Improviseret begyndelse og vidtrækkende virkning: Montfortanerne fejrer den første messe på en kuffert i Roskilde i 1901 – et beskedent udgangspunkt for en mission inspireret af Louis-Marie Grignion de Montfort, som siden kom til at præge kirkeliv, menigheder og spiritualitet på Sjælland og i Nordatlanten.

Montfortansk virke i Danmark i 125 år (1901-2026)

Fra en improviseret messe på en kuffert i Roskilde i 1901 til et vidt forgrenet kirkeligt arbejde på Sjælland og i Nordatlanten: montfortanernes historie i Danmark er fortællingen om en mission, der begyndte på bar bund og satte varige spor i kirkeliv og spiritualitet.

En aftale i begyndelsen af det 20. århundrede

Det var i begyndelsen af 1901, at en aftale mellem montfortanernes kongregation og den daværende biskop von Euch i København kom i stand – en aftale om, at kongregationen skulle sende præster til det relativt nye apostoliske vikariat, som præstemæssigt slet ikke kunne dække, hvad der var behov for. Montfortanerne, stiftet i 1715 af den vestfranske præst og folkemissionær Louis-Marie Grignion de Montfort, med mission som hovedformål, var på det tidspunkt, på linje med andre ordenssamfund, blevet smidt ud af Frankrig. De havde fået nyt hovedsæde i det sydlige Holland og havde nu brug for at finde nye arbejdsområder. Biskoppen tog imod montfortanernes tilbud med kyshånd. I løbet af relativ kort tid blev alt ordnet, og allerede den 25. maj kunne han hente de tre første montfortanere på Københavns banegård. Det var patrene Alfons Kerckhoffs, Francois Blois og broder Bonifacius. De tre var biskoppens gæster i 14 dage.

En begyndelse på bar bund i Roskilde

Biskoppen indledte med at brede et Sjællandskort ud på sit bord, lagde en lineal ned over kortet, rækkende fra Glostrup til Glænø og sagde: “Alt, hvad der ligger vest for denne linje skal være jeres område!” Og så pegede han på en by på kortet og sagde: “Med udgangspunkt fra den gamle ærværdige domkirkeby, Roskilde!” Derefter indviede han, så godt det lod sig gøre, de tre nyankomne i de katolske kirkeforhold i Danmark og lærte dem de nødvendigste danske sætninger, og med dét som eneste ballast sendte han dem den 7. juni om eftermiddagen til en lejet lejlighed i Roskilde. Ingen bød dem velkommen. Ingen møbler var i lejligheden. De forsøgte at sove på gulvet og næste morgen pakkede de messetøj, kalk og patene ud af den store kuffert, og med kufferten som alter blev den første hellige messe i Roskilde læst, den 8. juni, på festen for jomfru Maria som Visdommens Sæde. Hermed var montfortaner-missionen i Danmark, i bogstavelig forstand på bar bund, begyndt.

Da Visdomsdøtrene forlod Roskilde, gav de deres have-Montfort-statue til Montfort-kommunitetet i Slagelse, hvor han fra menighedshuset ser op mod dén kirke, hans orden har bygget.

Udbygning af missionen på Sjælland og i Nordatlanten

Ud fra denne svage begyndelse har de hollandske montfortanere gjort en kæmpeindsats på dén del af Sjælland, som blev dem overdraget. Allerede året efter ankomsten til Roskilde, nemlig i 1902 begyndte de i Ringsted, og i 1903 sendte de, på biskop von Euchs anmodning, efter aftale med kongregationens generalledelse, præster til Island (og montfortanerne har dér som de eneste præster opbygget den efterreformatoriske katolske Kirke og stillet tre biskopper). Samtidig med, at præster sendtes til Island, fik Roskilde forstærkning gennem montfortanernes kvindelige gren, nemlig søsterkongregationen “Visdommens Døtre”, som udover hospital og skole i Roskilde også har løst opgaver andre steder. Efter Island kom turen til Slagelse (1905), og udfra Slagelse begyndte man i Kalundborg (1912), udfra Roskilde grundlagdes Holbæk (1916) og Tåstrup (1930). Allesteder har kongregationen, med sig selv som økonomisk ansvarlig, bygget kirker.

Tjeneste uden for egne sogne

Udover arbejdet i deres egne sogne har montfortanerne i længere perioder stillet præster til rådighed som ‘sognepræster’ i ikke-montfortanske sogne: i Køge (1921–35), i Hillerød (1942–48) og i Hellerup (1942–57).

Montfortansk spiritualitet og indflydelse

Naturligvis er de menigheder, som montfortanerne har grundlagt og oparbejdet, præget af de accenter, som den hellige Montfort lægger i forståelsen af den katolske tro, navnlig forkyndelsen af inkarnationens centrale mysterium og af jomfru Marias betydning i dén forbindelse. Deres oversættelser af Montforts skrifter og deres udbud af pilgrimsrejser – her må man nævne pater Joseph Mesters, i Danmark fra 1932 til sin død i 1982 – har haft betydning for udbredelsen af montfortansk spiritualitet, også udenfor de montfortanske sogne.

De fra Montfortkommunitetet ’hjemmeværende’ i Sorø: (fra venstre) br. Poul-Erik Jensen og p. Stephen Holm. Derudover er p. Thomas Birkheuser sognepræst i Horsens

Tilbagegang og afvikling

Manglende kald i montfortanernes hollandske provins i sidste halvdel af 1900-tallet har haft konsekvenser for indsatsen i Danmark. Ringsted var den første ‘station’, som kongregationen måtte opgive i 1967. Tåstrup fulgte i 1986 og endelig i 1993 Roskilde. Omtrent samtidig opgav Visdommens Døtre deres indsats i Danmark.

En arv i tal og minder

Den hollandske montfortaner-provins har i årene 1901–1993 stillet i alt 40 præster og 12 brødre til disposition for tjeneste i Danmark. I hver menighed er der navne, mange endnu husker.

Kontinuitet gennem nye fællesskaber

Mens de hollandske montfortaneres præcens blev afsluttet i Roskilde i 1993, blev montfortansk kontinuitet i Slagelse, Kalundborg og Holbæk indtil 2011 videreført ved Montfortkommunitetet i Slagelse – med kontakt til den tyske ordensprovins, med to præster og én broder, nøjagtig som ved begyndelsen i 1901.

Montfortkommunitets domicil i Sorø er siden 2011 ansvarlig for medlemmerne af den montfortanske association “Maria, Hjerternes Dronning,” som bedst kan sammenlignes med en tredjeorden.

Jubilæum og invitation

I anledning af jubilæet vil montfortanernes aktuelle vicegeneral, p. Marco Pasinato – nok ikke alene – komme til Danmark i begyndelsen af maj måned, og vi kan allerede nu, med støtte fra biskop Czeslaw, indbyde til:

  • Lørdag d. 2. maj kl. 9.30–15.00: Montfortansk retrætedag i Jesu Hjerte Kirke i København
  • Søndag d. 3. maj kl. 9.30–16.00: Montfortansk retrætedag i Vor Frue Kirke i Slagelse
  • Mandag d. 4. maj kl. 16.30–21.45: Fejring af Montforts fest og 125 års montfortansk præcens i Danmark i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde

Håb om en ny begyndelse

Sammen med vores biskop vil vi i jubilæets anledning bede Gud om, at montfortanerne vil kunne finde folk, der vil være parate til en ny begyndelse i vores land, når vores kræfter i en ret overskuelig tid ikke mere rækker, og for kontinuitet håbe, at en linje i sønderjydernes ’nationalsang’ må gå i opfyldelse:
”For de gamle, der faldt, er der ny overalt, de vil møde hver gang, der bliver kaldt!”

p. Stephen Holm SMM
Gegivet med tilladelse fra Stephen Holm og det katolske bispedømme i Danmark

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Storbritannien har nægtet den finske politiker Päivi Räsänen elektronisk rejsetilladelse efter en dom for hadtale i Finland. Beslutningen har udløst en ny debat om ytrings- og religionsfrihed i Europa og rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem bekæmpelse af hadtale og beskyttelsen af religiøse overbevisninger....

Frankrigs Nationalforsamling har vedtaget et lovforslag om aktiv dødshjælp for terminalt syge voksne. Samtidig viser erfaringerne fra blandt andet Holland og Belgien, at lovgivningen flere steder siden er blevet udvidet til nye patientgrupper. Hvad betyder udviklingen – og hvordan ser Den Katolske Kirke på den?...

Sigrid Undset er kendt som en af Nordens største forfattere og modtog Nobelprisen i litteratur i 1928. Nu har Oslo Katolske Bispedømme indledt forberedelserne til en saliggørelsessag. Artiklen fortæller historien om hendes vej til Den Katolske Kirke og om, hvorfor hendes liv i dag undersøges som et muligt forbillede på kristen hellighed....

Tusindvis af katolikker afsluttede den nationale eukaristiske pilgrimsfærd 2026 med en festmesse i Philadelphia. Samtidig opfordrede pave Leo XIV de amerikanske katolikker til at fortsætte missionen med at bringe Kristus ud i samfundet og styrke troens vidnesbyrd i et USA, der fejrer sit 250-års jubilæum....

Når USA den 4. juli 2026 fejrer 250 år som nation, kan den katolske kirke se tilbage på en bemærkelsesværdig rejse. Fra en lille og ofte mistænkelig minoritet ved republikens fødsel er den blevet landets største trosretninger med 60 millioner katolikker – og har i dag endda givet Kirken dens første amerikanske pave....

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Ingen indlæg fundet

Støt arnkilde.dk

Læs mere

I interviewet fortæller Kirsten Kjærulff om sit mangeårige arbejde med Hildegard af Bingen, den middelalderlige nonne, profet og kirkelærer, hvis visioner, musik og holistiske teologi har præget Kirstens eget liv og virke. Hun beskriver tilblivelsen af de moderne Hildegard-saloner, udviklet i samarbejde med skuespiller Jytte Appelstrøm og musiker Poul Høgsbro, hvor foredrag, dramatiserede citater og rekonstrueret middelaldermusik smelter sammen....

arnkilde.dk har besøgt Montfortkommunitetet i Sorø og talt med pater Stephen Holm og medbrødre. Vi har deltaget i en hverdagsmesse i det smukke kapel og efterfølgende spist frokost med kommunitetet. Efter frokosten var det tid til det planlagte interview og vi kom godt omkring emnerne. Vi fik talt om Jesus ved Maria, og ikke mindst den montfortanske spiritualitet og glød. Det kom der en video ud af og vi har trukket hele samtalen ud som tekst, lavet et sammendrag og tildelt overskrifter. ...

Hvordan opleves kaldet til ordensliv i en moderne tid? I en åbenhjertig samtale fortæller søster Anna Miriam Kaschner om sin personlige trosrejse, klosterlivet i Holte, arbejdet i Den Nordiske Bispekonference og mødet med mennesker, der søger fuldt fællesskab med den katolske kirke....