Rolf har været med hele vejen

Fra en lejlighed på Frederiksberg til “Broadway”, som gaden midt i København kaldes af katolikker. Organist og korleder Rolf Tönshoff fortæller om valget af “Nu bede vi den Helligånd” ved kardinal Pietro Parolins indtog i Sankt Ansgar Kirke, søndag, den 25. januar – om tradition, økumeni og om Ånden, der er større end embedet.

Vi begynder i Rolf Tönshoffs lejlighed på Frederiksberg. Over en salmebog og et smil fortæller han, hvorfor koret valgte “Nu bede vi den Helligånd” til kardinalens indtog i Sankt Ansgar. Kardinalen skulle høre noget dansk – og noget af det tidligste, vi kan være bekendt at kalde stor flerstemmig kirkemusik herhjemme. En salme med rødder i middelalderens Veni Creator, videreført af Luther og senere Grundtvig – og stadig levende.

Rolf har selv været med “hele vejen”. Søn af tyske indvandrere, opvokset i en klassisk katolsk hverdag, uddannet musiker og siden 1980 organist og korleder i domkirken. Han har oplevet kirkens forandring indefra – fra latin til dansk, fra afstand til fællesskab. Og han har mødt store skikkelser undervejs, blandt andre Johannes Paul II og Moder Teresa.

Så går vi fra Frederiksberg til Bredegade – “Broadway mellem venner”, som han kalder den. Ind i Sankt Ansgar Kirke, den katolske domkirke i Danmark. Her sætter han sig ved orglet og lader tonerne tale. Vi hører musikalske glimt – og naturligvis den salme, som hele interviewet kredser om: “Nu bede vi den Helligånd”.

-karn

Se klip fra kardinalens indtog i Sankt Ansgar Kirke

Andre historier

Domkirken ejer et (nyere) antiphonarium med sangene til messens faste dele; men allerede fra ca. 1500 blev breviarer og missaler trykt med rødt og sort – forsynet med flotte canonbilleder.

i juni 1989 var der tv-transmitteret festmesse på Åsebakken i anledning af at pave Johannes Paul II besøgte Danmark.

Under udgangsprocessionen kalder Paven mig ned til sig og takker for musikken.

Faksimiletryk af Niels Jespersøns “Graduale” fra 1573 og som var en central kirkesangbog til den lutherske gudstjeneste. Mogens Pedersøns “Pratum Spirituale”(1620) er dens modstykke: 37 flerstemmige koraludsættelser, latinsk responsorier og en messe, som man kunne høre det i de danske købstadskirker i 1600-tallet.

“Nu bede vi den Helligånd” i Jespersøns “Graduale”. Bemærk den synges før Credo. Melodien er en såkaldt leise – en folkelig religiøs sang – og er oprindelig ét modersmålsvers fra Middelalderen – så ikke alt var på latin i kirken. Martin Luthers tildigtning blev oversat til dansk allerede i 1528 ved Arvid Pedersøn i “Malmømessen.” Grundtvigs udgave kom først i 1836.

I 2016 blev jeg udnævnt til ridder af den hl. Sylvesters Orden – tro tjeneste for kirken. Man fortalte mig spøgefuldt,at jeg var berettiget til at køre med firspand over Peterspladsen – men syntes jeg så, skulle det også være ægte bryggerheste .