Pastoralrådets første møde efter valget, den 20.-21. juni 2026, markerede begyndelsen på en ny fireårig valgperiode. Mødet var præget af både formelle valg og drøftelser af de udfordringer og muligheder, som Den katolske Kirke i Danmark står overfor.
Sammendrag
En væsentlig del af mødet handlede om evalueringen af menighedsrådsvalget 2026. Valgstyrelsen redegjorde for erfaringerne med det digitale valgsystem, hvor særligt tekniske udfordringer og behovet for en mere enkel og tilgængelig valgproces blev fremhævet. Der blev peget på nødvendigheden af bedre information, praktiske vejledninger og en kommunikation, som i højere grad tager højde for Kirkens sproglige og kulturelle mangfoldighed. Samtidig blev den siddende valgstyrelse genvalgt og udvidet med et fjerde medlem.
Den afgående formand aflagde sin afsluttende beretning efter otte år på posten. Hun fremhævede samarbejdet i forretningsudvalget, arbejdet med menighedsrådsvalget, Pastoralrådets internationale engagement gennem Det Europæiske Lægmandsforum samt behovet for fortsat udvikling af rådets arbejde. Samtidig blev der valgt ny ledelse, hvor Søren Clausen blev valgt som formand og Anette Clausen som næstformand.
Generalvikaren gav de nyvalgte medlemmer en grundig introduktion til bispedømmets organisation og Pastoralrådets rolle. Her blev blandt andet præstemanglen, de katolske skolers situation og behovet for at aflaste præsterne drøftet.
Biskoppens beretning gav et bredt billede af Kirkens aktuelle situation. Han orienterede om nye præster, kommende ordinationer og arbejdet med at fremme præstekald, samtidig med at han understregede, at præstemanglen fortsat er en betydelig udfordring. Der blev også redegjort for ændringer på bispekontoret, situationen blandt ordenssøstrene samt Ansgarårets aktiviteter. Desuden blev de politiske ændringer omkring Kirkeministeriet berørt, ligesom behovet for bedre digitale formidlingsformer og en stærkere katolsk tilstedeværelse på sociale medier blev fremhævet.
Den synodale proces var et centralt tema. Pastoralrådet besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som frem mod mødet i november skal arbejde videre med implementeringen af Synodens slutdokument og undersøge, hvordan synodaliteten kan omsættes til konkrete initiativer i bispedømmet.
Økonomien optog ligeledes en betydelig del af mødet. Regnskabet viste fortsat strukturelle udfordringer med faldende frivillige bidrag og stigende udgifter, blandt andet til distribution af Kirkebladet. Der blev peget på behovet for en mere langsigtet økonomisk planlægning og en styrket indsats for at øge kendskabet til kirkeskatten. Biskoppen understregede, at betaling af kirkeskat er en naturlig del af det katolske ansvar for Kirkens fælles liv.
I gruppearbejdet drøftede medlemmerne, hvilke områder Pastoralrådet bør prioritere i den kommende valgperiode. Blandt de vigtigste temaer var voksenkatekese, fastholdelse af konvertitter, styrkelse af børne- og ungdomsarbejdet, bedre kommunikation mellem menigheder og bispekontor, en tydelig pastoral vision, økonomi, kirkeskat samt en stærkere inddragelse af frivillige og unge.
Mødets mest principielle debat handlede om forholdet mellem den tridentinske messe og den almindelige efterkonciliære liturgi. Et forslag blev fremsat om at undersøge, om udviklingen omkring den førkonciliære ritus kunne skabe en oplevelse af en “kirke i Kirken” og dermed udfordre enheden i bispedømmet. Biskoppen understregede, at den tridentinske messe fortsat har sin plads, men at den efterkonciliære liturgi er Kirkens normale liturgiske form. Han advarede mod at overdrive konfliktens omfang, men pegede samtidig på nødvendigheden af dialog og opmærksomhed over for de miljøer, hvor liturgiske spørgsmål kan blive knyttet til politiske strømninger. Forslaget blev vedtaget og skal behandles videre på Pastoralrådets møde i november.
Mødet blev afsluttet med biskoppens tak til det afgående og det nyvalgte pastoralråd samt en opfordring til at fortsætte arbejdet for en levende, synodal og missionerende Kirke i Danmark
Læs hele referatet på bispedømmets hjemmeside – HER
-karn
Faktaboks: Pastoralrådet
- Hvad er Pastoralrådet?
Pastoralrådet er Bispedømmet Københavns rådgivende organ i pastorale spørgsmål. - Hvem sidder i rådet?
Rådet består af valgte lægfolk fra menighederne, præsterepræsentanter samt medlemmer udpeget efter bispedømmets vedtægter. - Hvad er opgaven?
At rådgive biskoppen om Kirkens pastorale arbejde, evangelisering, katekese, kommunikation og udviklingen af det kirkelige liv i Danmark. - Beslutter Pastoralrådet?
Nej. Pastoralrådet har en rådgivende funktion. Den endelige beslutningskompetence ligger hos biskoppen. - Hvor længe vælges medlemmerne?
Medlemmerne vælges normalt for en fireårig periode i forbindelse med menighedsrådsvalgene. - Hvor ofte mødes rådet?
Som hovedregel to gange om året samt efter behov gennem udvalg og arbejdsgrupper. - Lovgrundlag
Pastoralrådet er oprettet i overensstemmelse med Den Katolske Kirkes kirkeret (Codex Iuris Canonici, can. 511-514) og Bispedømmet Københavns vedtægter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
