Lectio Divina giver Bibelens ord tid og rum. I Pastoral-Centrets nye onlineforløb mødes deltagerne hjemmefra til langsom læsning, stilhed, bøn og fælles fordybelse i Lukasevangeliet.

Pastoral-Centret åbner nyt onlineforløb med Lectio Divina

Pastoral-Centret inviterer til at læse Lukasevangeliet langsomt, lyttende og i bøn.

Syv torsdag aftener fra september til december mødes deltagerne online til Lectio Divina. Her læses korte bibeltekster langsomt og under bøn med plads til at lytte efter, hvad Guds ord siger til den enkelte.

Lectio Divina betyder »guddommelig læsning« og er en gammel tradition i Kirken. Formålet er ikke først og fremmest at analysere teksten eller samle ny viden. Bibelordet får i stedet tid til at bundfælde sig: Hvilke ord træder frem? Hvad berører mig? Og hvad kalder Gud mig til?

Det nye onlineforløb begynder torsdag den 10. september 2026 og er en del af Pastoral-Centrets efterårsprogram, der også omfatter samtalegrupper, foredrag og tilbud til kateketer.

Fra Bebudelsen til mødet med Jesus

Forløbet tager blandt andet udgangspunkt i den introduktion til Lectio Divina, som Pastoral-Centret udarbejdede i forbindelse med Guds Ords Søndag i 2025.

I løbet af syv torsdag aftener læses udvalgte afsnit fra Lukasevangeliet. Forløbet begynder med Bebudelsen og fortsætter med blandt andet Jesu fødsel, den tolvårige Jesus i templet, Peters fiskefangst og forskellige menneskers møde med Jesus.

Aftenerne ledes på skift af teolog Lillian Kristensen og kateketisk konsulent Ann-Lise Aasesdatter. Man deltager online og kan således være med uanset bopæl og menighed.

Samtaler om bøn og kald

Lectio Divina indgår i et større efterårsprogram fra Pastoral-Centret, hvor en betydelig del af aktiviteterne foregår online. Hensigten er at gøre teologisk og åndelig fordybelse tilgængelig for katolikker i hele landet.

Hver anden torsdag afholdes også online samtalegrupper med udgangspunkt i 20 nye film fra Sycamore+. Efterårets hovedtemaer er bøn og kald. Grupperne ledes på skift af Derek Noyes, Lene Sand og Ann-Lise Aasesdatter. Første samtaleaften finder sted torsdag den 3. september, og nye deltagere er velkomne.

Edith Stein, Hildegard og Kirkens liturgi

Efterårets foredrag spænder fra filosofi og mystik til bibelsk fordybelse og liturgi. To studieaftener med Tessie McGuire og Mette Lebech handler om Edith Steins filosofi og den tænkning, som fik betydning for hendes vej til den katolske tro.

Kirsten Kjærulf holder to aftener om Hildegard af Bingen, middelalderens mystiker, profet og kirkelærer. P. Sigurd Sverre Stangeland gennemgår over to aftener Sacrosanctum Concilium, Det Andet Vatikankoncils konstitution om den hellige liturgi.

Programmet omfatter også sr. Anna Mirijams foredrag om Jesu møder med kvinder i evangelierne samt Birgit Bidstrup Jørgensens fortælling om den hellige Faustina Kowalska og budskabet om Guds barmhjertighed.

Eget program for kateketer

Pastoral-Centret fortsætter desuden sine månedlige netværksmøder for kateketer. Her behandles konkrete spørgsmål fra undervisningen af børn, unge og voksne. Sæsonen begynder med en aften om mødet med børn og unge med forskellige behov.

Senere arbejdes der med den danske oversættelse af Vejledning for katekese fra 2020. Deltagerne skal blandt andet undersøge, hvordan dokumentets forståelse af evangelisering, mission og katekese kan omsættes i menighedernes daglige arbejde.

De lokale studiedage for kateketer og andre interesserede fortsætter også rundt om i landet. Årets tema er »Én sår og en anden høster« fra Johannesevangeliet. Med fortællingen om den samaritanske kvinde som udgangspunkt sættes der fokus på kateketens opgave med at så troens frø, selv om det senere kan blive et andet menneske, der ser dem vokse.

Praktiske oplysninger

Man kan vælge de foredrag og forløb, der passer til ens interesser og hverdag. Tilmelding er nødvendig til hvert enkelt tilbud. Efter tilmeldingen modtager deltagerne oplysninger om adgang og den praktiske gennemførelse.

Første Lectio Divina: Torsdag den 10. september 2026
Sted: Online
Tilmelding: Ann-Lise Aasesdatter på mail: anaa@katolsk.dk
Program: Se hele efterårsprogrammet hos Pastoral-Centret
Læs også mere på bispedømmets hjemmeside

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

ARRANGEMENT · Ordo Virginum Skandinavien inviterer til syv foredragsaftener på Zoom om gudviet liv, lidelse, tidebøn, sygdom og åndelig modstandskraft. Blandt talerne er kardinal Anders Arborelius, kardinal Thomas Collins og hjælpebiskop William Shomali fra Jerusalem. Rækken henvender sig også til unge kvinder, der overvejer et kald....

Katolsk kalender

Følg kommende katolske arrangementer, valfarter, jubilæer og kirkelige begivenheder i Danmark og udlandet. Kalenderen opdateres løbende. Se oversigten

Biskoppen af Tarbes og Lourdes har trukket SSPX’s tilladelse til at fejre messe, forvalte sakramenterne og holde offentlige bønner ved valfartsstedet tilbage. Afgørelsen følger efter broderskabets bispevielser uden paveligt mandat. Den enkelte pilgrim kan fortsat besøge Lourdes og bede privat....

Katolske forældre gør oprør mod kirkeledelsen i Hamborg. De mener, at ærkebispedømmets retningslinjer for køn og seksualitet strider mod Kirkens lære, mens Vatikanet fastholder sit dokument fra 2019. Sagen er usædvanlig, fordi det er lægfolket, som forsvarer den officielle katolske lære over for deres egne lokale kirkelige myndigheder....

Omkring 25.000 mennesker deltog lørdag aften i messen ved havnen i Rimini, der ligger ved Adriaterhavet på Italiens østkyst. Messen afsluttede pave Leo XIV’s endagsbesøg i republikken San Marino og Rimini, hvor han blandt andet havde mødt deltagerne i det årlige Meeting for Friendship Among Peoples....

Læs mere

Lyt med på arnkilde.dk

Foldede hænder og bøjet hoved udtrykker den tillid, som præger sangen Hear My Prayer. Den enkle kristne ballade handler om at vende sig mod Gud i bøn og stole på, at Han hører, også når livet er tungt.

Vil du være med?

arnkilde.dk er et selvstændigt dansk katolsk medie og samfundsmagasin med rødder i den katolske tro og tradition.

Læs mere

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Støt arnkilde.dk

Læs mere

Efter mere end syv år som daglig leder går Susanne Trolle Balslev på pension fra Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv. Hun efterlader et levende sted, hvor bøger, arkiver og samtaler har holdt den katolske arv i Danmark åben, tilgængelig og nærværende – også i en digital tid....

I dette interview fortæller Kristoffer Sloth-Kristensen fra Randers om sit trosliv som katolik, om konversion, familieliv og musik – og om sit engagement i den traditionelle liturgi. Han reflekterer over stilhedens betydning, ritualernes bærekraft og liturgien som handling snarere end forklaring, og giver et personligt indblik i, hvordan traditionel liturgi kan fungere som et rum for fordybelse og frihed i en moderne hverdag....

Lillian Kristensen er født i 1957, voksede op i Indre Mission, hvor troen var naturlig, men Gud blev fjern og udtryksløs. På lærerseminariet og senere som teologistuderende begyndte hun at opdage, at der fandtes andre måder at forstå Gud på. Mødet med Taizé og den katolske spiritualitet udvidede hendes tro og gav hende en fornemmelse af Guds nærvær som noget større end de snævre rammer, hun kendte. ...