SERIE · SYV SAKRAMENTER
Dåben
Er dåben blot en smuk familietradition – eller sker der virkelig noget, når vandet øses over et menneskes hoved? I den katolske tro er dåben ikke først og fremmest en ceremoni, men begyndelsen på et nyt liv. Det er her, mennesket bliver Guds barn og optages i Kristi Kirke.
Der findes begivenheder i et menneskes liv, som forandrer alt. Fødslen er én af dem. Dåben er en anden. I den katolske tro er dåben ikke blot en offentlig bekendelse af troen eller en højtidelig navngivning. Den er det sakramente, hvor Gud handler. Med vandet og ordene, som Kristus selv har givet Kirken, bliver mennesket genfødt til et nyt liv og forenet med Ham.
Jesus gjorde selv dåben til en del af Kirkens liv. Efter sin opstandelse sendte Han disciplene ud med ordene: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.” Fra den første kristne tid blev dåben derfor indgangen til det kristne fællesskab. Ingen andre sakramenter forudsætter så tydeligt dette første skridt.
Mere end vand
Vand har gennem hele Bibelen været et tegn på både liv og død. Skabelsen begynder over urdybet. Syndfloden bliver begyndelsen på en ny verden. Israels folk går gennem Det Røde Hav fra slaveri til frihed, og Jesus lader sig døbe i Jordanfloden, før Han påbegynder sin offentlige gerning. Alt dette peger frem mod dåben, hvor vandet bliver tegn på, at det gamle menneske dør, og et nyt liv begynder.
Når præsten eller diakonen øser vand over den, der døbes, eller nedsænker vedkommende i vandet, er det derfor mere end en symbolsk handling. Den katolske tro bekender, at mennesket renses for arvesynden, bliver Guds barn og modtager den helliggørende nåde. Dåben er ikke menneskets gave til Gud, men Guds gave til mennesket.
Indgangen til Kirken
Ved dåben bliver mennesket ikke blot en del af en lokal menighed, men af Kristi universelle Kirke. Dåben præger sjælen med et uudsletteligt åndeligt segl og kan derfor aldrig gentages. Også den, som senere vender Kirken ryggen, bærer fortsat dåbens præg.
Derfor har Kirken gennem århundreder døbt både voksne og spædbørn. Ikke fordi spædbørn kan bekende troen med egne ord, men fordi frelsen altid begynder med Guds initiativ. Forældrene og fadderne lover at opdrage barnet i troen, indtil det selv kan bekræfte den gennem firmelsen.
Livet begynder ved døbefonten
Dåben står aldrig alene. Den åbner døren til de øvrige sakramenter. Uden dåben ingen firmelse, ingen eukaristi, ingen bod og forsoning, ingen præstevielse. Derfor kaldes den med rette porten til sakramenterne.
I en tid, hvor dåben ofte opfattes som en familiefest eller en kulturel tradition, minder den katolske tro om dens egentlige betydning. Det afgørende er ikke dåbskjolen, gæsterne eller festmiddagen. Det afgørende er, at Gud handler. Når vandet flyder over menneskets pande i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, begynder et nyt liv. Ikke kun for dette liv, men med evigheden som mål.
-karn
SERIE · DE SYV SAKRAMENTER
De syv sakramenter er hjertet i den katolske tro. De er synlige tegn på Guds usynlige nåde og følger mennesket gennem hele livet – fra dåben til de syges salvelse. I denne serie forklarer arnkilde.dk hvert sakramente ud fra Bibelen, Kirkens lære og den katolske tradition.
- Dåben – Indgangen til livet
- Firmelsen – Helligåndens styrkelse
- Nadver – Når det er Kristus selv
- Skriftemålet – Barmhjertighedens sakramente
- Ægteskabet – Kald og pagt
- Ordinationen – Tjenestens sakramente
- Sygesalvingen – Trøst i sårbarheden
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
