Klimaforsker advarer om flere store skred i Himalaya

Tilbagetrækkende gletsjere og optøet permafrost gør bjergområderne mere ustabile

Efter katastrofen ved grænsen mellem Nepal og Tibet advarer en italiensk klimaforsker om, at store skred af klippe og is kan blive hyppigere. Den præcise årsag til katastrofen er endnu ikke fastslået, men satellitbilleder tyder på, at enorme masser styrtede ned over en gletsjer og udløste en voldsom strøm af vand, sten, mudder og is.

Redningsmandskab leder fortsat efter savnede efter den omfattende naturkatastrofe, der onsdag ramte områder på begge sider af grænsen mellem Nepal og det kinesisk kontrollerede Tibet. Flere hundrede mennesker meldes omkommet, mens mere end tusind fortsat savnes. Mange af de savnede er turister og pilgrimme, og hele landsbyer, veje, broer og andre dele af infrastrukturen er blevet ødelagt.

Katastrofens nøjagtige forløb er endnu ikke endeligt fastlagt. Forskere mener dog, at et meget stort skred af klippe og is styrtede ned fra bjergene og ramte en gletsjer nær Langtang Lirung. Sammenstyrtningen sendte enorme mængder vand, sten, mudder, sedimenter og knust is gennem de smalle dale med stor hastighed.

En lavine, der voksede gennem dalen

Daniele Cat Berro, klimaforsker ved Det Italienske Meteorologiske Selskab, forklarer til Vatican News, at der tegner sig et billede af en kædereaktion. En stor bjergmasse styrtede ned over en gletsjer, rev dele af isen med sig og satte en voldsom bevægelse i gang. Undervejs gennem dalen voksede strømmen, fordi den optog mere vand, løse sten og jord.

En del af vandet kan være kommet fra is, som smeltede meget hurtigt under skredet. Jord- og stenmasserne kan desuden have været gennemvædet efter sommerens monsunregn. Der faldt ifølge Cat Berro ikke regn på selve katastrofedagen, men tidligere nedbør kan have gjort bjergsiderne mindre stabile og øget mængden af vand i de materialer, der blev revet med.

Der er fortsat tale om en foreløbig rekonstruktion. Forskere skal undersøge området og analysere flere satellitbilleder, før katastrofens enkelte led kan beskrives med sikkerhed. Det står dog klart, at det ikke var et almindeligt jordskred. Bevægelsen omfattede både klippe, gletsjeris og vand og udviklede sig til en ødelæggende strøm gennem dalene.

Et af verdens mest udsatte bjergområder

Himalaya og Karakoram rummer tusindvis af gletsjere og et stort antal dale omgivet af bjerge, der når op i 7.000 og 8.000 meters højde. Området har altid været præget af jordskælv, laviner og skred, men den globale opvarmning ændrer nu forholdene i de høje bjergområder.

Når gletsjerne trækker sig tilbage, mister bjergsiderne noget af den støtte, som isen tidligere har givet. Samtidig tør permafrosten i jorden og klipperne. Permafrost er jord eller klippe, som gennem længere tid har været frosset under overfladen. Når den tør, kan vand trænge ind i sprækkerne, og klippemasser, der tidligere var bundet sammen af is, bliver mere ustabile.

Ifølge Cat Berro betyder denne udvikling, at risikoen for store skred vokser – ikke alene i Himalaya, men også i andre høje bjergområder, herunder Alperne. Det er endnu for tidligt at fastslå, præcis hvilken rolle klimaforandringerne spillede i den aktuelle katastrofe, men de generelle forhold i bjergene ændres i en retning, der øger faren.

Umuligt at overvåge alle gletsjere

Varslingssystemer kan redde mange menneskeliv, men udfordringen i Himalaya er områdets enorme størrelse og vanskelige terræn. Hundredvis af dale og tusindvis af gletsjere kan ikke alle overvåges tæt fra jorden. Satellitter giver forskerne langt bedre muligheder for at følge bevægelser i is og bjergsider, men overvågningen er fortsat utilstrækkelig.

FN gjorde i 2025, som var det internationale år for bevarelse af gletsjere, en større indsats for at styrke overvågning og varsling. Verdens Meteorologiske Organisation arbejder også for, at flere udsatte områder får adgang til tidlige advarsler. Katastrofen ved grænsen mellem Nepal og Tibet viser, hvor langt der fortsat er mellem de tekniske muligheder og den beskyttelse, befolkningen i de fjerntliggende bjergområder har.

Schweiz viser betydningen af varsling

Cat Berro sammenligner katastrofen med skreddet ved den schweiziske landsby Blatten den 28. maj 2025. Her styrtede enorme mængder klippe og is ned over landsbyen. Bjerget havde imidlertid været overvåget gennem flere år, og myndighederne nåede at evakuere befolkningen omkring to uger inden sammenstyrtningen. Næsten hele landsbyen blev begravet, men kun ét menneske mistede livet.

Et andet eksempel er skreddet fra Pizzo Cengalo i Schweiz i 2017. En stor del af bjergets nordside styrtede sammen, ramte gletsjeren nedenfor og udløste en strøm af sten og mudder mod landsbyen Bondo. Otte vandrere forsvandt og er aldrig blevet fundet.

Begivenhederne havde forskelligt omfang og forskellige følger, men de viser den samme fare: Når klipper, is og vand sættes i bevægelse samtidig, kan ødelæggelserne brede sig langt fra det sted, hvor skredet begynder. I Schweiz gav overvågningen tid til evakuering. I de vidtstrakte og fattigere bjergområder i Nepal og Tibet er en tilsvarende beskyttelse langt vanskeligere at etablere.

-karn