Bispedømmets officielle valfart samler katolikker fra hele Danmark i Haraldsted

Søndag den 30. august inviterer Bispedømmet København til den officielle Haraldsted-valfart. Ved kapelruinen, hvor Sankt Knud Lavard led martyrdøden i 1131, samles katolikker fra hele landet til bøn, procession og pontifikalmesse – i en valfart med rødder dybt i dansk kirkehistorie.

Flere hundrede pilgrimme vandrede den 5. juli ad den gamle pilgrimsvej fra Ringsted til Haraldsted og føjede endnu et år til en af de ældste levende katolske valfartstraditioner i Danmark. Søndag den 30. august fortsætter årets valfarter til Haraldsted med Bispedømmet Københavns officielle valfart, hvor katolikker fra hele landet inviteres til at samles omkring Sankt Knud Lavard, Sjællands værnehelgen. Stedet, hvor han blev dræbt i 1131, har gennem århundreder været mål for pilgrimme, og siden valfarten blev genoptaget i begyndelsen af det 20. århundrede, har Haraldsted igen fået en særlig plads i katolsk liv i Danmark.

En valfart for hele bispedømmet

Valfarten i begyndelsen af juli følger den historiske pilgrimsrute fra Sankt Bendts Kirke i Ringsted til Haraldsted. Bispedømmets valfart den 30. august har en anden karakter. Her er det ikke den lange vandring, der står i centrum, men samlingen af katolikker fra hele Bispedømmet København, der geografisk omfatter hele Danmark. Nogle kommer med busser arrangeret af sognene, andre i private biler, og ved Haraldsted Kirke mødes de til dagens første andagt, før processionen bevæger sig mod kapelruinen.

Dermed bliver valfarten også et af de steder, hvor den katolske kirkes særlige situation i Danmark bliver synlig. Menighederne ligger spredt over hele landet, og i hverdagen leves sognenes liv lokalt. I Haraldsted mødes mennesker fra forskellige egne, sprog og katolske traditioner omkring den samme liturgi og den samme danske helgen. Det giver dagen en karakter, som rækker ud over den enkelte menighed. Her træder bispedømmet frem som et konkret fællesskab af mennesker, der beder og fejrer messen sammen på et sted, som har været knyttet til kristendommens historie i Danmark siden middelalderen.

Historien bliver levende

På arnkilde.dk beskrev vi tidligere på sommeren Haraldsted-valfarten som Danmarks ældste levende katolske valfartstradition. Den 5. juli kunne pilgrimmene igen opleve, hvad der sker, når historien forlader bøgerne og får landskab, bevægelse og menneskelige stemmer. Processionen gennem det sjællandske landskab fører frem til kapelruinen og den hellige kilde, og på vejen bliver afstanden mellem middelalderens pilgrimme og nutidens katolikker mindre. Man går ikke den samme vej under de samme vilkår, men målet og den religiøse handling forbinder generationerne.

Den forbindelse står også centralt ved bispedømmets officielle valfart. Sankt Knud Lavard er ikke blot en historisk skikkelse, hvis død fandt sted på egnen for næsten 900 år siden. Hans martyrium fik betydning for dansk kirkehistorie, og Haraldsted blev et sted, hvortil mennesker søgte i bøn. Processionen, messen og besøget ved kapelruinen fastholder stedet som valfartssted frem for historisk monument. Her bliver fortiden ikke rekonstrueret. Den bliver husket gennem den tro og liturgi, som stadig samler mennesker på det sted, hvor begivenhederne fandt sted.

En dag med bøn og fællesskab

Valfarten begynder med andagt i Haraldsted Kirke. Herfra går deltagerne i procession til kapelruinen, hvor den højtidelige pontifikalmesse fejres under åben himmel. Det er dagens liturgiske centrum. På et sted præget af ruinerne efter den middelalderlige kirke fejres eukaristien igen, og forbindelsen mellem den synlige historie og Kirkens levende gudstjeneste bliver vanskelig at overse. Efter messen følger sakramental velsignelse, før deltagerne samles ved Knud Lavards Hus til kaffe, kage og samvær.

Det hører til valfartens væsen, at bøn, vandring og menneskeligt fællesskab følges ad. En katolsk valfart er ikke kun en gudstjeneste flyttet ud i landskabet. Man bryder op, mødes med andre, går i procession, beder og fejrer messen, og bagefter fortsætter fællesskabet omkring bordene. Den højtidelige liturgi og den mere jordnære kaffe og kage er ikke modsætninger. Begge dele hører til en dag, hvor mennesker har forladt deres egne sogne for at mødes omkring en fælles tro og historie.

Mere end et historisk mindested

For mange danskere er Haraldsted først og fremmest et stednavn på Midtsjælland. For katolikker rummer stedet en historie, som går tilbage til mordet på Knud Lavard den 7. januar 1131. Hans død og senere helgenkåring gjorde området til valfartssted, og generationer af pilgrimme søgte hertil. Reformationen brød den katolske valfartstradition, men i 1914 blev valfarten genoptaget. Siden har katolikker igen søgt til Haraldsted for at fejre messen, bede og mindes den danske helgen.

Det gør Haraldsted til mere end et minde om den middelalderlige katolicisme. Stedet fortæller også historien om den katolske kirkes tilbagekomst til Danmark efter Reformationen og om ønsket om at genfinde forbindelsen til den del af dansk kirkehistorie, som lå før 1536. De katolikker, der samles i Haraldsted i dag, kommer fra et andet Danmark end middelalderens pilgrimme og fra en kirke, som i dag er en minoritetskirke. Alligevel står de i et landskab, hvor den katolske tro engang var en selvfølgelig del af landets religiøse liv. Valfarten gør denne lange historie nærværende uden at forsøge at føre tiden tilbage.

Alle er velkomne

Valfarten den 30. august er åben for alle, og man behøver hverken at være erfaren pilgrim eller tidligere have deltaget i en katolsk valfart. Nogle kommer år efter år og kender dagens forløb, sangene og processionen. Andre møder Haraldsted for første gang. Fælles er deltagelsen i en dag, hvor troen får en meget konkret form: mennesker bevæger sig gennem landskabet, korset bæres foran processionen, der bedes og synges, og messen fejres under åben himmel ved ruinerne af den kirke, som tidligere stod på stedet.

Søndag den 30. august vil processionen endnu en gang bevæge sig fra Haraldsted Kirke mod kapelruinen. Nye pilgrimme vil gå sammen med mennesker, der har været med mange gange før, og endnu en generation føjer dermed sit eget lille kapitel til Haraldsteds lange historie. Den genoptagne valfart har levet siden 1914, men dens rødder går tilbage til middelalderens pilgrimme og fortællingen om Knud Lavard. Det er denne forbindelse mellem sted, historie og levende tro, der fortsat gør Haraldsted til et af de interessante katolske valfartssteder i Danmark.

-karn

Læs også