Ny lov ophæver 24-ugersgrænsen og overlader afgørelsen til lægens professionelle vurdering
Massachusetts har gennemført en markant ændring af sin abortlovgivning. Guvernør Maura Healey underskrev den 10. august en lov, der fjerner den hidtidige grænse ved 24. graviditetsuge og de særlige betingelser, som gjaldt for abort efter dette tidspunkt. Dermed indeholder lovgivningen ikke længere en fast øvre graviditetsgrænse for abort.
Den nye lov, H.5595, med navnet Prioritizing Patient Access to Care Act, er blevet præsenteret af delstatsregeringen som en styrkelse af adgangen til reproduktiv sundhedsbehandling. Ændringen går imidlertid videre end at beskytte den eksisterende adgang til abort. Den ændrer selve den juridiske grænse for, hvor sent i graviditeten et abortindgreb kan foretages.
Fra 24 uger til lægens vurdering
Indtil lovændringen kunne abort efter 24. graviditetsuge foretages, hvis en læge vurderede indgrebet nødvendigt for at beskytte kvindens liv eller fysiske eller psykiske helbred, eller hvis der forelå bestemte alvorlige forhold hos fosteret. Disse særlige betingelser er nu fjernet.
I stedet bliver det afgørende lægens professionelle vurdering. Massachusetts har dermed ikke længere en bestemt graviditetsuge i loven, hvorefter abort som udgangspunkt er forbudt. Delstatens katolske biskopper advarede allerede under lovbehandlingen mod ændringen og beskrev fjernelsen af de juridiske begrænsninger for sene aborter som en radikal og alvorligt umoralsk foranstaltning.
Det kræver samtidig præcision at beskrive konsekvensen. Loven bruger ikke formuleringen ”abort indtil fødslen”. Det juridisk præcise er, at den tidligere grænse ved 24 uger er fjernet, og at loven ikke sætter en ny øvre ugegrænse i stedet. Et sent abortindgreb beror på lægens professionelle vurdering. Det betyder, at Massachusetts lovgivningsmæssigt ikke opstiller en bestemt graviditetsuge som den absolutte grænse.
Forskellen til Danmark
Sammenligningen med Danmark viser, hvor vidtgående ændringen er. Siden 1. juni 2025 har en gravid kvinde i Danmark haft ret til abort uden særlig tilladelse indtil udgangen af 18. graviditetsuge. Efter dette tidspunkt kræves som hovedregel tilladelse fra Abortnævnet, medmindre indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for kvindens liv eller en alvorlig forringelse af hendes fysiske eller psykiske helbred.
Den danske lov inddrager fosterets levedygtighed. Abortnævnet kan efter uge 18 give tilladelse på en række nærmere angivne grundlag, men når fosteret efter en lægefaglig vurdering anses for levedygtigt, bliver mulighederne mere begrænsede.
Den juridiske konstruktion er derfor forskellig. Danmark har en grænse for fri abort, et system efter denne grænse og en beskyttelse knyttet til levedygtighed. Massachusetts har med den nye lov fjernet den tidligere 24-ugersgrænse og overladt vurderingen til lægen.
Hvornår begynder menneskets beskyttelse?
For den katolske kirke ligger den grundlæggende indvending imidlertid tidligere end diskussionen om 18, 24 eller 30 uger. Kirkens syn på abort afhænger ikke af, om barnet kan overleve uden for moderens livmoder. Menneskelivet skal respekteres og beskyttes fra undfangelsen.
Det betyder ikke, at Kirken overser den gravide kvindes situation. Tværtimod hører støtten til gravide kvinder, mødre og familier til det samme forsvar for menneskelivet. En kvinde i en vanskelig graviditet må ikke efterlades alene med økonomiske, sociale, familiemæssige eller helbredsmæssige problemer. Forsvaret for det ufødte barn må følges af en vilje til også at bære noget af moderens byrde.
Men Kirken afviser, at løsningen kan være at gøre det ufødte barns ret til livet afhængig af dets udviklingstrin, ønskværdighed eller mulighed for at klare sig uden for livmoderen.
De sene aborter gør grænsen synlig
Debatten om meget sene aborter berører noget, som bliver vanskeligere at skjule bag juridiske formuleringer. Et foster sent i graviditeten er ikke biologisk en anden slags væsen end det barn, der kort tid senere bliver født. Fødselen er en afgørende begivenhed i et menneskes liv, men den skaber ikke et nyt menneske ud af ingenting.
Det er her, spørgsmålet om levedygtighed bliver vanskeligt. Levedygtighed afhænger blandt andet af graviditetens længde og den behandling, der er til rådighed. Et for tidligt født barn, som tidligere ikke kunne reddes, kan i dag overleve med intensiv neonatal behandling. Hvis menneskets grundlæggende værdi knyttes til dets evne til at overleve uden hjælp, bliver grænsen både teknologisk og historisk bevægelig.
Den katolske position vælger derfor en anden grænse. Mennesket får ikke gradvist større menneskeværd i takt med, at kroppen udvikles. Det lille foster, det levedygtige ufødte barn, den nyfødte, den voksne og det gamle menneske befinder sig forskellige steder i livet, men menneskeværdet må ikke afhænge af, hvor stærkt, udviklet eller selvhjulpent mennesket er.
En lovændring med et grundlæggende spørgsmål
Massachusetts begrunder lovændringen med kvinders adgang til lægelig behandling og lægers mulighed for at træffe medicinske beslutninger uden statslig indblanding. Kritikerne ser derimod fjernelsen af 24-ugersgrænsen som ophævelsen af en af de sidste juridiske beskyttelser af det ufødte barn sent i graviditeten.
De katolske biskopper i Massachusetts har formuleret deres modstand ud fra Kirkens lære om menneskets værdighed fra undfangelsen til den naturlige død. Deres indvending handler derfor ikke alene om, hvorvidt grænsen burde ligge ved 18 eller 24 uger. Den handler om, hvorvidt staten overhovedet kan gøre et menneskes beskyttelse afhængig af, hvor langt det er kommet i sin udvikling.
Den nye lov i Massachusetts gør denne konflikt usædvanlig tydelig. Hvor loven tidligere satte en grænse ved 24 uger og derefter krævede bestemte begrundelser, findes denne grænse ikke længere.
For den katolske tro ligger grænsen et helt andet sted. Den ligger ved begyndelsen af det menneskelige liv.
-karn
Den 24. graviditetsuge
 |  |
Huden bliver mindre gennemsigtig, og øjenvipperne vokser ud
Barnet er nu ca. 32 cm langt og vejer ca. 800 g. Huden er ikke så gennemsigtig som tidligere, men den er fortsat rynket. Hvis barnet skulle blive født for tidligt, er chancen for, at det klarer sig, nu øget.
Lunger og vejrtrækning
Barnet kan ikke trække vejret, så længe det er inde i livmoderen – ganske enkelt fordi der ikke er luft. Barnet øver sig alligevel på at trække vejret ved at lave åndedrætsbevægelser.
Under de sidste 3-4 måneder af graviditeten undertrykkes åndedrætsbevægelserne af grunde, vi ikke kender. Lungerne er derfor næsten helt sammenklappede.
Hæmningen af åndedrætsbevægelserne i sidste del af graviditeten er gunstig. Det forhindrer, at lungerne fyldes med væske og affaldsstoffer, som mekonium, der er i barnets fordøjelseskanal og i fostervandet. Mekonium er også betegnelsen for barnet første afføring.
Barnet reagerer på kontakt
Barnet reagerer ikke kun på stærkt lys og høje lyde udefra, men også når den gravide eller andre stryger en hånd hen over maven. Det søger kontakt og er i færd med at knytte bånd til verden udenfor livmoderen.
Øjenvipperne er vokset ud. Næseborene begynder at åbne sig, og tå- og fingerneglene bliver gradvist længere.
Kilde: Sundhed.dk
FAKTA | Abortgrænser i USA
Med den nye lov i Massachusetts er der nu 10 amerikanske stater, hvor lovgivningen ikke fastsætter en bestemt øvre graviditetsgrænse for abort:
Alaska, Colorado, Maryland, Massachusetts, Michigan, Minnesota, New Jersey, New Mexico, Oregon og Vermont.
Dertil kommer District of Columbia (Washington D.C.), som ikke er en stat.
Før ændringen havde Massachusetts en grænse ved 24. graviditetsuge, med mulighed for abort senere under bestemte medicinske omstændigheder. Den nye lov fjerner denne grænse og overlader afgørelsen til lægens professionelle vurdering.
Guttmacher Institutes seneste landsdækkende opgørelse fra 4. juni 2026 viste 9 stater samt Washington D.C. uden en lovbestemt gestationsgrænse. Massachusetts stod på dette tidspunkt fortsat med en 24-ugersgrænse. Den efterfølgende lovændring bringer derfor antallet op på 10 stater.
At en stat ikke har en lovbestemt graviditetsgrænse betyder ikke nødvendigvis, at abort i praksis er tilgængelig på ethvert tidspunkt i graviditeten. Andre lægefaglige regler og krav kan fortsat have betydning.
Abortregler i Danmark
Fri abort: I Danmark er der fri abort til og med 17 uger og 6 dage (17+6). Det betyder, at den gravide kan vælge abort uden særlig tilladelse frem til dagen før 18+0.
Alder: Unge, der er fyldt 15 år, kan som udgangspunkt selv beslutte at få foretaget abort. Er den gravide under 15 år, kræves som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedens indehaver, men der kan gives tilladelse uden dette samtykke.
Efter 17+6: Abort kræver som udgangspunkt tilladelse fra Abortnævnet og kan gives på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen.
Levedygtighed: Hvis fosteret vurderes at være levedygtigt, er mulighederne for abort yderligere begrænsede.
Læs også:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
