Kirkens troværdighed kommer ikke af magt, men af vidnesbyrd
Kardinal Pietro Parolin, Vatikanets statssekretær, præsiderede ved messen i Københavns Domkirke som pavelig legat i forbindelse med fejringen af 1200-året for begyndelsen på Sankt Ansgars mission i Danmark. I den anledning mindede han om den benediktinske munks aktualitet i en verden, der er såret af nye former for slaveri og præget af udelukkelse og ligegyldighed.
Af Lorena Leonardi
»Kirken forbliver troværdig ikke på grund af magt, antal eller strategier, men når troen bliver et levet vidnesbyrd, udtrykt og omsat i konkrete handlinger af befrielse, retfærdighed og barmhjertighed, som genopretter værdighed og åbner veje til sand frihed.«
Dette fastslog kardinal Pietro Parolin, da han søndag den 25. januar præsiderede ved messen i Københavns Domkirke som pavelig legat for fejringen af 1200-året for Sankt Ansgars mission i Danmark.
Statssekretæren mindede om, at det var i det 9. århundrede, at den benediktinske munk ankom til Nordeuropa for at påbegynde en mission, der ikke var grundlagt på »strategier eller succes«, men på »troskab mod Jesus«, og at noget af det første, han gjorde, var at købe slavers frihed.
Som kardinal Parolin understregede, taler denne handling i en verden, der er »såret af nye former for slaveri – økonomiske, kulturelle og åndelige – og præget af udelukkelse og ligegyldighed«, i dag med »fornyet aktualitet«.
Glæden ved at være tilgivet af Gud
Kardinalen fremhævede styrken i et bånd, der blev knyttet i fortiden, og den vedvarende tilstedeværelse af sjælesorg og den evangeliske iver, som prægede Ansgars mission for tolv århundreder siden – en mission, der udsprang af en »ekstraordinær erfaring af befrielse« i hans eget liv.
Med udgangspunkt i læsningen fra Esajas (52,7-10) bemærkede han, at det ikke så meget handler om budskabet som om budbringeren, hvis fødder »er smukke, ikke på grund af de idéer eller forklaringer, de bringer, men fordi de bringer det glade budskab, som kan frelse mennesker ved at forvandle hjertet hos dem, der lytter, og gøre dem frie«.
På samme måde, fortsatte han, havde Ansgar erfaret glæden ved at være tilgivet af Gud og ønskede at »dele denne glæde med andre«, fordi det var »det glade budskab, han bar med sig«.
Modet til at følge Jesus
I kirken, der er viet til den benediktinske munk – den første kristne missionær blandt folkene i det nuværende Danmark og Sverige – genfortalte kardinalen centrale øjeblikke i hans liv: fra indtrædelsen som barn i det franske kloster Corbie til overflytningen som tyveårig til det nygrundlagte kloster Corvey i det nuværende Tyskland.
Dernæst fulgte hans modige valg om at påtage sig en evangeliserende mission i Danmark, da kejser Ludvig den Fromme anmodede præster om at ledsage den nyligt døbte danske konge Harald Klak.
I det øjeblik, hvor han forlod kendte steder og mennesker for at følge Jesus, vaklede Ansgar aldrig, fortalte kardinal Parolin, men viste en »tillid og et mod«, som gjorde indtryk på omgivelserne. Han mindede om, at Ansgars discipel og biograf, den hellige Rimbert, i Vita Anskarii beskriver den forundring, som greb dem, der så ham træffe smertefulde valg af kærlighed til Kristus.
Kardinal Parolin understregede, at den benediktinske munk viste kristendommen ved at leve som kristen – i overensstemmelse med evangeliet.
Forvandlede hjerter
Sankt Ansgar, mindede kardinalen om, »mødte enorm modstand og syntes at mislykkes, men succes var ikke det, han søgte«.
Hos ham blev det paulinske paradoks om »korsets dårskab« virkeliggjort, som det udtrykkes i Første Korintherbrev: i en verden, der lærer at værdsætte magt, indflydelse og succes, fremstår den korsfæstede Kristus som et nederlag.
»Men denne dårskab,« præciserede han, »er Guds visdom, fordi den viser en kærlighed, som er i stand til at give sig selv fuldstændigt.« På samme måde minder fortællingen om Ansgars liv os om, at Kirken vokser »ikke først og fremmest i antal, men i mænd og kvinder, der lever et liv i troskab, udholdenhed og kærlighed: missionen begynder med forvandlede hjerter«.
I denne sammenhæng opfordrede kardinal Parolin deltagerne i jubilæumsfejringerne for helgenen til at »forny den evangeliske frimodighed« og til at »vogte håbet, hvor historien synes træt«, for at vidne om, at frugtbarhed »udspringer af den kærlighed, der forener, og af tilliden til Guds fortsatte virke – også i de mest skrøbelige situationer«.
At vandre med Kristus
I dag er Danmark ikke længere det hedenske land, som Ansgar mødte ved sin ankomst. Landets historie »er uudsletteligt præget af dets kristne arv«, og det katolske fællesskab bidrager sammen med lutheranere og alle mennesker af god vilje »gennem tjeneste, solidaritet og respekt for menneskets værdighed«, understregede kardinalen.
Med henvisning til pave Leos motto In Illo uno unum afsluttede kardinal Parolin med at fremhæve, at Ansgar vidste, at Kristi efterfølgeres mission begynder med »et forvandlet hjerte«, og at Kirkens sundhed ikke måles i tal eller succes, men i evnen til at »vandre med Kristus og forblive tæt på ham under alle omstændigheder«.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
