Prædiken Langfredag

Præst og teolog Lars Messerschmidt prædikede på Vor Frue Kloster i Høsterkøb

Langfredag er ikke kun fortællingen om Jesu død, men om opfyldelsen af den gamle påske. Mens påskelammene slagtes i templet, dør Kristus som det sande påskelam – og åbner en ny pagt, som stadig gøres nærværende i kirkens liv.

Lyt til prædiken, læs sammendrag nedenfor

Sammendrag

Prædikenen forklarer sammenhængen mellem den jødiske påske og den kristne påske og peger på, at Jesu død på Langfredag er opfyldelsen af den gamle pagt.

Jesus dør kl. 15 – præcis på det tidspunkt, hvor påskelammene slagtes i templet. Derfor forstås hans død som et offer: Han er det sande påskelam. Golgata ligger tæt på templet og bliver dermed et nyt “offersted” – en slags alternativ til templet.

Den jødiske påske handler om befrielsen fra slaveriet i Egypten. Den blev hvert år gentaget som en levende ihukommelse, hvor begivenheden blev gjort nærværende igen. På samme måde er den kristne påske ikke blot en historisk begivenhed, men noget der gentages og gøres nærværende i hver messe gennem eukaristien.

Johannesevangeliet fremstiller Jesu død ikke som nederlag, men som ophøjelse og herliggørelse. Ved korset står Jesu mor, kvinderne og den discipel, “Jesus elskede”, som symboliserer alle troende. Da Jesu side gennembrydes, strømmer blod og vand ud – et tegn på dåb og nadver.

I Johannesevangeliet “opgiver” Jesus ikke blot ånden – han overgiver den. Det forstås som Helligånden, og dermed fødes kirken på Golgata. Ligesom Israel blev til som Guds folk ved påsken i Egypten, bliver kirken til ved Jesu død.

Afslutningsvis viser kirkens forbønner, at denne begivenhed stadig er levende: kirken beder for alle – troende, ikke-troende, jøder, ledere og lidende. Påskens budskab er derfor universelt: befrielse, frelse og Guds nærvær i verden.

-karn