbestemmelse, men et indre vidnesbyrd om sandheden — derfor: først samvittigheden, så paven.

Videnskabsmand, konvertit og missionsbiskop. Niels Stensen forlod en international forskerkarriere for at følge det, han mente var sandheden. Hans liv udspiller sig i spændingsfeltet mellem reformationens splittelse og den gryende naturvidenskab – og vidner om en usædvanlig konsekvens mellem erkendelse og tro.

Niels Steensen var ikke blot naturvidenskabeligt geni, men et menneske, der tog kristendommens alvor bogstaveligt. Hans liv – præget af forsynstro, frivillig lidelse og selvforglemmende kærlighed – vidner om en radikal efterfølgelse, hvor sandhed ikke blot erkendes, men leves helt ud.

Abortdebatten er igen aktuel – nu også i et europæisk perspektiv. Spørgsmålet handler ikke kun om lovgivning og rettigheder, men om hvilket menneskesyn der skal danne grundlag for politik: Hvornår begynder menneskelivet, og hvem har krav på beskyttelse?

Når troens alvor ikke ledsages af menneskelig modenhed og ansvar, kan det, der begyndte i oprigtighed, udvikle sig skævt. Fastetiden kalder ikke kun til personlig omvendelse – men også til kirkelig selvransagelse.

En tidligere præst er ved Retten i Næstved dømt for besiddelse af over 80.000 billeder og videoer med seksuelt indhold med børn. Han er idømt fængsel og midlertidigt frataget retten til at virke som præst. Sagen rejser alvorlige spørgsmål om ansvar, tillid og konsekvens i kirkeligt embede.

Fra breviarets fire bind til tidebøn på mobilen: Kirkens daglige bøn har ændret form gennem historien, men ikke indhold. I dag står vi midt i en overgang fra trykte bøger til digitale løsninger – og spørgsmålet er ikke, om tidebønnen kan bedes på en skærm, men hvordan den forvaltes kirkeligt og sprogligt i en dansk sammenhæng.

Når spørgsmålet om kvindelig ordination rejses, bliver det ofte formuleret som et spørgsmål om rettigheder og indflydelse. Men Kirken er bygget op omkring Kristus, ikke omkring positioner. I lyset fra korset bliver det tydeligt, at kristen storhed ikke måles i magt, men i deltagelse i Kristi hengivelse.

Ved årets electio blev 60 voksne fra hele landet – 15 dåbskandidater og 45 konvertitter – officielt udvalgt og sendt videre mod den fulde optagelse i Den katolske Kirke. Selve modtagelsen i kirkens fulde fællesskab finder sted i påsketiden, hvor dåb, firmelse og første kommunion fuldbyrder deres vej ind i kirkens liv.

Teksten er ikke moderniseret. Den taler uden citationstegn om sandhed, frelse og Kristus. I en tid, hvor religiøst sprog ofte udjævnes og gøres ufarligt, kan dens fremmedhed virke kantet – men netop dér ligger dens styrke.

Brødet ligger mellem vægge, vi selv har bygget. Vi arbejder, organiserer og fordeler – og det, vi tjener, føles som vores. Men kornet, lyset og tiden gik forud for os. Fasten minder os om, at vi er forvaltere før vi er ejere – og at friheden begynder dér, hvor vi tør dele det, vi har modtaget.

Søn af tyske indvandrere, uddannet musiker og organist i domkirken siden 1980. Rolf har oplevet kirkens forandringer indefra og hilst på både Johannes Paul II og Moder Teresa. Vi begynder hjemme hos ham – og slutter ved orglet i Sankt Ansgar, hvor tonerne af “Nu beder vi den Helligånd” samler det hele.

En stemme fra 1956 fortæller om reformationens brud og modreformationens fornyelse – og om Karl Borromæus, hyrden der blev hos sit folk, også da pesten ramte Milano.

Da Jesus i Nazaret henviser til syreren Na’aman, vender beundring sig til raseri. For fortællingen fra Anden Kongebog afslører en nåde, der ikke kan indhegnes. Lukas 4 viser, at frelsen gives frit – men kun modtages dér, hvor mennesket bøjer sig.

Poulencs Dialogues des Carmélites opføres på Det Kongelige Teater, samtidig med en ny dansk udgave af Bernanos’ manuskript. Fortællingen om de 16 karmeliters martyrium står som et stærkt vidnesbyrd om tro, frihed og hellighed.

Askeonsdag indleder fasten med et synligt tegn: et kors af aske tegnet i panden. Ordene “Husk, at du er støv” sætter mennesket i sandhedens lys – ikke for at knuse, men for at kalde til fornyelse. I bod, bøn og håb begynder vandringen mod påske.

Et flertal i EU-Parlamentet vil åbne for EU-finansieret abort på tværs af grænser. Sagen rejser principielle spørgsmål om EU’s rolle og medlemslandenes selvbestemmelse – og falder samtidig sammen med Europas historisk lave fødselstal og voksende demografiske udfordringer.

Tyve bibelhistorier – fra skabelse til åbenbaring – fortælles med humor, dramatik og nutidigt sprog. Her danser Visdommen ved skabelsen, et æsel standser for en engel, og Paulus prædiker så længe, at en dreng falder i søvn. En levende og fantasifuld indgang til Bibelens univers for både børn og voksne.

Den flerstemmige “Nu beder vi den Helligånd” åbnede kardinalens indtog i Sankt Ansgar. Bag den danske salme klinger kirkens klassiske pinsebøn Veni Creator Spiritus – en påmindelse om, at alt begynder med Ånden. Vi kigger på den historiske udvikling.

Vi ved ofte, hvad der er rigtigt – og gør alligevel noget andet. Synd er ikke først en regelovertrædelse, men et brud i relationen. Hvad betyder det at tage ansvar, når viljen ikke kan hele det, der allerede er sket?

Samfundsbevidsthed handler ikke primært om partipolitik, men om ansvar. Et sundt samfund kendes på sin omsorg for de svageste, sin tillid og sin evne til at forene frihed og forpligtelse. Her har Kirken fortsat en stemme i samtalen om menneskets ukrænkelige værdighed.

Valentinsdag den 14. februar er i katolsk perspektiv ikke en fejring af forelskelse, men en påmindelse om kærlighed som troskab og selvgave. Bag blomster og romantik gemmer sig en fortælling om martyrvidnesbyrd, ægteskabets alvor og en kærlighed, der står fast, også når den kommer under pres.

Et festskrift fra Katolsk Forlag markerer 1.200-året for Ansgars missionsvirksomhed i Danmark. Bogen samler historiske, teologiske og kunsthistoriske perspektiver på Nordens apostel og viser, hvordan Ansgars liv, spiritualitet og eftermæle fortsat præger kirkens selvforståelse i Danmark. Lisbeth Rütz anmelder.

Skyld og skyldfølelse er ikke det samme. Når forskellen først erkendes, kan noget i kroppen give slip. Artiklen udfolder, hvordan accept af skyldfølelsen – uden at erklære sig skyldig – kan blive begyndelsen på heling, og hvorfor denne indsigt for mange er dybt bevægende.

Vor Frue af Lourdes mindes Jomfru Marias åbenbaringer i 1858 og er i dag et af verdens vigtigste valfartssteder. Her samles syge og raske i bøn og håb, ikke med løfte om mirakler, men om Guds nærvær midt i menneskelig sårbarhed.

Katolikker er som udgangspunkt forpligtet til at deltage i søndagsmessen. Men tro leves i virkeligheden. Alder, sygdom, transportvanskeligheder, arbejde og ansvar for børn eller børnebørn kan gøre fysisk kirkegang umulig. I disse situationer bortfalder messepligten – uden at troen eller fællesskabet brydes.

Tro er ikke et spørgsmål om religiøse evner eller korrekt adfærd, men om overgivelse. Elsebet Kieler analyserer det moderne menneskes frafald – og peger på den radikale vej tilbage til en tro, der bæres af kærlighed, sandhed og tillid.

I katolsk forståelse formes barnet ikke kun af intentioner, men af gentagelser. Når børn vokser op i spiluniverser præget af vold, fjendebilleder og hårdt sprog, udfordres centrale kristne værdier om menneskelig værdighed, ansvar og næstekærlighed. Derfor kan opdragelse i en digital tid aldrig overlades til spillene alene.

Selv uden for den katolske tradition taler Niels Larsen Stevns’ kunst et sakramentalt sprog. Hans billeder kredser om inkarnation, lidelse og håb – ikke som triumf, men som stille nærvær. Det er en kristendom uden støj, hvor mysteriet ikke forklares, men bæres i venten og bøn.

Ved Lazarus’ grav møder vi ikke en fjern Gud, men en Gud der standser op, ser menneskets sorg – og deler den. Før opstandelsen kommer tårerne. Jesu gråd åbenbarer en Gud, der ikke overvinder døden uden først at have stået i den sammen med os.

Kirken kaldes igen til at lytte til Helligånden. Med afsæt i Bibelen og kirkens tidlige liv peges der på behovet for fornyelse i forståelsen af sakramenter, embede, eukaristi og lokalkirke. Spørgsmålet er, om kirken i dag tør lade sig lede – også dér, hvor den udfordres.

Dåben er den samme, men fuldt fællesskab i den katolske kirke indebærer undervisning, sakramentalt liv og personlig afklaring. Artiklen gennemgår hvorfor nogle bliver katolikker, hvordan optagelsen foregår, og hvorfor fastetiden ofte giver et særligt rum til at konkretisere et spirende ønske.

Fastelavn er mere end kostumer og slik. I katolsk tradition var dagene op til fasten præget af fest, før alvoren satte ind ved Askeonsdag. I protestantisk sammenhæng lever fastelavn videre som folkelig skik – løsrevet fra fasten, men stadig forankret i årets rytme.

Da Vatikanets statssekretær Pietro Parolin ankom til Jesu Hjerte Kirke, var det Theeba Larsen, der tog imod ham. Hun er også blandt kræfterne bag natlig sakramental tilbedelse og deltager i forberedelserne til valfarten til Fatima i 2026 – et eksempel på tro levet i praksis.

Agathe blev martyr i 200-tallets Sicilien efter at have nægtet både at fornægte sin tro og at lade sig underkaste politisk og seksuel magt. Hendes lidelse og død gjorde hende til et stærkt vidne om, at troen kan bære, selv når menneskets værdighed krænkes.

For mange opstår spørgsmålet om katolsk eller protestantisk kristendom midt i livet. Ikke som et teoretisk valg, men som en søgen efter retning og bærekraft. Artiklen undersøger forskelle og fælles grund – og hvorfor nogle kristne beskriver deres valg som at komme hjem.

Helgenfejringen fastholder en fælles hukommelse om liv, hvor tro og ansvar blev levet med konsekvens. Protestantisk kristendom har valgt at afvikle helgenernes liturgiske rolle. Forskellen afspejler to måder at forstå tradition, forbilleder og ansvar – også med betydning for samfundet.

Gennem næsten 40 år virkede en amerikansk missionssøster i Bangladesh, hvor hun både underviste kommende katolske præster og var med til at grundlægge en inkluderende skole. Hendes liv vidner om mission som nærvær, uddannelse og tro levet i et muslimsk flertalssamfund.

Katolsk liv i Danmark udfolder sig ofte anderledes end de forestillinger, mange forbinder med kirken. I serien “Det er katolsk” giver arnkilde.dk indblik i det levede katolske fællesskab. Serien åbner med et videoklip fra biskop Czesław Kozons 70-års fødselsdag, hvor fællesskab, humor og nærvær træder tydeligt frem.

Med en række onlinekurser giver Pastoral-Centret mulighed for fordybelse i Bibelen hjemmefra. Kurserne kombinerer oplæg, dialog og refleksion og henvender sig til alle, der ønsker at styrke deres bibelkendskab og deltage i et kirkeligt fællesskab på afstand.

Skyld lever videre i skam, uro og relationelle brud i en kultur, der mangler rum for forsoning. I kontrast hertil peger skriftemålet på en vej, hvor sandhed, ansvar og nåde kan høre sammen.

Under sit ophold i Danmark besøgte kardinal Pietro Parolin et kloster, hvor mødet var præget af samtale og fælles bøn. Kl. 12 bad kardinalen og hans følge Angelus sammen med paven. Besøget understregede Kirkens universelle fællesskab – også i den danske diaspora.

Vesten sekulariseres, mens kristendommen vokser i Afrika og Østen – ofte under voldsom modstand. Samtidig oplever den katolske kirke en stille, men markant tilstrømning af unge i Vesten. Den kæmpende kirke er ikke et levn fra fortiden, men en virkelighed i nutiden.

Helligånden kaldes Levendegøreren, ikke fordi han driver os frem, men fordi han lærer os at blive. I stilheden, i det uafklarede og i det stille ja – som hos Maria – gives livet plads. Ikke som forklaring, men som nærvær. Som en stille susen midt i det, der sker.

Fyrre dage efter Jesu fødsel bærer Maria og Josef barnet til templet i Jerusalem. Her genkender Simeon og Anna det spæde barn som Guds frelse og verdens lys. Herrens fremstilling peger på venten, håb og den stille overgivelse, som bærer troen videre.

Alexander Søndergård fortæller om sin vej fra skepsis til katolsk tro og om den dybe ro og hjemfølelse, han fandt i kirkens fællesskab. Troen blev for ham en ny måde at se livet på – en gave, der ændrede alt.

Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, besøgte Danmark 24.–26. januar 2026 i anledning af 1200-året for Sankt Ansgars mission. Besøget samlede liturgi, økumenisk bøn og diplomati og blev et sjældent, markant øjeblik i relationerne mellem Danmark og Den Hellige Stol.

Gavin Ashenden var længe en markant stemme i Church of England. Da hans kritik af kirkens kurs førte til et ultimatum fra hoffet, valgte han at træde tilbage som kapellan for dronningen – og senere forlade den anglikanske kirke til fordel for den katolske tro.

Familien omtales ofte som noget privat, men er også et fællesskab, hvor ansvar, grænser og tilhør bliver til levet erfaring. Her formes mennesker længe før systemer og institutioner tager over. Familien er skrøbelig og uperfekt – men den er et af de steder, hvor samfundets grundlæggende former tager form.

Sankt Thomas Aquinas (1225–1274) regnes blandt de mest indflydelsesrige tænkere i Kirkens historie. Hans teologi forener tro og fornuft, natur og nåde, og danner fortsat grundlag for katolsk lære. Artiklen belyser hans betydning for Kirken, hans rolle som filosof – og hvordan hans tænkning adskiller sig markant fra den senere lutherske reformation.

Kardinal Pietro Parolin præsiderede ved messen i København i anledning af 1200-året for Sankt Ansgars mission i Danmark. I sin prædiken understregede han, at Kirkens troværdighed ikke udspringer af magt eller tal, men af et levet vidnesbyrd præget af befrielse, retfærdighed og barmhjertighed.

Pave Leo XIV reflekterer over, hvordan kunstig intelligens og digitale medier udfordrer menneskets ansigt, stemme og relationer. Med fokus på ansvar, dømmekraft og dannelse opfordrer han til, at teknologisk udvikling forbliver forankret i menneskets værdighed og fællesskabets bedste.

Da kulturjournalist Daniel Øhrstrøm blev kritisk syg og var tæt
på at dø, blev det klart for ham, hvad tilværelsen handler om.
Under sit sygdomsforløb fik han også nogle af sit livs stærkeste
troserfaringer, som han nu deler i den personlige bog Det er om
natten man ser nordlys. Birgit Bidstrup Jørgensen anmelder bogen.

Audiensen mellem kong Frederik og Vatikanets statssekretær peger på en diskret, men stabil relation mellem Danmark og Den Hellige Stol. Besøget føjer sig ind i en længere historie om diplomati, gensidig respekt og den katolske kirkes plads i det danske samfund.

Udgivelsen af festskriftet Sankt Ansgar …

“Alle elsker Ansgar,” lød det under receptionen, hvor bispedømmets festskrift blev præsenteret, og Ansgar-året officielt skudt i gang. Domkirken og Admiral Hotel var fyldt til bristepunktet, og glæde og godt humør prægede aftenen. arnkilde.dk var med — og bringer det hele på video i løbet af ugen der kommer..

Under ledelse af organist og korleder Rolf Tönshoff synger koret den klassiske pinse- og bønssalme “Nu bede vi den Helligånd”, mens Vatikanets statssekretær Pietro Parolin skrider ind i Sankt Ansgar Kirke. Salmen samler menighed, kor og liturgi i en fælles påkaldelse af Helligåndens nærvær ved begyndelsen af en historisk fejring.

Den økumeniske vesper i Vor Frue Kirke knyttede Danmarks tidlige kristne rødder sammen med kirkens nutidige globale virke. Med Parolins besøg blev Ansgars missionshistorie aktualiseret som et fælles ansvar i et nordisk og europæisk perspektiv – båret af dialog, bøn og fælles bekendelse i Kristus.

I Vor Frue Kirke i København talte kardinal Pietro Parolin om kristen enhed som en gave fra Helligånden og et fælles ansvar. Med udgangspunkt i Ansgar-jubilæet og Bønneugen for kristen enhed understregede han, at katolikker og lutheranere er kaldet til at vandre sammen i mangfoldighed, konkret næstekærlighed og fælles vidnesbyrd om evangeliet..

Vatikanets statssekretær, Pietro Parolin, er ankommet til Danmark i anledning af Ansgar-jubilæet. Besøget markerer både en historisk milepæl og et aktuelt kirkeligt nærvær med tydelige økumeniske og samfundsmæssige perspektiver.

Når vinteren har gjort sit værk, afsløres forskellen mellem det, der blot havde ydre vækst, og det, der bar liv i dybden. En tekst fra Katolsk Ugeblad i maj 1940 bruger havens planter som billede på menneskets åndelige rodnet, troens livskraft og behovet for fornyelse.

Hvad har korset, klostrene og kirkens moralske arv med det moderne Europa at gøre? Mere end vi ofte aner. Europas idéer om menneskets værdighed, samvittighedens frihed og magtens begrænsning er ikke opstået i et tomrum, men er vokset frem af kristendommens møde med historien. Også i dag tænker Europa – ofte ubevidst – videre med et kristent sprog.

Fordomme om den katolske kirke har rødder i historiske konflikter, kulturelle brud og moderne skandaler. Artiklen gennemgår de mest udbredte forestillinger – fra magt og rigdom til moral og identitet – og viser, hvordan de ofte forenkler en langt mere kompleks kirkelig virkelighed.

Den katolske kirke har ingen fælles økonomisk kasse og ingen global kirkeskat. Dens formue består primært af ejendomme og institutioner, der er bundet til konkrete formål. Kirkens økonomi er lokalt forankret, institutionelt mangfoldig og globalt forbundet.

I dagene 7.–11. marts 2026 besøger den irske ordenssøster Briege McKenna, O.S.C. Danmark for at fejre helbredelsesmesser og holde seminar. I den anledning bringer arnkilde.dk indledningen til hendes bog “Sakramenternes guddommelige kraft”, hvor hun skriver om troens fornyelse, sakramenternes betydning og mødet med Kristus som helbreder og livgiver.

Et lille bibliotek med stor betydning: Sankt Andreas Bibliotek skiftede i dag leder. Begivenheden blev markeret med taler, der satte ord på bibliotekets rolle som katolsk videns- og hukommelsessted midt i København.

Et åbent kristent fællesskab med tilknytning til Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro. Klyngen samles om messe, bøn og samtale og giver plads til både fordybelse og fællesskab. Alle er velkomne – også uden forudgående kendskab eller forpligtelse.

Lørdag gæster Vatikanets statssekretær Pietro Parolin Danmark ved fejringen af 1200-året for begyndelsen på Ansgars mission. Besøget forbinder tidlig kristen missionshistorie med Den Katolske Kirkes nutidige globale og diplomatiske virke.

I 826 blev Ansgar sendt til Danmark sammen med kong Harald Klak. Missionen fik en tøvende start, men omkring midten af 800-tallet opstod de første faste kristne menigheder i Hedeby og Ribe. Ansgar-jubilæet 2026 markerer denne begyndelse og fejres med pontifikalmesse i København med international og økumenisk deltagelse.

Med salmer på portugisisk, bøn og prædiken på dansk og engelsk samt en festlig afslutning med mad, lotteri og børnenes skattejagt markerede Sankt Knud Lavard menighed helgenens festdag den 18. januar. En fejring præget af tro, fællesskab og glæde.

Katolsk kristendom begynder med erkendelsen af et brud – og med håbet om heling. Frelsen forstås ikke som flugt fra verden, men som genoprettelse midt i den. Kirken er ikke et mål i sig selv, men det fællesskab, hvor Kristi liv gives videre i tid og historie.

Det moderne menneske står ofte alene med ansvaret. Uden faste instanser og fælles målestokke bliver spørgsmålet ikke, om ansvar findes, men hvordan det kan bæres. Gennem Arendt, Augustin og Bonhoeffer åbner essayet et spændingsfelt mellem verden, Gud og menneskelig handling.

Kærlighed forstås ofte som en privat følelse, men dens betydning er formet af en lang civilisationel historie. Dette essay følger kærlighedsbegrebets forandringer fra antikkens kosmiske orden over kristendommens relationelle forpligtelse til den moderne erfaring af kærlighed som intens, men skrøbelig, personlig erfaring.

Efter mere end syv år som daglig leder går Susanne Trolle Balslev på pension fra Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv. Hun efterlader et levende sted, hvor bøger, arkiver og samtaler har holdt den katolske arv i Danmark åben, tilgængelig og nærværende – også i en digital tid.

Kirken står i begyndelsen af det 21. århundrede over for en dyb krise, som ikke kan løses med reformer alene. Manglen på personlig tro, uklar sakramenteforståelse og en stærkt centraliseret struktur har svækket det kirkelige fællesskab. Kun en tilbagevenden til det apostolske grundlag kan give Kirken nyt liv.

Sten mod ruder og lag på lag af graffiti vidner om mere end vrede. De peger på et sprogligt sammenbrud, hvor protesten har mistet sin stemme. Kristen tro begynder et andet sted: med ordet, tiltalen og forestillingen om, at fællesskab ikke bæres af magt, men af tale og gensidigt ansvar.

Moderne fortællinger forklarer mere, end de forpligter. Når afklaring tager dommens plads, bliver ansvar noget, man forstår, ikke noget, man fældes på. Skyld psykologiseres, ondskab forklares sociologisk, og mennesket mødes med indsigt frem for krav.

Apostlenes Gerninger fortæller om mod og vidnesbyrd i kristendommens begyndelse. Men bag miraklerne ligger en mere stille erfaring: at handle uden sikkerhed, uden garanti – og alligevel gå frem, fordi man aner, at det er det rigtige.

Herrens dåb blev fejret med stor deltagelse i Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby. Mange samledes til messe og nadver, og efterfølgende fortsatte fællesskabet med samvær og undervisning for børn, der forbereder sig til første kommunion.

Med Augustins Bekendelser som prisme undersøger essayet rastløshedens vedvarende greb om det moderne menneske. I en tid præget af acceleration, valg og selvoptimering spørges der, hvorfor uroen ikke forsvinder, og hvad den afslører om længsel, identitet, frihed og behovet for et samlende centrum i en fragmenteret nutidig eksistens uden hvile.

I sin første tale til diplomaterne ved Den Hellige Stol advarer pave Leo XVI mod en udvikling, hvor familiens rolle marginaliseres, og retten til liv undergraves. Uden respekten for livets værdighed risikerer selve menneskerettighederne at miste deres fundament.

Hvordan opleves kaldet til ordensliv i en moderne tid? I en åbenhjertig samtale fortæller søster Anna Miriam Kaschner om sin personlige trosrejse, klosterlivet i Holte, arbejdet i Den Nordiske Bispekonference og mødet med mennesker, der søger fuldt fællesskab med den katolske kirke.

I anledning af 1200-året for Sankt Ansgars udsendelse til Danmark afholdes der i 2026 en række markeringer. Højdepunktet bliver en pontifikalmesse i domkirken den 25. januar, hvor pave Leos statssekretær, kardinal Pietro Parolin, deltager som Pavens særlige legat.

I Emil Noldes ekspressive korsfæstelse står Kristus midt i menneskelig brutalitet og rå følelser. De forvredne kroppe og intense farver opløser enhver distance og gør korsets drama nutidigt: et sted hvor hån og medlidenhed, vold og håb, stadig krydser hinanden – også i vores egen tid.

Hvad betyder det, at kirken må forny sig uden at miste sig selv? I en samtale om sakramenter, Bibelens rolle og kristen enhed peger præst Lars Messerschmidt på en åndelig krise snarere end en strukturel. Kirken har glemt at forklare, hvad den tror på – og hvorfor – og må derfor genfinde sin teologiske klarhed og sit kald i verden.

Flere analyser peger på, at protestantismen står over for en markant tilbagegang. Essayet undersøger, om forklaringen alene er sekularisering – eller om protestantismen selv har bidraget til sin svækkelse ved gradvist at forvandle tro til kultur, hellighed til funktion og kirkerum til neutrale mødesteder. Hvad mister kirken, når den mister det hellige?

Vi lever i en tid, hvor moralen fylder mere i sproget end i livet. Vrede og indignation er blevet almindelige måder at reagere på uorden, mens ansvar, skyld og forsoning træder i baggrunden. Essayet undersøger, hvad der sker, når fælles normer ikke længere bærer – og hvorfor moral uden tyngde må råbe.

En samtale om Hjem – en bog med personlige konversionsberetninger fra mennesker, der er blevet katolikker i Danmark. Redaktør Marguerita Olga Hvid Spangsberg fortæller om sin egen vej til kirken, om liturgi, autoritet og fællesskab – og om konversion som begyndelsen på en længere trosvandring.

Troen var ikke kun noget, man talte om – den blev levet: i husmesse, rosenkrans og undervisning, men også i krisens mørke, hvor bønnen blev personlig og Gud erfaredes som far. Bibelen, fællesskabet og den fælles retning mod Gud blev en livslang vandring – “katolik til alle tider”.

Verden er på mange områder blevet bedre siden midten af det 20. århundrede. Levealder, viden og teknologisk formåen er vokset. Samtidig udfordres forståelsen af menneskets værdighed – ved livets begyndelse og afslutning og i en offentlighed, hvor fremskridt ikke altid ledsages af ansvar.

Ensomhed er ikke blot fraværet af andre mennesker, men erfaringen af, at lidelsen mangler en adresse. Den råber, men ved ikke længere til hvem. I kristen forstand er ensomhed derfor ikke først et socialt problem, men et relationelt brud.
Kristendommens svar er ikke forklaringer, men nærvær. I inkarnationen træder Gud ind i den menneskelige ensomhed – ikke for at ophæve lidelsen, men for at dele den. Kristus møder mennesket dér, hvor smerten ikke længere kan forstås, men kun bæres.

Paulus’ ord om sorgen, der piner hjertet, åbner et rum, hvor tro ikke handler om at have svar, men om at bære den anden. Et essay om kærlighedens smerte, om at blive stående i en verden, der går videre – og om en tro, der først viser sig, når den koster noget.

Samtalen kredser om spændingen mellem at være et kristent modsigelsens tegn og samtidig gå i dialog med verden. Med afsæt i koncilteksterne argumenteres der for, at Det Andet Vatikankoncil ikke var et brud med traditionen, men et ansvar for at forkynde det uforandrede budskab klart i en forandret verden.

Når underholdning kun kan fungere ved at suspendere ansvar og nåde, bliver løgnen et vilkår snarere end et greb. Essayet undersøger, hvordan populærkulturen – med Yellowstone som eksempel – langsomt opløser forbindelsen mellem handling, ansvar og sandhed, og hvorfor det ikke blot former vores fortællinger, men også det moralske sprog, vi forstår os selv og hinanden med.

Den amerikanske TV-serie “Yellowstone” skildrer et univers, hvor konflikter ikke forsones, men eskalerer. Nåden er fraværende, og magt er den eneste målestok for styrke. I dette univers fremstår kvindelig frigørelse ikke som et brud med destruktive værdier, men som adgang til dem. Kvinderne er ikke længere modbilleder til mændenes vold og kynisme, men deres ligeværdige medspillere.

En vandring gennem klosterets kirkegård bliver udgangspunkt for en samtale om kald, troskab og benediktinsk spiritualitet. Gennem personlige erindringer og teologiske refleksioner udfoldes et kristent liv levet i bøn, arbejde og hverdagsansvar.

Ny viden, nye erfaringer og nye stemmer udfordrer en 50 år gammel abortlov. I en samtale om fri abort argumenteres der for, at debatten må genåbnes – ikke af religiøse grunde, men af hensyn til sandhed, ansvar og de liv, der berøres. En samtal emed Laura Håkansson | © Kuno Arnkilde

Når kristendommen træder ud af det fælles rum, efterlades samfundet ikke nødvendigvis uden værdier – men uden et fælles sprog for skyld, nåde, mening og håb. Artiklen peger på moralsk fragmentering, svækkede fællesskaber og en voksende individuel byrde som nogle af de centrale konsekvenser af et samfund, hvor religionen er blevet privat og tavs.

Erling Rasmussen åbner døren til et liv formet af musik, kirke og familie — et interview med den næsten 80-årige organist og komponist, hvor han deler sin rejse fra folkekirken til katolicismen, sin tro på sammenhængen mellem tro og videnskab, og musikkens rolle i livet.

Paulus’ ord om tro og gerninger har i århundreder skilt kirker ad. Med Romerbrevet som omdrejningspunkt følger essayet bevægelsen fra reformatorisk konflikt til nutidigt økumenisk fælles fodslag – og spørger, hvorfor denne forsoning i mindre grad har sat sig spor i dansk kirkeliv.

Sekularismen begyndte som et værn om frihed og samvittighed, men er i dag ofte blevet en norm, der definerer det acceptable. Når neutralitet bliver målestok, fortrænges troens alvor og samvittighedens krav. Essayet undersøger denne skjulte magtform og dens betydning for Europas offentlige rum i en tid præget af usynlig autoritet.

Populisme lever af stemninger snarere end argumenter. Frygt og tab af orientering forenkles til klare fjendebilleder, hvor sandhed bliver instrumentel, og nuancer opfattes som svaghed. Artiklen analyserer populismens metode, dens brug af kristendommen som identitetsmarkør og de politiske omkostninger, når kompleksitet erstattes af mobilisering frem for ansvarlig samtale i Europa.

I dette interview fortæller Kristoffer Sloth-Kristensen fra Randers om sit trosliv som katolik, om konversion, familieliv og musik – og om sit engagement i den traditionelle liturgi. Han reflekterer over stilhedens betydning, ritualernes bærekraft og liturgien som handling snarere end forklaring, og giver et personligt indblik i, hvordan traditionel liturgi kan fungere som et rum for fordybelse og frihed i en moderne hverdag.

Da apostlene dør, står kirken alene med ansvaret for at bære troen videre. I de første århundreder formes kristendommen fra et skrøbeligt fællesskab til en kirke med struktur og ansvar. Denne tid betragtes i katolsk tradition ikke som afsluttet historie, men som en begyndelse, der fortsat præger kirken.

Biskop Kozon taler om præsteliv, kirkelig enhed og behovet for at forkynde tro og moral med både klarhed og barmhjertighed – midt i en tid med debat, misbrugsskandaler og kulturelle spændinger.

I Bekendelser udfordrer Augustin forestillingen om frihed som selvkontrol og selvforklaring. Han beskriver, hvordan mennesket først finder ro, når det opgiver trangen til at retfærdiggøre sig selv – og opdager, at det, der blev frygtet som tab, i virkeligheden kan være begyndelsen på frihed.

Mange kom til tro ved at se de tegn, Jesus gjorde. Alligevel betroede han sig ikke til dem. Johannesevangeliet insisterer på en ubehagelig sandhed: ikke al tro er den samme – og ikke al tro kan bære relation. Tro kan være ægte og alligevel ufuldendt, fanget mellem det sete og det endnu ikke gennemlevede.

En satirisk sjælevandring mellem himmel og jord, hvor en helt almindelig dansker efter døden møder Sankt Peter, katolsk tro og spørgsmålet, om et hæderligt liv uden tro kan bære helt hjem.

Ved første blik kan Yellowstone ligne en fortælling fra et fjernt univers: cowboyhatte, kvægdrift og enorme landområder i Montana. Men seriens egentlige tema er langt mere genkendeligt.

Kærlighed er ikke kun en følelse, men et kald. I dette interview fortæller Malene Fenger-Grøndahl om sin vej til troen, om ordenslivets mange former – og om hvordan et gudviet liv kan leves midt i verden. Malene Fenger-Grøndahl fortæller om sin vej til kristendommen og senere konversion til Den katolske Kirke, sin fascination af kald og kærlighed – og baggrunden for sin bog om 17 ordensfolks liv og kald.

Kristi ord til Nikodemus afslører kristendommens centrum: Dommen er ikke Guds mål, men menneskets risiko, når det lukker sig for lyset. I tro, omvendelse og skriftemål gives frelsen ikke som belønning, men som nåde – igen og igen.

I en tid, hvor religion igen er blevet politisk sprog, undersøger denne serie forholdet mellem tro, magt og samfund i Europa med udgangspunkt i katolsk tænkning. Over seks sammenhængende afsnit insisteres der på begrebslig klarhed.

Islamisme er ikke et levn fra fortiden, men et moderne ideologisk fænomen. Afsnittet analyserer, hvordan religion instrumentaliseres politisk, og hvorfor problemet ikke er for meget tro, men magt forklædt som fromhed – og hvad denne erkendelse betyder for retsstat og samfund.

Islam er en religion, levet i tro og samvittighed. Islamisme er en politisk ideologi, der vil gøre religion til magt. Dette afsnit fastlægger den afgørende skelnen, uden hvilken både kampen mod ekstremisme, respekten for religionsfrihed og den offentlige debat i Europa forvanskes.

Julens evangelium åbenbarer Guds evige plan: at hans søn skulle blive menneske – ikke som en nødløsning, men som selve formålet med skabningen. I dette lys træder Maria frem som en del af Guds tanke fra begyndelsen, og menneskevordelsen giver mening til både verden, historien og vores tro.

Europa står i dag over for betydelige kulturelle, sociale og etiske udfordringer. Artiklen undersøger, hvordan jødedom, kristendom og islam – set i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv – rummer etiske og sociale ressourcer, der kan bidrage til sammenhængskraft, ansvar og menneskelig værdighed i Europas fremtid.

Evangelisten Lukas skriver: Og det …

Den katolske kirke er en lille minoritet i Danmark, men rummer en århundredgammel tradition for fællesskab, socialt ansvar og globalt udsyn. Med sit helhedssyn på mennesket, sin sociale lære og sit internationale netværk kan den katolske tro bidrage konstruktivt til udviklingen af det danske samfund – lokalt, nationalt og i et globalt perspektiv.

Et ekstraordinært år nærmer sig sin afslutning. 2025 har været ekstraordinært på flere måder. Det er et af Kirkens regelmæssige jubelår, hvor vi bliver særligt opfordret til at fatte håb, og håbet, der ikke gør til skamme (jf. Rom. 5,5), har netop været temaet for året og udtrykt i mottoet “Peregrinantes in spem”, oversat på flere måder, helt enkelt som “Håbets pilgrimme”, men mere korrekt som pilgrimme på vej mod håbet, bl.a. fordi det skal være vor ambition at få håbet til at vokse.

Videoen skildrer hverdagen på Sankt Annæ Skole med fokus på omsorg, fællesskab og demokrati. Skolen lægger stor vægt på trivsel for elever, personale og forældre – også for familier, der har det svært – samt på respekt for forskellighed i forhold til køn, religion og baggrund.

Den 14. december 1975, på tærsklen til afslutningen af det hellige år og ti år efter ophævelsen af de gensidige ekskommunikationer, bøjede pave Paul VI sig uventet ned for at hylde repræsentanten for den økumeniske patriark af Konstantinopel.

Efter afslutningen på det hellige år 2025 samler Pave Leo XIV alle verdens kardinaler i Rom til et rådgivende konsistorium. Mødet markerer reelt begyndelsen på pavens egen dagsorden og signalerer en ny ledelsesstil i Den katolske Kirke.

Vi står ved tærsklen. Ikke helt fremme, men heller ikke længere på vej. Fem lys står foran os i adventskransen. Fire brænder allerede – lilla og rosa – som tegn på håb, omvendelse og glæde. De har båret os gennem ventetiden, gennem løfterne og profetierne, gennem længslen efter det, der skal komme.

Paulus’ liv og virke markerer et afgørende vendepunkt i kristendommens historie. Som missionær, brevskriver og teolog formede han forståelsen af evangeliet som et budskab for alle – på tværs af lov, kultur og grænser.

Fra fisker ved Genesaret Sø til apostel og martyr i Rom: Simon Peters liv spejler kirkens egen historie. Artiklen tegner et portræt af en discipel, der både fornægtede og bekendte, og som i sin skrøbelighed blev et bærende vidne om tro, tilgivelse og kald.

I Vatikanet udspiller der sig dagligt samtaler om verdens gang, om krig og fred, om ansvar og håb. Midt i denne alvor opstod onsdag et lille, næsten uanseligt øjeblik – men netop derfor et, der er værd at dvæle ved.

Den nye udgave af katolsk.dk markerer et tydeligt skridt fremad i måden, Den katolske Kirke i Danmark præsenterer sig digitalt. Med et opdateret design, en klarere struktur og en mere rolig og overskuelig navigation er hjemmesiden blevet et sted, hvor både katolikker og nysgerrige lettere kan finde vej til viden, inspiration og kontakt.

Mozarts Così fan tutte er langt mere end en let komedie om kærlighedens luner. Under den elegante musik udfolder sig et dybt menneskeligt drama om troskab, bedrag og erkendelse – og netop dér åbner operaen for en katolsk læsning af hjertet som et sted, hvor nåden kæmper med svagheden.

At være katolik i den latinske kirke er ikke først og fremmest et spørgsmål om identitet eller kultur, men om livsform. Katolsk tro er ikke begrænset til søndagens messe eller bestemte religiøse handlinger; den er kaldet til at gennemtrænge hele menneskets liv – personligt, familiært og socialt. Kirken taler derfor ikke blot om hvad man tror, men om hvordan man lever.

Når EU vender blikket mod Vestbalkan, møder det ikke blot seks lande i en udvidelsesproces, men en region hvor tro, historie og identitet stadig former samfundets dybeste lag. Vestbalkan minder Europa om, at religion ikke uden videre kan reduceres til privat overbevisning – og at politisk integration uden åndelig forståelse risikerer at blive hul.

Gennem seks årtier har Poul Marx viet sit liv til Kirken som oblat, missionær, sjælesørger og åndelig vejleder – i Danmark såvel som i Grønland. Som mangeårig præst i Vor Frue Sogn i Herlev og som central skikkelse i Oblatordenens virke har han sat dybe spor i utallige menneskers trosliv.

At bekende Kirken som én, hellig, katolsk og apostolisk strider imod mange moderne instinkter. Måske ikke fordi bekendelsen er for snæver – men fordi den er for forpligtende.

I en kultur, der hylder mangfoldighed, virker enhver tale om helhed mistænkelig. Sandhed forbindes hurtigt med magt, og relativismen fremstår som den moralsk acceptable position. Men relativismen er ikke neutral. Den tåler ikke sandhed, der nægter at relativere sig selv. Det er her, den katolske kirkeforståelse begynder at støde.

Det er i dag svært at færdes i det offentlige rum uden at møde mænd med øreringe og mennesker – mænd som kvinder – med tatoveringer. Hvor disse kropsmarkører tidligere var forbundet med bestemte subkulturer, signalerede oprør eller marginalitet, er de i dag blevet almindelige og bredt accepterede. Men netop derfor kalder fænomenet på refleksion: Hvorfor har kropsudsmykning fået så central en rolle i moderne identitetsdannelse?

Da Twin Peaks havde premiere i 1990, virkede serien umiddelbart som en usædvanlig krimi: Mordet på den unge Laura Palmer ryster en lille amerikansk by, og en excentrisk FBI-agent forsøger at opklare forbrydelsen. Men meget hurtigt stod det klart, at Twin Peaks ikke blot ville fortælle en historie – den ville udfordre tv-mediet, publikums forventninger og vores forestillinger om ondskab, ansvar og sandhed. Med David Lynch og Mark Frost som skabere blev serien et brud med samtidens tv-dramaturgi.

Spørgsmålet om, hvorvidt firmelsen bør komme før eller efter første hellige kommunion, kan ved første øjekast virke som et teknisk eller internt kirkeligt anliggende. Men i virkeligheden rører det ved noget langt dybere: hvordan Kirken forstår indvielsen i det kristne liv, og hvordan denne indvielse formidles til børn, unge og familier i en tid præget af både religiøs distance og ny søgen.

Hvis du synes, at du har det godt, at du klarer dig selv, at du har alt, hvad du behøver, da råber du ikke efter Gud. Den, som ikke har opdaget sin dybe nød, kan ikke virkelig bede.

Der findes mennesker, som ved en særlig Guds nåde har fået bevidstheden om deres dybe nød indristet i deres psyke. Mennesker, der allerede som børn har haft en skarp og smertelig sans for tomheden i det, som de fleste jager efter.

14. december er den liturgiske mindedag for Sankt Johannes af Korset, en karmelitisk præst fra det 16. århundrede, bedst kendt for at have reformeret sin orden sammen med Sankt Teresa af Ávila og for at have skrevet det klassiske spirituelle værk Sjælens mørke nat.

Kvindens betydning i den katolske kirke er både tydelig og kompleks. Den rummer et spændingsfelt mellem tradition og fornyelse, mellem fastlagte strukturer og levende praksis. Set udefra forbindes Kirken ofte med et mandligt præsteskab og hierarkiske embeder, men ser man nærmere, træder kvindens betydning frem som både uundværlig og dybt forankret i kirkens selvforståelse.

I den klassiske romerske liturgi var advent en tid, der i stemning nærmede sig fasten: farverne var violette, den liturgiske pomp dæmpet, og fokus lå på omvendelse og forberedelse. Gaudete-søndag markerede en midlertidig lettelse. Præsten kunne igen bære rosa – ikke en fuldbrudt festfarve, men et lyserødt tegn på den glæde, der allerede aner sig i horisonten.

At være katolik er at tilhøre en verdensomspændende kirke med rødder næsten 2.000 år tilbage i tiden – og samtidig leve sin tro i helt konkrete, lokale sammenhænge. Katolicismen er både universel og lokal: den samme tro og liturgi deles på tværs af lande og kulturer, men leves forskelligt afhængigt af historie, samfund og hverdag.

I et nyt, tro-baseret dating-format møder en single kvinde tre single mænd. Hun stiller dem spørgsmål, uden at se dem. Publikum stemmer undervejs om, hvem hun bør vælge – og til sidst om parret overhovedet skal mødes offline til en rigtig date.

Formatet er et opgør med swipe-kulturen, hvor førsteindtrykket ofte afgøres på få sekunder. Her er det stemmen, værdierne og samtalen, der er i centrum.

Bibelen er kristendommens hellige skrift og består af to dele: Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente rummer Israels fortællinger, bønner og håb og danner baggrunden for den kristne tro. Men hvad er handingen i Det Gamle Testamente?

Hvad vil det egentlig sige, at Kirken eksisterer? Spørgsmålet lyder enkelt, men rummer hele dybden af kristendommens selvforståelse. Kirken er ikke først og fremmest en institution, en bygning eller et kulturelt fællesskab. Den er – ifølge klassisk kristen tro – et mysterium, et tegn og et redskab for Guds nærvær i verden. At tale om formålet med at være kirke er derfor at tale om Guds hensigt med mennesket, med skabelsen og med frelsen.

Sankt Andreas Kirke i Ordrup rummer en af de mest fascinerende fortællinger i dansk katolsk historie. Fra en ensomt beliggende landsbykirke opført af den visionære konvertit Polly Berling til et centrum for jesuitisk skoleliv og kulturel fornyelse, har kirken i 150 år sat spor langt ud over sin egen menighed. Historiker og sognebarn Jørgen Jørgensen åbner her døren til en rig og farverig historie om tro, modstand, fornyelse og en lille katolsk menigheds store betydning.

Få emner berører menneskets selvforståelse så dybt som spørgsmålet om abort og prævention. I en kultur, hvor individuel frihed og teknisk kontrol spiller en stadig større rolle, tilbyder den katolske kirke et modkulturelt perspektiv: at menneskeliv er helligt fra dets første øjeblik, og at seksualiteten er et sprog for kærlighed, som ikke må adskilles fra det ansvar, den indebærer.

I en tid, hvor information flyder hurtigere end nogensinde før, kunne man tro, at vi som samfund bliver mere oplyste. Men paradoksalt nok vokser forvirringen ofte i takt med informationsmængden. Mennesket er nemlig ikke en neutral observatør. Vi ser ikke virkeligheden direkte, men gennem mentale filtre – bias – som påvirker vores bedømmelser, valg og verdensopfattelser.

Katolsk sociallære (KSL) udgør en systematisk refleksion over mennesket som socialt væsen, over retfærdighed, magt, økonomi og det fælles gode. Fra Rerum Novarum (1891) til Laudato Si’ (2015) har Kirken udviklet et omfattende normativt rammeværk, der både er teologisk forankret og socialt praktisk.

Det moderne samfund befinder sig midt i en dybtgående kulturel omstilling. Værdier, normer og livsopfattelser, der tidligere var selvfølgelige, er i dag blevet flydende. Denne udvikling – ofte kaldt sekularisering – handler ikke blot om, at færre går i kirke. Den handler om et mere grundlæggende skift i hele vores måde at forstå mennesket, moralen og virkeligheden på.

Siden kvantefysikkens fremkomst i begyndelsen af 1900-tallet har teorien udfordret vores forestillinger om virkelighed, årsagssammenhæng og menneskets plads i universet. Hvor den klassiske fysik skabte et verdensbillede præget af mekanik, forudsigelighed og determinisme, viser kvantefysikken et langt mere komplekst og åbent univers.

At vide, at Gud kommer til verden for at blive menneskenes tjener, for at give dem del i sin hellighed, er en kilde til uudsigelig glæde. Det ville være en stor fejltagelse at afvise denne glæde. Alligevel er det en alt for overfladisk måde at forberede julens store mysterium, hvis du kun som tilskuer betragter og glæder dig over Guds komme i menneskeskikkelse.

Advent er kirkens stille begyndelse på et nyt år. Det er en tid, hvor tempoet sænkes, lyset dæmpes, og hjertet åbnes for noget, der endnu ikke er kommet – men som nærmer sig. Midt i decembertravlheden minder den katolske tradition os om, at advent ikke først og fremmest handler om juleræs, men om refleksion, længsel og forberedelse.

Vatikanet offentliggjorde den 4. december en opsummering af arbejdet udført af kommissionerne, som har undersøgt muligheden for at optage kvinder i diakonatet, og som blev præsenteret for Pope Leo XIV af Cardinal Giuseppe Petrocchi. Han erklærede, at — med syv stemmer for og én imod — muligheden for at optage kvinder i diakonatet som en grad af sakramentet de hellige ordinerede (Holy Orders) er afvist.

Samtalen tager udgangspunkt i Torben Riis’ lange virke som underviser, forfatter og redaktør i den katolske kirke i Danmark. Torben fortæller om sit mangeårige arbejde med undervisning af firmander, udviklingen af undervisningsmaterialer og sit engagement i katolske udvalg og bestyrelser, blandt andet Katolsk Orientering og Katolsk Forlag.

I interviewet fortæller Kirsten Kjærulff om sit mangeårige arbejde med Hildegard af Bingen, den middelalderlige nonne, profet og kirkelærer, hvis visioner, musik og holistiske teologi har præget Kirstens eget liv og virke. Hun beskriver tilblivelsen af de moderne Hildegard-saloner, udviklet i samarbejde med skuespiller Jytte Appelstrøm og musiker Poul Høgsbro, hvor foredrag, dramatiserede citater og rekonstrueret middelaldermusik smelter sammen.

Videoen fra Allehelgens Kirke på Amager giver et indblik i babysalmesang – et folkekirkeligt tilbud til forældre på barsel, hvor babyer stimuleres gennem sang, musik og bevægelse i kirkens særlige rum. Flere forældre fortæller, at de deltager for at give deres børn sanselige oplevelser, motorisk stimulation og et trygt fællesskab med andre. Kirkerummet fremhæves som noget særligt med sin akustik, belysning og ro, som giver både børn og voksne en anderledes og positiv oplevelse.

EU-Domstolen har besluttet, at alle EU-lande skal anerkende homoseksuelle ægteskaber, hvis de er indgået lovligt i et andet medlemsland. Det gælder også lande, hvor homoseksuelt ægteskab ikke er tilladt nationalt. Sagen udspringer af et polsk par, der blev gift i Tyskland, men fik afslag på registrering i Polen.

Pave Leo XIV afslørede på sin flyrejse fra Beirut til Rom, at han har igangsat fortrolige samtaler med USA’s præsident Donald Trump og Israels premierminister Benjamin Netanyahu om at standse volden i Mellemøsten og skabe fornyet dialog. Han forklarede, at Vatikanets diplomati ofte foregår bag kulisserne, og at han under sit Libanon-besøg også mødtes med aktører fra grupper involveret i regionale konflikter.

Kristendommen i Vesten har siden reformationen i 1500-tallet eksisteret i to store hovedtraditioner: den katolske og den protestantiske. Begge bekender sig til Kristus, dåben, evangeliet og Bibelen – men der er gennem historien opstået markante forskelle i forståelsen af kirken, autoriteten, sakramenterne og frelsen. Alligevel er der også betydelige berøringspunkter, som i nyere tid har åbnet for dialog og ønske om større enhed.

Debatten om Folkekirkens fremtid dukker løbende op i det danske samfund. Spørgsmålet er ikke blot teologisk, men også demokratisk, kulturelt og forfatningsmæssigt: Bør en bestemt kristen kirke fortsat være nært knyttet til staten og beskyttet i Grundloven? Flere argumenter peger i retning af, at tiden er kommet til at lade Folkekirken stå på egne ben — ikke som et tab, men som en modenhedsprøve for både kirke og stat.

Kvantefysikken udfordrer muligvis en af de ældste antagelser i menneskets historie: at døden er endelig. Nye teorier antyder, at det, vi betragter som livets afslutning, i stedet kan være en overgang til en anden tilstand af eksistens, muligvis inden for et multivers. Denne idé stammer fra studiet af biocentrisme, som hævder, at bevidsthed er en fundamental del af virkeligheden og faktisk former universet omkring os.

Advent åbner et nyt kirkeår. Kirken træder ind i en tid af stille forventning, hvor et enkelt lys bryder mørket og minder os om, at Gud altid kommer sit folk i møde.

Den katolske kirke i Danmark står i dag midt i en vigtig mulighed: at træde tydeligere ind i den offentlige samtale og dele de perspektiver, som kun en global, historisk og teologisk forankret kirke kan bidrage med. Ikke for at dominere debatten – men for at oplyse, nuancere og menneskeliggøre den.

Den 1. søndag i advent finder sted den 30. november i år, og traditionen tro læser præst og skuspiller Finn Arvé, Selma Lagerlöfs klassiske fortælling om julerosen fra Göingeskoven.

Pave Leo XIV indledte sin tredje dag i Tyrkiet med et besøg i Sultan Ahmed-moskeen i Istanbul – den berømte ”Blå Moské”. Besøget var udtryk for respekt for islam og et bidrag til fortsat interreligiøs dialog, selv om paven takkede nej til at bede i moskeen. Vatikanet oplyste efterfølgende, at paven oplevede besøget i stilhed og refleksion med stor respekt for stedet og de troende.

Pastoralrådet i den katolske kirke i Danmark afholdt møde den 15.-16. november 2025, hvor en lang række centrale spørgsmål om økonomi, menighedsrådsvalg, præstesituationen, katekese, synodal proces og bispedømmets kommunikation blev behandlet. Den alvorlige økonomiske situation var central på mødet.

Pave Leo XIV indledte denne uge sit første apostoliske udlandsbesøg med ankomsten til Ankara, hvor han blev modtaget af Tyrkiets præsident og medlemmer af det diplomatiske korps. Besøget finder sted på et geopolitisk vigtigt tidspunkt og rummer en stærk symbolsk betydning: Tyrkiet står som en bro mellem kontinenter, kulturer og religioner – og netop dette ønske om brobygning er et centralt tema i pavens budskab.

QUANTUM ENTANGLEMENT – eller på dansk kvantesammenfiltring, er en af de mest gådefulde og dybtgående opdagelser i moderne fysik. Når to partikler bliver sammenfiltrede, deler de en fælles tilstand, sådan at ændringer i den ene øjeblikkeligt afspejles i den anden – uanset afstand.

Katolikker i Centraleuropa – især i Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ungarn – spiller en afgørende rolle i at fremme forsoning og fred på kontinentet, sagde USA’s ambassadør ved Den Hellige Stol efter en særlig messe i Rom mandag.

Pave Leo XIV indledte sin første apostoliske udlandsrejse i Ankara og opfordrede Türkiye til at være en bro mellem kulturer, religioner og kontinenter. Han fremhævede landets historiske rolle, dets religiøse mangfoldighed og dets potentiale som fredsskaber i regionen.

Man skal have oplevet angst for virkelig at forstå, hvor ubarmhjertig en tilstand det er. Ægte angst er noget helt andet end almindelig frygt. Alligevel har nedenstående tekst af den svenske munk Wilfrid Stinissen, o.c.d., stor relevans. Brug gerne ordet frygt, hvis du synes, angst er for stærkt.

Det italienske parlament har enstemmigt vedtaget en ny lov, der gør kvindemord – drabet på en kvinde på grund af hendes køn – til en særskilt forbrydelse med livsvarig fængsel som straf. Afstemningen fandt symbolsk sted på den internationale dag mod vold mod kvinder.

Uanset, om du er bevidst om det eller ej, bærer du i dit inderste en længsel efter Gud, en kærlighed til ham. Derfor handler din åndelige udvikling egentlig ikke om noget andet end at vende tilbage til dit dybeste indre. Der er du fuldkommen frisk. Der findes ingen synd. Der er du et ufordærvet billede af Gud. At du har vendt dig bort fra Gud, har skadet dette billede, men intet har kunnet ødelægge det helt. Alligevel er det en alt for overfladisk måde at forberede julens store mysterium, hvis du kun som tilskuer betragter og glæder dig over Guds komme i menneskeskikkelse.

Vesten står på tærsklen til et skæbnesvangert og afgørende øjeblik. Jeg har i mange år skrevet om det angreb, der rettes mod det vestlige samfund af dets fjender – både indefra og udefra. Jeg har aldrig før haft en så stærk følelse af at leve på et afgørende vendepunkt i civilisationens historie – før nu.

I forbindelse med 1700-året for det første koncil i Nikæa har pave Leo XIV offentliggjort den apostoliske tekst In unitate fidei. Dokumentet udkommer forud for pavens rejse til Türkiye, hvor han vil besøge Ankara, Istanbul og İznik – det historiske Nikæa, hvor koncilet fandt sted i år 325.

Bevæbnede mænd stormede ind og bortførte mere end 300 elever på en katolsk skole i Nigeria. USA og den lokale kirke har fordømt handlingen, udtrykt dyb bekymring, og Washington overvejer sanktioner.

En ny rapport viser, at omkring 700 anglikanske præster og ordensfolk fra Church of England, Church in Wales og Scottish Episcopal Church er konverteret til den katolske kirke siden 1992. Det svarer til cirka en tredjedel af alle katolske præstevielser i England og Wales i samme periode. Gruppen omfatter 16 tidligere anglikanske biskopper.

Den tyske paraplyorganisation Federal Association for the Right to Life kritiserer den måde, medierne har rosende omtalt de 89-årige Kessler-tvillingers assisterede selvmord. Alice og Ellen Kessler, kendte sangere og entertainere fra 1960’erne, valgte at dø sammen i deres hjem ved München gennem en organisation, der tilbyder assisteret selvmord.

Har du hørt om Manga Bibelen? Det er Bibelen i japansk tegneseriestil – en form, der tiltrækker unge verden over. “Manga er meget populært i Kirgisistan. De unge kan læse i Manga Bibelen, uden at deres omgivelser opdager, at det er en bibel – og det gør en stor forskel for kirgisere, fordi det kan være svært at være kristen.

Pave Leo XIV har annonceret, at den anden Verdensbørnedag afholdes i Rom den 25.-27. september 2026. Ved sin onsdagsaudiens signerede han det officielle WCD-flag, som blev overrakt af en 7-årig dreng fra Gaza. Ifølge arrangørerne bliver dagen et globalt møde med bøn og fest for børn og familier.

De første kristne trak sig ikke ud af verden, men levede midt i samfundet som “sjælen i legemet” – mennesker, der deltog som borgere og samtidig holdt fast ved deres kald.

Gennem historien har Kirken set samfundslivet som et sted, hvor troen udfolder sig: fra oldkirken og Augustins to byer, over middelalderens tanke om det fælles gode, til den moderne sociale katolicisme med fokus på retfærdighed, solidaritet og ansvar.

Skitsen viser, at enhver fornyelse af Den katolske Kirke i Danmark må begynde med Bibelens egen forståelse af, hvad en kirke er: en konkret forsamling af troende på et bestemt sted og ikke et stort geografisk område. I Det Nye Testamente eksisterer kirken kun lokalt – som i Efesus, Antiokia og Jerusalem – og disse lokale kirker udgør tilsammen den universelle kirke.

Kirken er en levende bygning, opført af troende som levende sten. Med Kristus som arkitekt, Bibelen som grundvold og Helligånden som livgivende kraft udfoldes kirken som et fællesskab bygget nedefra – i lokale kirker, fælles ansvar og troens konkrete liv.

De fire begreber står i forhold til hinanden og “Dødsriget” optræder i den trosbekendelse som både katolikker og protestanter bekender sig til. Forskel i opfattelse er listet nedenfor, men lad os begynde med en lille oversigt over hvad de fire begrber betyder i en generel kristen sammenhæng.

Samtalen mellem broder Wilfrid Stinissen (1927-2013) og Kuno Arnkilde begynder med spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er muligt at bygge bro mellem det religiøse og det sekulære. Svaret er, at broen allerede findes i menneskets fælles eksistentielle længsel: længsel efter kærlighed, mening, glæde, fællesskab og tryghed. I kristen forståelse er det Gud, der har lagt denne længsel i mennesket.

En nærdødserfaring er en dybtgående subjektiv oplevelse, som mennesker beretter om i situationer, hvor de er tæt på at dø – eller hvor de faktisk har været klinisk døde i en kort periode og senere genoplives. Oplevelserne beskrives ofte som ekstraordinært livlige, meningsfulde og svære at forklare ud fra almindelige sanseindtryk. Forskningen forklarer fænomenet ud fra både hjernens biologi, psykologi og spirituelle tolkninger. Der er ingen fuld enighed.

Astrofysikeren Johan Peter Fynbo fortæller om sin opvækst på landet, sit familieliv og sit arbejde med forskning i universets tidligste galakser.
Han er kendt for en venlig og respektfuld tone på Facebook. For ham handler ordentlig kommunikation om respekt, ydmyghed og om at se hvert menneske som et “univers” med egen historie og værdighed.

PRÆDIKEN: Jesus fortæller en lignelse om en uretfærdig dommer og en enke, der utrætteligt beder om retfærdighed. Dommeren giver til sidst efter – ikke af godhed, men af træthed. Pointen: Hvis selv en uretfærdig dommer lytter, hvor meget mere vil Gud da ikke høre sine udvalgte. Præst Lars Messerschmidt prædiker på Vor Frue Kloster, lørdag, den 15. november 2025. Lyt til prædiken på podcastkanalen

Den katolske kirke er verdens største fællesskab med over 1,3 milliarder døbte. Kirken opfatter sig ikke som ”konservativ” i politisk forstand, men som trofast mod den tradition og sandhed, den mener at have modtaget fra Kristus. Derfor kan kirken fremstå konservativ i etiske spørgsmål, men samtidig være progressiv i sociale, økonomiske og humanitære spørgsmål. Kirken vil forstås som en stabil og trofast institution, der tilbyder kontinuitet i en omskiftelig verden.

Miriam, 41 år, studerende i teologi og aktiv i kirken, fortæller om sine erfaringer med to provokerede aborter, som hun fik som 18-19-årig, mens hun befandt sig i et voldeligt forhold og uden støtte fra familie eller andre voksne. Hun oplevede både skam, ensomhed og manglende rådgivning fra sundhedspersonalet, som blot iværksatte aborterne uden samtale eller refleksionstid. Efter aborterne udviklede hun en dyb depression i cirka ti år, som hun senere forbandt direkte med oplevelserne.

Danmarks kultur er i snart tusind år formet af kristendommen og dåben, som siden Harald Blåtand har fungeret som grundlag for lovgivning, menneskesyn og samfund. Kristendommen og kulturen blev tæt sammenvævet, men dåben forbliver noget “anderledes” – et kald til omvendelse og efterfølgelse, der skal stå over enhver kultur.

arnkilde.dk har besøgt Montfortkommunitetet i Sorø og talt med pater Stephen Holm og medbrødre. Vi har deltaget i en hverdagsmesse i det smukke kapel og efterfølgende spist frokost med kommunitetet. Efter frokosten var det tid til det planlagte interview og vi kom godt omkring emnerne. Vi fik talt om Jesus ved Maria, og ikke mindst den montfortanske spiritualitet og glød. Det kom der en video ud af og vi har trukket hele samtalen ud som tekst, lavet et sammendrag og tildelt overskrifter.

Vi er skabt af jorden – dyriske væsener med krop, sanser og behov – men Gud har pustet noget af sit eget liv ind i os. Vi bærer hans billede i os, ikke i fysisk form, men i sind, vilje, frihed, skaberkraft og længsel efter det hellige.
Se, lyt og læs biskop Barrons søndagsprædiken på Allehelgensdag. Vi har oversat prædikenen til dansk.

Under weekendens jubilæumsaudience på Peterspladsen den 8. november 2025 mindede pave Leo XIV de troende om et stærkt vidnesbyrd fra Afrika. I sin tale fremhævede han den salige Isidore Bakanja som et forbillede på udholdenhed og tro.
“Vi har meget at lære af vores forfulgte brødre og søstre i Afrika,” sagde paven.

Når et menneske rammes af sorg, bryder noget fundamentalt sammen: vores indre kort over verden. Mennesker lever af mening. Vi orienterer os efter en forestilling om orden, retfærdighed og formål — et stille håb om, at regnskabet går op, og at det hele ender godt. At leve videre efter et tab er ikke at løse en gåde, men at indgå i en større fortælling, hvor kærligheden får lov at være stærkere end døden. Bibelselskabets Forlag udsendte 6. november bogen “Trøst – en lille bog om at miste”

Pave Leo XIV mødtes lørdag med 15 overlevende efter seksuelle overgreb begået af præster. Mødet, som ifølge Vatikanets pressekontor var præget af dialog, lytten og bøn, varede næsten tre timer.

Hellighed består ikke i, at du lærer visse reaktionsmønstre, som kan kaldes »dydige«. Hellighed består i, at du bliver en ny skabning ved at Jesus lever i dig, ved at han bliver den kraft, som bærer dig. Evangeliet er budskabet om, at Jesus gør alt i dit liv hvis du bliver i ham.

Efter de totalitære regimers fald (kommunismen og nazismen) i forrige århundrede stod mennesket igen frit, men spørgsmålet opstod: Hvad skal friheden bruges til? Friheden i sig selv er ikke et mål, men et redskab, der må bruges til det gode. Når mennesket bruger sin frihed uden hensyn til sandhed og moral, bliver den destruktiv og fører i sidste ende til nye former for undertrykkelse.

Om bønnens udholdenhed og troens styrke

Prædiken tager udgangspunkt i Jesu ord om, hvorvidt der vil findes tro på jorden, når han vender tilbage. Lars Messerschmidt peger på, at spørgsmålet er dybt aktuelt – også i dag, hvor mange kalder sig kristne, men måske ikke tror eller beder på den rette måde. Jesus forbinder den vedvarende og oprigtige bøn med en levende tro: uden trofast og hjertelig bøn risikerer troen at svækkes eller forsvinde.

Lillian Kristensen er født i 1957, voksede op i Indre Mission, hvor troen var naturlig, men Gud blev fjern og udtryksløs. På lærerseminariet og senere som teologistuderende begyndte hun at opdage, at der fandtes andre måder at forstå Gud på. Mødet med Taizé og den katolske spiritualitet udvidede hendes tro og gav hende en fornemmelse af Guds nærvær som noget større end de snævre rammer, hun kendte.

Den amerikanske vicepræsident JD Vance har talt udførligt om at forene sin katolske tro med Trump-administrationens indvandringspolitik og har taget fat på bekymringer, som kirkeledere har rejst tidligere på året.

I et interview med The New York Post i det seneste afsnit af »Pod Force One«, der blev udsendt onsdag i sidste uge, sagde vicepræsidenten, der konverterede til den katolske tro i 2019, at administrationen søger at værne om migranters værdighed.

Men hvad er egentlig den katolske kirkes holdning til spørgsmål om landegrænser?

Den 1. november [den 2. november i 2025] fejrer den katolske kirke Allehelgensdag (Sollemnitas Omnium Sanctorum), en af årets store højtider. Det er dagen, hvor Kirken løfter blikket mod himlen og fejrer alle helgener – ikke kun de, som er blevet officielt kanoniseret, men også de utallige mænd og kvinder, som i stilhed har levet et helligt liv og nu lever i Guds nærhed.

I Darfur-regionen i det vestlige El Fasher i Sudan er der dokumenteret en massakre ved et hospital, hvor mere end 460 patienter og familiemedlemmer blev dræbt.

Angrebet fandt sted kort efter at byens militære styrker overgav byen til paramilitære styrker fra Rapid Support Forces (RSF), efter en belejring på 18 måneder.

For de fleste mennesker i dag er kristendommen noget ukendt. Og at dette ukendte ikke engang vækker nysgerrighed, for man bliver ved med at ælte rundt i kristne fejludviklinger og vrangbilleder, som skjuler den ægte kerne.
Hvad er mere nærliggende i denne forvirring end at vende tilbage til begyndelsen: Hvordan troede, bad og levede de førte århundredets kristne? Man vil da opdage, at der på det religiøse område er mange ligheder mellem dengang og nu.

Den katolske Kirkes holdning til …

Evangeliet begynder med Jesu lignelse om gæsterne, der vælger de øverste pladser ved bordet. Her lærer Jesus, at den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, mens den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. Denne lære danner udgangspunktet for en dybere refleksion over forholdet mellem menneskelig og guddommelig måde at tænke på.

De første kristne var en lille, fattig og magtesløs gruppe, men de bar en stærk tro på, at Gud havde sendt Jesus for verdens skyld, og at også deres eget liv og lidelse skulle tjene dette formål. De vidste, at de som døbte skulle leve anderledes end deres omgivelser — som “verdens salt”, der kun har værdi, hvis det bevarer sin forskellighed. Deres tro og liv var et opgør med samtidens dyrkelse af magt, rigdom, erotik og overtro.

Teksten er i sin helhed en spirituel antropologi — et forsøg på at beskrive mennesket gennem kærlighedens udvikling fra det jordiske til det guddommelige.
Den trækker på kristen mystik, måske inspireret af Augustin, Bernhard af Clairvaux eller Johannes af Korset, hvor kærligheden forstås som vejen til Gud, men hvor kødet både er gave og fristelse.

På denne rejse vil vi gennemgå Thomas Aquinas lære om metafysik, etik, naturlov og skolastik og opdage, hvordan han søgte at forene tro og fornuft i en enkelt vision om sandheden.
Denne video er perfekt til studerende, søgende og alle, der er nysgerrige efter middelalderfilosofi, kristen teologi eller de store spørgsmål om eksistens og moral, og tilbyder en måde at komme i kontakt med kernen i Aquinas’ værk.

Forholdet mellem gode gerninger og frelse har …

I et samarbejde med korleder …

Vi lever i en tid, hvor skønheden er blevet mistænkeliggjort. Mange synes at tro, at det smukke blot er en social konstruktion, et udtryk for smag, mode eller privilegium. Men skønheden er ikke blot pynt på tilværelsen; den er et vindue mod det hellige. I mødet med det skønne mærker vi en stille fordring – noget i os bliver kaldt til opmærksomhed, til ærbødighed, ja, til kærlighed.

Artiklen “Ungdommens udemokratiske abortsyn” kritiserer, at mange unge ser abort som en ubestridelig rettighed og reagerer intolerant over for pro-life-synspunkter.
Skribenten Valdemar Clemmensen mener, at abort er drab, fordi livet begynder ved befrugtningen, og at den moderne “woke-kultur” forhindrer åben debat.
Han foreslår, at emnet bør indgå i undervisningen for at skabe større forståelse og nuancering.

Sammendrag: Kardinal John Henry Newman …

Ønsker du at fordybe dig i den katolske tro og opleve en fornyet glæde ved troen, kan Robert Barrons bog ”Katolicismen – en rejse ind i troens hjerte”, som er udkommet i en pragudgave på Ansgarstiftelsens forlag, stærkt anbefales.

Hvad er det særlige ved den katolske tro? Hvad er det, der får katolicismen til at skille sig ud blandt alle de konkurrerende filosofier, ideologier og religioner, der findes i verden? Jeg er enig med den salige kardinal John Henry Newman, der sagde, at katolicismens helt centrale princip er Inkarnationen – Guds legemliggørelse i kød og blod. Hvad mener jeg med det? ]eg mener, at Guds Ord – den skabende kraft bag hele universet – ikke forblev afsondret i himlen, men i stedet trådte ind i denne ordinære, kropslige verden, historiens beskidte arena, denne kompromitterede og tårevædede menneskelige tilstand, som vi befinder os i. “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” (Joh l,14): Det er det særlige ved den katolske tro.

  Det begyndte med korte …

Tom Holland fortæller om sin …

Vicepræsident J.D. Vance mindes Charlie …

Sir Roger Scruton døde den 12. januar 2020

Det amerikanske politi regner med at over 1/4 million mennesker deltog indenfor og udenfor arenaen, hvor den triste, men på alle måder også opløftende begivenhed fandt sted. Det var historie, en kulturrevolution vi overværede i nat.

Forfatteren, præsten Hubert Messerschmidt, beskriver …

Den katolske Kirke opfordrer os til at give Guds ord, Bibelen, en fremtrædende plads, langt mere end det hidtil har været tilfældet. Sankt Hieronymus, bibelstudiernes skytshelgen, citeres for udtrykket: Ukendskab til Bibelen er ukendskab til Kristus.

Bibelen er både Guds ord og menneskers ord – formidlet gennem konkrete forfattere, sprog og kulturer. Den kan derfor ikke læses som diktat eller dogmatik, men må forstås på dens egne præmisser. Først når vi lytter til teksten som menneskelig tale, kan Helligånden lade Guds ord blive levende for os i dag.

Efter mere end et års fælles bibellæsning præsenterer Lars Messerschmidt en ny og uddybet vejledning til at læse Bibelen “på den rigtige måde”. Med særligt fokus på salmerne og liturgisk formidling argumenterer han for en dybere teologisk forståelse – og for behovet for at genopdage Bibelen som levende, offentligt kommunikeret Guds ord.

Åbenbaringen kapitel 4–5 viser kirken som deltager i den himmelske liturgi, hvor Kristus – det slagtede Lam – åbner Guds frelsesplan. Eukaristien fremstår som bindeleddet mellem Himlen og jorden, og de troende som et kongeligt præsteskab, allerede nu indlemmet i Guds rige.

At være kristen er at gå i skole hos Jesus. Gennem dåb, efterfølgelse og Helligåndens virke føres mennesket ind i et levende fællesskab, hvor Gud ikke blot erkendes, men kendes – som Far. Kirken er derfor en vedvarende læreproces, hvor troen modnes i spændingen mellem det personlige kald og det fælles liv.

Tridentinerkoncilet (1545–1563) var kirkens svar på reformationens udfordring, men også et vidnesbyrd om en kirke i krise. Læren blev fastlagt juridisk og defensivt, mens Bibelens rolle i praksis forblev svag. Samtidig viser kirkens åndelige historie, at fornyelsen ofte kom nedefra – gennem profetiske skikkelser og helgener – snarere end fra institutionelle reformer.

Med udgangspunkt i Bibelen og den tidlige kirkes praksis fremlægges et forslag til en gennemgribende omstrukturering af Den katolske Kirke i Danmark. Bispedømmet tænkes erstattet af egentlige lokale kirker, ledet af ældsteråd og forbundet i et fællesskab, hvor Helligånden – ikke central styring – er den afgørende autoritet.

At være kristen er ikke først og fremmest at mene noget om Gud, men at leve i relation til ham. Troen er en gave, der formes gennem Guds ord, Helligåndens virke og et fællesskab, hvor man lytter – sammen – til det, Gud siger.

Ægteskabet er i katolsk forståelse ikke blot et parforhold, men et uopløseligt kærlighedsbånd mellem mand og kvinde, indstiftet af Gud og ophøjet til sakramente. Teksten viser, hvordan kærlighed, seksualitet, frugtbarhed og troskab hænger uløseligt sammen i Kirkens vision for familie og samfund.

Synodalitet kræver mere end ord. Kommentaren peger på en grundlæggende krise i kirkens struktur og selvforståelse: lokalkirken er blevet administrativ, embedet uafklaret, Bibelen marginaliseret. Vejen frem går gennem konkrete synoder, nytestamentlig kirkeforståelse og en kirke, der igen tør tale og handle i Helligåndens navn.

Synodalitet er ikke en moderne opfindelse, men en grundform i Kirkens apostolske liv. Med udgangspunkt i Det Nye Testamente og kirkens tidlige historie argumenterer artiklen for, at Kirken er opbygget nedefra som et fællesskab af lokale kirker, forbundet gennem synoder, solidaritet og fælles ansvar.

Hvordan finder kirken vej ud af sin nutidige krise? Svaret, hævder LM, ligger ikke i organisatoriske reformer, men i en tilbagevenden til den første kirke i Jerusalem. Apostlenes undervisning, fællesskabet, brødets brydelse og bønnen udgør den oprindelige struktur, som også i dag må være målestok for en sand apostolisk og synodal kirke.

Hvordan kan Bibelen være Guds ord og samtidig et historisk, menneskeligt skrift? Med udgangspunkt i evangelierne, apostlene og Kirkens tradition vises det, hvordan Helligånden virker gennem Skriften, så Guds ord fortsat taler og opbygger Kirken.

Teksten argumenterer for, at kirkens fornyelse må ske synodalt og med udgangspunkt i den lokale kirke. Med Bibelen og den tidlige kirke som model fremhæves fællesskab, undervisning, sakramenter og bøn som grundelementer i en løbende, åndelig reformproces.

Kirken er ikke blot en organisation, men et fællesskab ledet af Kristus selv. Gennem historien har synoder været kirkens måde at lytte til Helligånden og træffe afgørende beslutninger i fællesskab. Spørgsmålet er, om kirken kan forblive autentisk uden denne synodale grundform.