Polsk ordenssøster blev »børnenes mor« i Senegal

Søster Chrysologa Mnich har hjulpet omkring 20.000 underernærede børn og deres mødre.

I mere end 30 år har den polske borromæersøster Chrysologa Mnich drevet et center for underernærede børn i Vélingara i Senegal. Blandt lokalbefolkningen fik hun navnet »Néné Soukabé« – børnenes mor.

Den polske ordenssøster Chrysologa Mnich havde fra barndommen to ønsker: Hun ville være sygeplejerske, og hun ville være missionær. Begge ønsker blev opfyldt, da hun indtrådte hos Barmhjertighedssøstrene af den hellige Karl Borromæus og senere blev sendt til Senegal. Her mødte hun en fattigdom, som især ramte børnene.

Som sygeplejerske på en klinik i byen Vélingara tog hun imod mødre med alvorligt syge og underernærede børn. Flere var så svækkede og dehydrerede, at de ikke længere havde kræfter til at græde. Efter et besøg på et center, som hendes medsøstre havde åbnet i Kolda, besluttede hun, at Vélingara havde brug for et tilsvarende sted.

Den 13. september 1993 åbnede centret i to små rum. Det ene blev brugt som kontor og lager, mens det andet rummede otte senge. Omkring 30 børn havde imidlertid brug for hjælp. Efter den første regntid blev lokalerne oversvømmet, og søstrene måtte finde en anden bygning. Byens borgmester tilbød dem et forladt hus med en lille have. Huset var i meget dårlig stand, men der var både vand og elektricitet.

Mødre rejste 100 kilometer på cykel

På centret fik børnene lægebehandling og nærende mad. Søstrene underviste samtidig de unge mødre i ernæring, pleje og hygiejne. Det var en vanskelig opgave, fordi mange af kvinderne boede i landsbyer uden rent vand og med meget begrænset adgang til sundhedshjælp. Nogle rejste op mod 100 kilometer på cykel for at få deres børn behandlet.

Ifølge Global Nutrition Report lider hvert tiende barn under fem år i Senegal af akut underernæring. Kun omkring ti procent af børn mellem seks og 23 måneder får en kost, der betegnes som tilstrækkelig. Samtidig lider mere end halvdelen af kvinderne i den fødedygtige alder af blodmangel, hvilket kan medføre, at børn fødes med meget lav vægt.

Omkring 20.000 børn har gennem årene fået hjælp på centret. Nogle blev bragt dertil for sent til, at de kunne reddes, men bedre veje har efterhånden gjort det lettere for familierne at nå frem. Én gang om ugen ankommer desuden en bus med børn og mødre fra nabolandet Gambia.

En pige på 600 gram

Et af de børn, søster Chrysologa husker tydeligst, blev bragt til centret af en 16-årig muslimsk mor. Kvinden havde født tvillinger. Drengen var død, mens pigen var kold, knap nok trak vejret og kun vejede 600 gram.

»Néné Soukabé, hjælp mig,« bad moderen. På sproget pulaar betyder navnet »børnenes mor«, og det var blevet lokalbefolkningens navn for den polske søster.

Søster Chrysologa varmede barnet, lagde en ernæringssonde og gav det moderens mælk med en sprøjte. Efter to måneder vejede pigen tre kilo og kunne selv die. Seks år senere mødte søsteren hende igen. Moderen pegede på hende og sagde til datteren: »Se, det er Néné Soukabé. Hun reddede dig.«

Søstrene har også rejst hundredvis af kilometer gennem bushen for at hjælpe børn i afsidesliggende landsbyer. Her har de blandt andet foretaget blodtransfusioner på børn, som var døende af blodmangel. Med økonomisk støtte fra mennesker i flere lande er centret siden blevet udvidet og kan nu modtage op mod 60 børn sammen med deres mødre.

Søster Chrysologa håber, at centret en dag kan blive et egentligt børnehospital. Hendes største ønske er dog, at der ikke længere skal findes sultende børn i verden.

-karn

Kilde: Vatican News. Artiklen bygger på en reportage af søster Elena Isachenko SMCB.