SCRIPTORIUM

Hildegards visionære musik løfter rummet i Maribo Domkirke, hvor fortid og nutid mødes i en enkel, men dyb liturgisk klang. Ensemblet og birgittasøstrene danner tilsammen et stille vidnesbyrd om en tradition, der stadig taler – ikke som historie, men som nærvær ...

En ny dansk oversættelse af Rimberts Ansgars liv gør en af de vigtigste kilder til Danmarks kristne begyndelse tilgængelig for nutidens læsere. Udgivelsen markerer 1200-året for Ansgars mission og er nu sendt til anmeldelse hos Birgit Bidstrup Jørgensen ...

125-års jubilæet for montfortanerne i Danmark markeres 2.–4. maj med retrætedage og festlig fejring i København, Slagelse og Roskilde. Med rosenkrans, undervisning og messe sættes fokus på en mariansk spiritualitet, der peger på Kristus og inviterer til en fornyelse af troens liv i kirkens fællesskab ...

Den katolske kirke har gennem historien formet samfund, etik og menneskesyn. Fra hospitaler og universiteter til moderne sociallære og globalt hjælpearbejde har dens bidrag været både konkret og idébærende – og fortsætter med at præge verdens forståelse af menneskets værdighed ...

200–300 mennesker går hvert år i procession gennem Esbjerg med Vor Frue af Fatima. En vandring i bøn for fred og forsoning, hvor troen træder ud i det offentlige rum og bliver et synligt tegn på håb ...

Den 16. juli samles pilgrimme fra hele landet i Charlottenlund til fejring af Vor Frue af Bjerget Karmel. Dagen rummer messe, tilbedelse, rosenkrans og katekese samt mulighed for at blive iklædt det brune skapular – et konkret udtryk for hengivenhed til Maria og et liv i Kristi efterfølgelse ...

Paveembedet har rødder i apostlen Peter og fungerer som et synligt tegn på kirkens enhed gennem historien. Samtidig er kirken altid lokal: i menigheder og bispedømmer, hvor troen får konkret form ...

Spørgsmålet om, hvad der er rigtigt, afgøres ikke kun af samfundets normer. I mødet med Kristus udfordres den måde, vi tænker ansvar, frihed og menneskeliv på. Ikke gennem fordømmelse, men gennem en sandhed, der både rummer barmhjertighed og stiller mennesket over for et dybere valg ...

En markant stigning i aborter mellem uge 12 og 18 uge udfordrer forestillingen om, at mere tid blot gør beslutningen lettere. Udviklingen viser, at spørgsmålet ikke alene handler om rettigheder, men også om ansvar og den værdi, vi tillægger det liv, der er under udvikling – som i katolsk forståelse har samme værdighed fra begyndelsen ...

Afrika er i dag et af de steder i verden, hvor den katolske kirke vokser hurtigst. Pave Leos rejse understreger ikke blot denne udvikling, men rejser også et spørgsmål til Vesten: Hvad kan vi lære af stærke lokalkirker, hvor troen leves som en fælles og synlig virkelighed? ...

Et kvart århundrede efter overgrebsskandalerne i Boston bærer byen stadig deres spor. Midt i USA’s historiske vugge og stærke intellektuelle tradition rejser spørgsmålet sig igen: hvordan lever man videre med sandheden – og hvad kræver det af en kirke, der vil genopbygge tillid? ...

Fra Aristoteles til Thomas Aquinas og frem til Georges Lemaître har tænkere søgt at forstå, hvorfor noget overhovedet eksisterer. Spørgsmålet fører videre end videnskaben og ind i erkendelsen af en dybere grund for al væren ...

The Elephant Man er en rystende og smuk fortælling om værdighed, lidelse og længslen efter fællesskab. Set i et katolsk perspektiv bliver filmen en moderne lignelse om mennesket som Guds billede – ikke trods, men midt i det, verden kalder svaghed og afvigelse ...

Et breviar samler Kirkens tidebøn i én bog – en daglig rytme af salmer, læsninger og bønner, bedt af præster, ordensfolk og i stigende grad også lægfolk. Her får du både overblik over de forskellige former og en enkel vej ind i selv at begynde ...

Denne 3. søndag i påsken samledes menigheden i Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby, hvor omkring 150 børn og voksne modtog kommunion. Evangeliet om Emmaus satte rammen: Kristus genkendes i brødets brydelse. I den enkle handling ved alteret blev troen båret i praksis og fællesskab ...

Tro er ikke noget, man får udleveret – og fællesskab opstår ikke af sig selv. I dette videointerview fortæller Martin Riis Ottosen-Støtt fra Danmarks Unge Katolikker om et ungdomsarbejde, hvor engagement er afgørende, og hvor troen udvikler sig i mødet mellem unge, erfaringer og fælles liv ...

Når en politiker går i direkte konfrontation med paven, rammer det ikke kun udenrigspolitikken, men også vælgernes identitet. I USA kan katolske svingvælgere blive afgørende, og skarpe angreb på pave Leo risikerer at skubbe en central del af vælgerbasen væk fra Donald Trump ...

Under sin Afrikarejse advarer Pave Leo mod en verden præget af krig og forvanskede prioriteringer. Han kritiserer især ledere, der bruger religion til at retfærdiggøre vold, og peger på en dybere krise, hvor det hellige gøres til redskab for magt, og hvor menneskelig værdighed træder i baggrunden ...

I et afkristnet samfund bliver begæret i stigende grad styrende, mens fælles normer opløses. Artiklen forbinder denne udvikling med ændringer i frihedsforståelse, relationer og kultur – fra skilsmisser til selvudstilling – og peger på, at frihed uden indre orden risikerer at ende i tomhed frem for mening ...

Midt i en ny geopolitisk spænding, hvor ord ofte skærpes, vælger pave Leo en anden tone. Han afviser konfrontation med Donald Trump, men fastholder sin modstand mod krig. Ikke som strategi, men som en konsekvens af kirkens vedvarende kald til fred ...

Ved at fastholde, at Kristus har både en guddommelig og en menneskelig vilje, satte Martin den I. sig op imod kejsermagten. Hans vidnesbyrd kostede ham friheden, men sikrede klarhed i en lære, der rækker ind i selve forståelsen af frelsen. Han mindes den 13. april ...

“Hvide søndag” og Guds Barmhjertigheds søndag er to sider af samme mysterium. Dåbens hvide klædning peger på den nåde, mennesket modtager, og som har sit udspring i Guds uendelige barmhjertighed – konkret rakt til verden gennem Kristus og Kirkens sakramenter ...

Mellem 9. april 1940 og 5. maj 1945 blev Europas grund rystet og genlagt. Ud af krigens erfaring voksede et samfund med fælles retning – forankret i ansvar, opbygning og en delt forståelse af det gode liv. I en senere tid præget af opløsning peger katolsk kristendom på en frihed, der bæres af fællesskab, ansvar og mening ...

Montfortanerne kom til Danmark i 1901 uden sprog, netværk eller faste rammer. Alligevel opbyggede de menigheder, sendte præster til Island og prægede katolsk liv gennem årtier. Jubilæet markerer både en afsluttet epoke og et håb om, at en ny begyndelse igen kan tage form ...

Færre unge kvinder vælger p-piller, og statistikken viser et markant fald. Samtidig fastholder den katolske kirke, at menneskets frugtbarhed ikke er et teknisk problem, men en del af skabelsens orden. I dette lys bliver udviklingen ikke kun et sundhedsspørgsmål, men et spørgsmål om sandhed, ansvar og menneskets forhold til livet ...

Benedikt af Nurcia blev ikke blot grundlægger af en orden, men en af Europas formgivere. I en tid præget af forfald skabte hans regel en livsform, hvor bøn, arbejde og disciplin blev vejen til at genopbygge både mennesket og kulturen. Klostrene blev centrum for en ny begyndelse ...

Selv om Emmaus-beretningen ikke læses 2. påskedag i katolsk liturgi, har den fået en særlig plads i påskens efterklang. Her skildres troens vej: fra uforståen til erkendelse, hvor Kristus først genkendes, da brødet brydes ...

Denne korte video giver et indblik i en katolsk højmesse på Påskedag i Vor Frue Kloster nord for København. Her bæres opstandelsens budskab frem gennem liturgiens faste form – i sang, bøn og nadver – som en stille, men insisterende påmindelse om, at livet ikke ender i mørket ...

Opstandelsen er ikke afslutningen, men begyndelsen. Kristus er ikke fraværende, men til stede – i fællesskabet, i messen og i verden. Påskens budskab er ikke blot, hvad der skete dengang, men hvad der sker nu: at Guds nærvær er trådt ind i verden og stadig virker ...

Opstandelsen er ikke et ekko af Langfredag, men Guds svar på den. Kristus er ikke blot vendt tilbage, men trådt igennem døden og ind i et nyt liv. Derfor er håbet ikke længere bundet til det forgængelige, men til en virkelighed, hvor kærligheden viser sig stærkere end døden ...

Langfredag er kirkens mest alvorlige dag, hvor Jesu lidelse og død står i centrum. Liturgien er enkel og uden messe, men fyldt med læsninger, forbøn og korsets hyldning. Midt i alvoren lyder et håb: korset er ikke kun lidelse, men også sejr over synd og død ...

Jesu død sker i det øjeblik, hvor påskelammene ofres. Det er ikke tilfældigt, men selve nøglen til at forstå påsken: Kristus bliver det sande offer. I messen gentages denne begivenhed ikke som minde alene, men som levende nærvær – hvor kirken fødes og fastholdes ...

Langfredag står som kristendommens mørkeste dag – og dens klareste udsagn om kærlighed. I fortællingen om Jesu liv, lidelse og død samles en række tegn, der peger i én retning: Gud træder ind i menneskets virkelighed og går hele vejen – også ind i døden ...

Gérôme skildrer ikke Kristus på korset, men det, der bliver tilbage: skyggen. Menneskene forlader stedet, men skyggen følger dem. Billedet åbner for en spænding mellem fravær og nærvær – mellem mørke og et lys, der ikke kan ses direkte, men alligevel bliver stående i verden ...

Det, der synes som menneskets svaghed, kan vise sig at være dets vej. For når illusionen brister, og mennesket ser sig selv klarere, opstår en ny bevægelse: ikke væk fra livet, men ind i det. Her vokser en frihed frem, som ikke bæres af egen kraft ...

Er vores tid et resultat af frie valg – eller af de strukturer, der former dem? Troen er ikke nødvendigvis forkastet, men langsomt gledet ud af hverdagen. I stedet står vi med en frihed uden forpligtelse – og et samfund, der må genopdage, hvad det vil binde sig til ...

I dagene fra skærtorsdag til påskemorgen føres vi gennem fællesskab, brud, lidelse og stilhed. Det er en bevægelse, der ikke kun tilhører fortiden, men gentager sig i vores egne liv – hvor det, vi først ikke forstår, siden kan vise sig at have været nær hele tiden ...