SCRIPTORIUM – Februar 2026

Da Jesus står midt i det lukkede rum, er det ikke først og fremmest et mirakel, der skal forklares, men en virkelighed, der åbnes. Opstandelsen peger på, at verden ikke er lukket om sig selv. Vi erfarer kun en del af det, der er ...

Hvad betyder det, at Helligånden er en person? Hvorfor er dåben en adoption – og firmelsen en salvelse til mission? I en personlig og teologisk samtale forklarer Lars Messerschmidt Treenighedens mysterium og Åndens rolle i det kristne liv ...

Brødet og vinen er ikke symboler blandt andre i den katolske kirke. De er Kristus selv. Derfor står eukaristien i centrum – som kirkens hjerte og det sted, hvor himmel og jord mødes i det konkrete ...

Når vi i dag diskuterer dødshjælp, abort og prioritering, forudsætter vi en bestemt idé om menneskets værd. Den idé opstod ikke spontant. Den blev formet gennem kristendommens menneskesyn. Spørgsmålet er, om vi forstår den arv – eller langsomt er ved at omdefinere den ...

At leve katolsk i 2026 handler ikke om at trække sig fra verden, men om at leve midt i den med retning. Troen bæres ikke af store ord, men af små, trofaste handlinger – i hjemmet, i arbejdet og i det liv, der leves hver dag ...

Sankt John Henry Newman fulgte sin samvittighed, selv da det kostede ham position og anseelse. For ham var samvittigheden ikke selvbestemmelse, men et indre vidnesbyrd om sandheden — derfor: først samvittigheden, så paven ...

Videnskabsmand, konvertit og missionsbiskop. Niels Stensen forlod en international forskerkarriere for at følge det, han mente var sandheden. Hans liv udspiller sig i spændingsfeltet mellem reformationens splittelse og den gryende naturvidenskab – og vidner om en usædvanlig konsekvens mellem erkendelse og tro ...

Niels Steensen var ikke blot naturvidenskabeligt geni, men et menneske, der tog kristendommens alvor bogstaveligt. Hans liv – præget af forsynstro, frivillig lidelse og selvforglemmende kærlighed – vidner om en radikal efterfølgelse, hvor sandhed ikke blot erkendes, men leves helt ud ...

Abortdebatten er igen aktuel – nu også i et europæisk perspektiv. Spørgsmålet handler ikke kun om lovgivning og rettigheder, men om hvilket menneskesyn der skal danne grundlag for politik: Hvornår begynder menneskelivet, og hvem har krav på beskyttelse? ...

Når troens alvor ikke ledsages af menneskelig modenhed og ansvar, kan det, der begyndte i oprigtighed, udvikle sig skævt. Fastetiden kalder ikke kun til personlig omvendelse – men også til kirkelig selvransagelse ...

En tidligere præst er ved Retten i Næstved dømt for besiddelse af over 80.000 billeder og videoer med seksuelt indhold med børn. Han er idømt fængsel og midlertidigt frataget retten til at virke som præst. Sagen rejser alvorlige spørgsmål om ansvar, tillid og konsekvens i kirkeligt embede ...

Fra breviarets fire bind til tidebøn på mobilen: Kirkens daglige bøn har ændret form gennem historien, men ikke indhold. I dag står vi midt i en overgang fra trykte bøger til digitale løsninger – og spørgsmålet er ikke, om tidebønnen kan bedes på en skærm, men hvordan den forvaltes kirkeligt og sprogligt i en dansk sammenhæng ...

Når spørgsmålet om kvindelig ordination rejses, bliver det ofte formuleret som et spørgsmål om rettigheder og indflydelse. Men Kirken er bygget op omkring Kristus, ikke omkring positioner. I lyset fra korset bliver det tydeligt, at kristen storhed ikke måles i magt, men i deltagelse i Kristi hengivelse ...

Ved årets electio blev 60 voksne fra hele landet – 15 dåbskandidater og 45 konvertitter – officielt udvalgt og sendt videre mod den fulde optagelse i Den katolske Kirke. Selve modtagelsen i kirkens fulde fællesskab finder sted i påsketiden, hvor dåb, firmelse og første kommunion fuldbyrder deres vej ind i kirkens liv ...

Teksten er ikke moderniseret. Den taler uden citationstegn om sandhed, frelse og Kristus. I en tid, hvor religiøst sprog ofte udjævnes og gøres ufarligt, kan dens fremmedhed virke kantet – men netop dér ligger dens styrke ...

Brødet ligger mellem vægge, vi selv har bygget. Vi arbejder, organiserer og fordeler – og det, vi tjener, føles som vores. Men kornet, lyset og tiden gik forud for os. Fasten minder os om, at vi er forvaltere før vi er ejere – og at friheden begynder dér, hvor vi tør dele det, vi har modtaget ...

Søn af tyske indvandrere, uddannet musiker og organist i domkirken siden 1980. Rolf har oplevet kirkens forandringer indefra og hilst på både Johannes Paul II og Moder Teresa. Vi begynder hjemme hos ham – og slutter ved orglet i Sankt Ansgar, hvor tonerne af “Nu beder vi den Helligånd” samler det hele ...

En stemme fra 1956 fortæller om reformationens brud og modreformationens fornyelse – og om Karl Borromæus, hyrden der blev hos sit folk, også da pesten ramte Milano ...

Da Jesus i Nazaret henviser til syreren Na’aman, vender beundring sig til raseri. For fortællingen fra Anden Kongebog afslører en nåde, der ikke kan indhegnes. Lukas 4 viser, at frelsen gives frit – men kun modtages dér, hvor mennesket bøjer sig ...

Poulencs Dialogues des Carmélites opføres på Det Kongelige Teater, samtidig med en ny dansk udgave af Bernanos’ manuskript. Fortællingen om de 16 karmeliters martyrium står som et stærkt vidnesbyrd om tro, frihed og hellighed ...

Askeonsdag indleder fasten med et synligt tegn: et kors af aske tegnet i panden. Ordene “Husk, at du er støv” sætter mennesket i sandhedens lys – ikke for at knuse, men for at kalde til fornyelse. I bod, bøn og håb begynder vandringen mod påske ...

Et flertal i EU-Parlamentet vil åbne for EU-finansieret abort på tværs af grænser. Sagen rejser principielle spørgsmål om EU’s rolle og medlemslandenes selvbestemmelse – og falder samtidig sammen med Europas historisk lave fødselstal og voksende demografiske udfordringer ...

Tyve bibelhistorier – fra skabelse til åbenbaring – fortælles med humor, dramatik og nutidigt sprog. Her danser Visdommen ved skabelsen, et æsel standser for en engel, og Paulus prædiker så længe, at en dreng falder i søvn. En levende og fantasifuld indgang til Bibelens univers for både børn og voksne ...

Den flerstemmige "Nu beder vi den Helligånd" åbnede kardinalens indtog i Sankt Ansgar. Bag den danske salme klinger kirkens klassiske pinsebøn Veni Creator Spiritus – en påmindelse om, at alt begynder med Ånden. Vi kigger på den historiske udvikling ...

Vi ved ofte, hvad der er rigtigt – og gør alligevel noget andet. Synd er ikke først en regelovertrædelse, men et brud i relationen. Hvad betyder det at tage ansvar, når viljen ikke kan hele det, der allerede er sket? ...

Samfundsbevidsthed handler ikke primært om partipolitik, men om ansvar. Et sundt samfund kendes på sin omsorg for de svageste, sin tillid og sin evne til at forene frihed og forpligtelse. Her har Kirken fortsat en stemme i samtalen om menneskets ukrænkelige værdighed ...

Valentinsdag den 14. februar er i katolsk perspektiv ikke en fejring af forelskelse, men en påmindelse om kærlighed som troskab og selvgave. Bag blomster og romantik gemmer sig en fortælling om martyrvidnesbyrd, ægteskabets alvor og en kærlighed, der står fast, også når den kommer under pres ...

Et festskrift fra Katolsk Forlag markerer 1.200-året for Ansgars missionsvirksomhed i Danmark. Bogen samler historiske, teologiske og kunsthistoriske perspektiver på Nordens apostel og viser, hvordan Ansgars liv, spiritualitet og eftermæle fortsat præger kirkens selvforståelse i Danmark. Lisbeth Rütz anmelder ...

Skyld og skyldfølelse er ikke det samme. Når forskellen først erkendes, kan noget i kroppen give slip. Artiklen udfolder, hvordan accept af skyldfølelsen – uden at erklære sig skyldig – kan blive begyndelsen på heling, og hvorfor denne indsigt for mange er dybt bevægende ...

Vor Frue af Lourdes mindes Jomfru Marias åbenbaringer i 1858 og er i dag et af verdens vigtigste valfartssteder. Her samles syge og raske i bøn og håb, ikke med løfte om mirakler, men om Guds nærvær midt i menneskelig sårbarhed ...

Katolikker er som udgangspunkt forpligtet til at deltage i søndagsmessen. Men tro leves i virkeligheden. Alder, sygdom, transportvanskeligheder, arbejde og ansvar for børn eller børnebørn kan gøre fysisk kirkegang umulig. I disse situationer bortfalder messepligten – uden at troen eller fællesskabet brydes ...

Tro er ikke et spørgsmål om religiøse evner eller korrekt adfærd, men om overgivelse. Elsebet Kieler analyserer det moderne menneskes frafald – og peger på den radikale vej tilbage til en tro, der bæres af kærlighed, sandhed og tillid ...

I katolsk forståelse formes barnet ikke kun af intentioner, men af gentagelser. Når børn vokser op i spiluniverser præget af vold, fjendebilleder og hårdt sprog, udfordres centrale kristne værdier om menneskelig værdighed, ansvar og næstekærlighed. Derfor kan opdragelse i en digital tid aldrig overlades til spillene alene ...

Selv uden for den katolske tradition taler Niels Larsen Stevns’ kunst et sakramentalt sprog. Hans billeder kredser om inkarnation, lidelse og håb – ikke som triumf, men som stille nærvær. Det er en kristendom uden støj, hvor mysteriet ikke forklares, men bæres i venten og bøn ...

Ved Lazarus’ grav møder vi ikke en fjern Gud, men en Gud der standser op, ser menneskets sorg – og deler den. Før opstandelsen kommer tårerne. Jesu gråd åbenbarer en Gud, der ikke overvinder døden uden først at have stået i den sammen med os ...

Kirken kaldes igen til at lytte til Helligånden. Med afsæt i Bibelen og kirkens tidlige liv peges der på behovet for fornyelse i forståelsen af sakramenter, embede, eukaristi og lokalkirke. Spørgsmålet er, om kirken i dag tør lade sig lede – også dér, hvor den udfordres ...

Dåben er den samme, men fuldt fællesskab i den katolske kirke indebærer undervisning, sakramentalt liv og personlig afklaring. Artiklen gennemgår hvorfor nogle bliver katolikker, hvordan optagelsen foregår, og hvorfor fastetiden ofte giver et særligt rum til at konkretisere et spirende ønske ...

Fastelavn er mere end kostumer og slik. I katolsk tradition var dagene op til fasten præget af fest, før alvoren satte ind ved Askeonsdag. I protestantisk sammenhæng lever fastelavn videre som folkelig skik – løsrevet fra fasten, men stadig forankret i årets rytme ...

Da Vatikanets statssekretær Pietro Parolin ankom til Jesu Hjerte Kirke, var det Theeba Larsen, der tog imod ham. Hun er også blandt kræfterne bag natlig sakramental tilbedelse og deltager i forberedelserne til valfarten til Fatima i 2026 – et eksempel på tro levet i praksis ...

Agathe blev martyr i 200-tallets Sicilien efter at have nægtet både at fornægte sin tro og at lade sig underkaste politisk og seksuel magt. Hendes lidelse og død gjorde hende til et stærkt vidne om, at troen kan bære, selv når menneskets værdighed krænkes ...

For mange opstår spørgsmålet om katolsk eller protestantisk kristendom midt i livet. Ikke som et teoretisk valg, men som en søgen efter retning og bærekraft. Artiklen undersøger forskelle og fælles grund – og hvorfor nogle kristne beskriver deres valg som at komme hjem ...

Helgenfejringen fastholder en fælles hukommelse om liv, hvor tro og ansvar blev levet med konsekvens. Protestantisk kristendom har valgt at afvikle helgenernes liturgiske rolle. Forskellen afspejler to måder at forstå tradition, forbilleder og ansvar – også med betydning for samfundet ...

Gennem næsten 40 år virkede en amerikansk missionssøster i Bangladesh, hvor hun både underviste kommende katolske præster og var med til at grundlægge en inkluderende skole. Hendes liv vidner om mission som nærvær, uddannelse og tro levet i et muslimsk flertalssamfund ...

Katolsk liv i Danmark udfolder sig ofte anderledes end de forestillinger, mange forbinder med kirken. I serien "Det er katolsk" giver arnkilde.dk indblik i det levede katolske fællesskab. Serien åbner med et videoklip fra biskop Czesław Kozons 70-års fødselsdag, hvor fællesskab, humor og nærvær træder tydeligt frem ...

Med en række onlinekurser giver Pastoral-Centret mulighed for fordybelse i Bibelen hjemmefra. Kurserne kombinerer oplæg, dialog og refleksion og henvender sig til alle, der ønsker at styrke deres bibelkendskab og deltage i et kirkeligt fællesskab på afstand ...

Skyld lever videre i skam, uro og relationelle brud i en kultur, der mangler rum for forsoning. I kontrast hertil peger skriftemålet på en vej, hvor sandhed, ansvar og nåde kan høre sammen ...

Under sit ophold i Danmark besøgte kardinal Pietro Parolin et kloster, hvor mødet var præget af samtale og fælles bøn. Kl. 12 bad kardinalen og hans følge Angelus sammen med paven. Besøget understregede Kirkens universelle fællesskab – også i den danske diaspora ...

Vesten sekulariseres, mens kristendommen vokser i Afrika og Østen – ofte under voldsom modstand. Samtidig oplever den katolske kirke en stille, men markant tilstrømning af unge i Vesten. Den kæmpende kirke er ikke et levn fra fortiden, men en virkelighed i nutiden ...

Helligånden kaldes Levendegøreren, ikke fordi han driver os frem, men fordi han lærer os at blive. I stilheden, i det uafklarede og i det stille ja – som hos Maria – gives livet plads. Ikke som forklaring, men som nærvær. Som en stille susen midt i det, der sker ...