Budskab ved Yom Kippur
Ved den jødiske forsoningsdag opfordrer biskop Joseph Bambera katolikker til at styrke venskabet med det jødiske folk og afvise antisemitisme i alle dens former.
Kort fortalt: Yom Kippur er den helligste dag i den jødiske kalender og markeres med faste, bøn og soning. I en hilsen til det jødiske folk fremhæver biskop Joseph Bambera de dybe åndelige bånd mellem katolikker og jøder og minder om Kirkens pligt til at bekæmpe antisemitisme.
Katolikker og jøder er forbundet af dybe åndelige bånd, som ikke alene skal komme til udtryk i officielle samtaler og teologiske møder. Forbindelsen må også vise sig i venskab, tillid og et oprigtigt ønske om at forstå hinanden. Det siger biskop Joseph Bambera i en videohilsen, der blev offentliggjort den 18. september forud for Yom Kippur.
Joseph Bambera er biskop af Scranton og formand for den amerikanske bispekonferences komité for økumeniske og interreligiøse anliggender. I sin hilsen beskriver han Yom Kippur som en dag, der indbyder til at se tilbage på det forløbne år og overveje, hvordan det kommende år skal leves. Menneskets forhold til Gud og til andre mennesker må hele tiden prøves og fornyes, så livet kan leves mere trofast og gavmildt.
Den store forsoningsdag
Yom Kippur betyder forsoningsdagen og regnes som den helligste dag i den jødiske kalender. Dagen afslutter den periode med selvransagelse og omvendelse, som begynder med det jødiske nytår, Rosh Hashanah. Yom Kippur markeres gennem faste, bøn og bekendelse af synder, og mange jøder tilbringer en stor del af dagen i synagogen. I 2026 begyndte Yom Kippur ved solnedgang søndag den 20. september og sluttede ved mørkets frembrud mandag den 21. september.
Støt arnkilde.dk
Alt indhold på arnkilde.dk kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 50 kr.
MobilePay 23 44 81 55
Læs mere om at støtte arnkilde.dkCentralt står ønsket om at gøre op med det, der har skadet forholdet til Gud og til andre mennesker. Forsoning med Gud kan ikke skilles fra viljen til at søge forsoning med dem, man har gjort uret. Biskop Bambera peger på denne sammenhæng som noget, kristne også kan genkende: Troen må føre til selvransagelse, omvendelse og et liv, hvor ansvaret for næsten tages alvorligt.
Kristendommens jødiske rødder
Forholdet mellem katolikker og jøder er ikke kun et spørgsmål om dialog mellem to religioner. Det er rodfæstet i en fælles bibelsk arv og i kristendommens egen historie. Jesus, Maria og apostlene var jøder, og Det Gamle Testamentes skrifter forbinder den kristne tro med Israels folks historie, bønner og forventning om Guds frelse.
Kendskabet til jødedommen er derfor også en vej til en dybere forståelse af den kristne tro. Samtalen mellem katolikker og jøder må ikke standse ved en høflig udveksling af synspunkter, men skal skabe personlige forbindelser og gøre det tydeligt, at de to trosfællesskaber har et ansvar for hinanden. At opbygge ægte venskab og forståelse er særligt vigtigt i en tid, hvor antisemitiske holdninger og handlinger igen viser sig åbent flere steder i verden.
Antisemitisme skal afvises
Biskop Bambera opfordrer katolikker til at afvise antisemitisme i alle dens former og til at lære mere om jødedommen og det jødiske folks historie. Han henviser til Det Andet Vatikankoncils erklæring Nostra aetate fra 1965, der blev et afgørende vendepunkt i forholdet mellem Den Katolske Kirke og det jødiske folk.
I erklæringen beklager Kirken had, forfølgelser og antisemitiske handlinger rettet mod jøder, uanset hvem der står bag, og hvornår de finder sted. Dokumentet afviser samtidig forestillingen om, at alle jøder på Jesu tid eller det jødiske folk i senere generationer kan gøres ansvarlige for Jesu død. Jøder må heller ikke fremstilles, som om de skulle være forkastet eller forbandet af Gud.
Indskrevet i Livets Bog
Biskop Bambera afslutter sin hilsen med ordene »Gmar Chatima Tova«. Det er en traditionel jødisk hilsen i tiden omkring Yom Kippur og rummer ønsket om, at et menneske må blive endeligt indskrevet og beseglet til et godt år i Livets Bog. Hilsenen samler noget af Yom Kippurs alvor og håb: Mennesket står til ansvar for sit liv, men kan søge tilgivelse, forsoning og en ny begyndelse.
Kilde: Den amerikanske katolske bispekonference.
-karn
FAKTA: Yom Kippur
- Betydning: Yom Kippur betyder forsoningsdagen og er den helligste dag i den jødiske kalender.
- Tidspunkt: Dagen falder ti dage efter det jødiske nytår, Rosh Hashanah. I 2026 begyndte Yom Kippur ved solnedgang den 20. september og sluttede ved mørkets frembrud den 21. september.
- Markering: Yom Kippur er præget af faste, bøn, syndsbekendelse og selvransagelse. Fasten varer omkring 25 timer.
- Forsoning: Inden dagen søger mange jøder forsoning med mennesker, de har gjort uret. På selve Yom Kippur står bønnen om Guds tilgivelse centralt.
- Synagogen: En stor del af dagen tilbringes i synagogen. Gudstjenesten afsluttes traditionelt med et langt stød i vædderhornet, shofaren.
- Hilsen: »Gmar Chatima Tova« er en traditionel hilsen omkring Yom Kippur. Den udtrykker ønsket om, at den anden må blive indskrevet og beseglet til et godt år i Livets Bog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.













































