Konflikten begyndte med påståede budskaber fra Gud og Jomfru Maria
En konflikt om private åbenbaringer har udviklet sig til et åbent brud med den katolske Kirke i Texas. Præsten John Mary Foster afviste først pave Frans og siden Leo XIV som legitime paver. Nu er han ekskommunikeret og afskediget fra den gejstlige stand.
Ærkebiskop Gustavo García-Siller af San Antonio offentliggjorde den 14. august afgørelsen i sagen mod John Mary Foster. En kirkeretlig domstol, autoriseret af Vatikanets Dikasterium for Troslæren, fandt Foster skyldig i skisma og i at nægte at underordne sig den romerske pave. Ifølge ærkebiskoppen har Foster gennem sine ord og handlinger afvist Kirkens læreembede og offentligt omtalt både pave Frans og pave Leo XIV som »usurpatorer« – altså personer, der uretmæssigt har tiltaget sig en position eller myndighed, som ikke tilkommer dem.
Det er en langt mere vidtgående påstand end kritik af en pave. Foster hævder dermed, at Frans ikke var og Leo XIV ikke er den retmæssige indehaver af Peters embede. Konflikten begyndte imidlertid et andet sted. Dens udgangspunkt var påståede budskaber fra Gud og Jomfru Maria.
En søster begyndte at modtage budskaber
Foster blev præsteviet i 1987 for Johanneskommunitetet, Congregation of St. John, og grundlagde i 2001 Mission of Divine Mercy ved Canyon Lake i Texas. Gruppen arrangerede retræter og tilbød sakramental tjeneste. I 2010 blev den anerkendt som et katolsk apostolat i ærkebispedømmet San Antonio, selv om den ikke var et kirkeretligt oprettet ordenssamfund.
Et af medlemmerne, søster Maria Amapola de Jesús, hævdede fra 2016 at modtage budskaber fra Gud og Jomfru Maria. Ærkebiskop García-Siller havde gennem flere år et godt forhold til både Foster og gruppen, men bad dem om ikke at offentliggøre de påståede åbenbaringer, før de var blevet undersøgt kirkeligt. Han vurderede, at budskaberne indeholdt alvorlige påstande og lære, som kunne være skadelig for de troende.
I februar 2024 valgte Mission of Divine Mercy alligevel at begynde offentliggørelsen. Foster forklarede over for ærkebiskoppen, at gruppen efter bøn og overvejelse mente sig kaldet til at fortsætte. Han beklagede den konflikt, beslutningen ville medføre, men fastholdt, at gruppen handlede ud fra et ønske om at adlyde Gud og tjene Kirken.
Et af budskaberne gik betydeligt længere. I marts 2024 blev de katolske biskopper beskyldt for at have tilladt en »hær af dæmoner« at indtage deres pladser, mens en »usurpator« havde sat sig på Peters stol. En usurpator er en person, der uretmæssigt har overtaget en position eller myndighed, som ikke tilkommer ham.
I budskabet var usurpatoren pave Frans. Dermed var der ikke længere blot tale om kritik af paven, men om en direkte afvisning af, at han overhovedet var den legitime efterfølger til apostlen Peter.
Fra ulydighed til skisma
García-Siller fratog herefter Foster hans beføjelser til offentlig præstelig tjeneste og ophævede Mission of Divine Mercys status som godkendt katolsk apostolat. Gruppen standsede imidlertid ikke sin virksomhed. De påståede budskaber fortsatte med at blive offentliggjort, og Foster fortsatte med at fejre messe trods ærkebiskoppens forbud.
Da Leo XIV blev valgt til pave, kunne konflikten i princippet have fået en anden retning, fordi den oprindelige anklage om en »usurpator« havde været rettet mod Frans. Men Foster afviste også Leo XIV som legitim pave. Under messen udelod han bevidst Leo XIV’s navn fra den eukaristiske bøn, ligesom han tidligere havde gjort med Frans. Ifølge García-Siller gjorde Foster dermed offentligt sit brud med Kirken og Peters efterfølger synligt.
En kirkeretlig domstol behandlede sagen med bemyndigelse fra Dikasteriet for Troslæren, og den 20. april 2026 blev Foster kendt skyldig i skisma. Ærkebiskoppen oplyser, at ekskommunikationen var latae sententiae: Foster havde efter kirkeretten allerede pådraget sig ekskommunikationen gennem sine skismatiske handlinger. Han blev samtidig afskediget fra den gejstlige stand.
Ifølge García-Siller var Foster gentagne gange blevet opfordret til at ændre kurs og standse sine skismatiske handlinger og sin undervisning. Alligevel fortsatte han sin præstelige virksomhed og sin afvisning af pavens legitime myndighed.
Når private åbenbaringer får større autoritet
Sagen viser, hvorfor den katolske Kirke behandler påståede private åbenbaringer med stor forsigtighed. Et menneske kan oprigtigt være overbevist om at have modtaget et budskab fra Gud. Men en sådan overbevisning giver ikke i sig selv budskabet kirkelig autoritet, og private åbenbaringer står ikke over Kirkens læreembede eller dens ret til at undersøge dem.
Det særlige ved forløbet i Texas er, at konflikten ikke begyndte med en præst, der erklærede sig i opposition til Rom. Mission of Divine Mercy havde været et godkendt katolsk apostolat, og forholdet til ærkebiskoppen havde været godt. Først da gruppen fastholdt retten til at offentliggøre de påståede guddommelige budskaber imod biskoppens anvisning, voksede konflikten. Den endte med, at Foster afviste først Frans og siden Leo XIV som legitime efterfølgere til apostlen Peter.
Mere end en lokal sag
Sagen foregår i Texas, men den berører et grundlæggende spørgsmål i den katolske Kirke: Hvilken vægt kan private åbenbaringer tillægges, og hvad sker der, når mennesker bliver overbevist om, at et budskab fra Gud har større autoritet end Kirkens prøvelse af det? Fosters historie viser, hvordan en konflikt om påståede åbenbaringer kan udvikle sig til et brud med biskoppen, paveembedet og det kirkelige fællesskab.
García-Siller har nu forbudt katolikker at deltage i messer og andre liturgiske handlinger ledet af Foster eller ved Mission of Divine Mercy. Han har samtidig opfordret de troende til ikke at støtte gruppen økonomisk. Ærkebiskoppens sidste ord handler dog ikke om straf. Han opfordrer de troende til at bede for Foster, så han må omvende sig, søge forsoning med den katolske Kirke og igen kunne modtage Kirkens sakramenter.
Ekskommunikationen gør bruddet synligt. Den udelukker ikke muligheden for at vende tilbage.
-karn
FAKTA: Hvad betyder ordene?
Usurpator
En person, der uretmæssigt overtager eller gør krav på en position eller myndighed. Når John Mary Foster kalder Frans og Leo XIV for usurpatorer, betyder det, at han ikke anerkender dem som legitime paver.
Skisma
I katolsk kirkeret er skisma en afvisning af at underordne sig den romerske pave eller af fællesskabet med de medlemmer af Kirken, der står i enhed med ham. Skisma er ikke det samme som blot at kritisere eller være uenig med en pave.
Ekskommunikation
En alvorlig kirkelig straf, som udelukker den pågældende fra blandt andet at modtage sakramenterne. Ekskommunikation betyder ikke, at muligheden for forsoning med Kirken er ophørt.
Latae sententiae
Et kirkeretligt udtryk for en straf, der indtræder ved selve den handling, som kirkeretten knytter straffen til, når de nødvendige betingelser er opfyldt. I Fosters sag oplyser ærkebiskoppen, at hans ekskommunikation var latae sententiae som følge af hans skismatiske handlinger.
Private åbenbaringer
Påståede åbenbaringer efter den apostolske tid hører ikke til Kirkens trosgrundlag. Selv en kirkeligt anerkendt privat åbenbaring føjer ikke noget nyt til den tro, som Kirken har modtaget.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
