Sidste kinesiske trappistmunk fra Mao-tidens forfølgelser er død – 108 år gammel

Fader Benedict Chao overlevede forfølgelsen af klostrene under kommunismen i Kina og var den sidste overlevende fra den generation af trappistmunke, der blev drevet fra deres klostre. Efter 79 år som munk døde han den 31. juli i Hongkong, 108 år gammel.

Et langt klosterliv, der begyndte i Kina under krig og politisk uro, er nået til sin afslutning. Fader Benedict Chao døde den 31. juli på Lantau Island i Hongkong. Med ham forsvinder det sidste levende vidne fra en trappistgeneration, der oplevede klostrenes ødelæggelse, fængslinger, henrettelser og fordrivelse under kommunisternes magtovertagelse – og som senere byggede deres klosterliv op på ny i Hongkong.

Fader Benedict Chao blev født i 1918 i Chengting i Hebei-provinsen i Kina. Som 23-årig trådte han i 1941 ind i trappistklostret Our Lady of Joy, også kendt under det franske navn Liesse. Seks år senere aflagde han sine højtidelige løfter, og i 1949 blev han præsteviet. Dermed kom hans liv som munk og præst til at spænde over næsten hele det moderne Kinas dramatiske historie. Han levede 79 år som munk og 77 år som præst og blev 108 år.

Hans begravelse finder sted den 14. august. Ifølge AsiaNews var han i mere end 20 år superior for trappistsamfundet på Lantau.

Klostrene blev ramt af forfølgelser

Den unge Benedict Chao trådte ind i klosterlivet på et tidspunkt, hvor Kina allerede var mærket af krig. Japanske styrker havde i 1937 besat klostret, og flere munke blev fængslet og dræbt. Efter kommunisternes fremmarch blev situationen endnu alvorligere for de kristne klostersamfund.

I 1947 – samme år som Chao aflagde sine højtidelige løfter – blev trappistklostret Our Lady of Consolation i Yangjiaping angrebet. Munkene blev udsat for tortur og tvunget til at forlade klostret. Året efter blev seks munke henrettet ved skydning efter en såkaldt folkedomstol. Blandt de dræbte var den 29-årige fader Chrysostom Chang, som var klostersamfundets subprior.

Forfølgelserne kostede i alt 33 medlemmer af samfundet livet. De huskes som de 33 martyrer fra Yangjiaping: 30 kinesiske munke og tre udenlandske ordensfolk.

Også det kloster, hvor Benedict Chao levede, blev ramt. Munkene måtte forlade stedet, og efterhånden som presset på de kristne ordenssamfund voksede, blev nogle sendt ud af Kina. Chao kom til trappistklostret Notre-Dame-des-Prairies i Manitoba i Canada. I 1951 måtte endnu et kinesisk trappistsamfund i Xindu lukke som følge af forfølgelserne.

Et kloster bygges op igen

Historien om Benedict Chao og hans medbrødre blev imidlertid ikke alene historien om ødelagte klostre. De munke, der var kommet ud af Kina, begyndte at arbejde på at genetablere deres fællesskab i Hongkong. Med støtte fra Hongkongs daværende biskop, Enrico Valtorta, fik de stillet jord til rådighed i højderne på Lantau Island.

Her begyndte otte munke at bygge et nyt kloster. I 1956 blev det indviet. Det klosterliv, som var blevet revet op med rode på det kinesiske fastland, fik dermed et nyt hjem. Munkene fortsatte den samme cisterciensiske tradition med tidebøn, stilhed, arbejde og et liv samlet omkring Gud.

I 1999 anerkendte Cistercienserordenen af den Strenge Observans – trappisterne – kommuniteten på Lantau som et selvstændigt abbedi. I januar 2000 fik det igen navnet Abbey of Our Lady of Joy, det samme navn som det kloster i Hebei, hvor Benedict Chao som ung mand havde påbegyndt sit klosterliv næsten 60 år tidligere.

Navnet knyttede dermed det nye kloster sammen med det gamle. En kommunitet kunne fordrives, dens bygninger overtages og dens medlemmer spredes, men dens historie og åndelige arv kunne føres videre.

Det sidste vidne

Med Benedict Chaos død er det sidste levende medlem af den generation borte, som selv oplevede trappisternes forfølgelse i Kina og siden var med til at føre klostertraditionen videre uden for det kinesiske fastland.

Hans 108 år lange liv kom til at rumme en usædvanlig del af det 20. og 21. århundredes kirkehistorie: den japanske besættelse, borgerkrigen i Kina, kommunisternes magtovertagelse, forfølgelsen af kristne og ordenssamfund, eksilet og opbygningen af et nyt kloster i Hongkong.

Men hans liv fortæller også en historie, der rækker ud over de politiske begivenheder. Benedict Chao trådte ind i klostret som 23-årig og forblev munk resten af sit liv. Regimer og grænser ændrede sig omkring ham, klostre blev lukket, og medbrødre blev dræbt. Alligevel fortsatte det liv, han havde viet sig til: bønnen, messen, fællesskabet og den daglige klosterrytme.

Fader Benedict Chao blev dermed ikke alene det sidste vidne til en forfulgt generation af kinesiske trappister. Han blev også et vidne om, at et kloster kan mistes uden at klosterlivet nødvendigvis forsvinder. På Lantau blev den tradition, som var blevet forsøgt knust i Kina, plantet igen – og Benedict Chao fik lov til at se den slå rod.

Fader Benedict Chao begraves fredag den 14. august, dagen før den traditionelle festdag for Jomfru Marias optagelse i Himlen den 15. august. I Danmark fejres festen i år liturgisk søndag den 16. august.

Artiklener er skrevet med forlæg fra forskellige int. kilder

-karn