Konference i Vatikanet undersøger kunstig intelligens’ muligheder og farer.
Kunstig intelligens giver langt flere mennesker mulighed for at skabe billeder, film, musik og tekster. Men den samme teknologi kan bruges til manipulation, bekræfte menneskers selvbedrag og efterligne nære relationer. På en international konference i Rom og Vatikanet drøfter filosoffer, forskere og AI-eksperter, hvordan udviklingen kan styres, uden at mennesket mister sin centrale plads.
En hurtig bil skal have gode bremser
Dmitry Volkov, filosof, teknologiiværksætter og medstifter af International Center for Consciousness Studies, ICCS, sammenligner kunstig intelligens med en hurtig bil. Teknologien giver en voldsom acceleration, men jo hurtigere bilen kan køre, desto vigtigere bliver dens bremser. Uden pålidelige sikkerhedsmekanismer risikerer den at ramme muren.
Sammenligningen beskriver den dobbelte virkning af generativ kunstig intelligens. For få år siden krævede det både uddannelse, dyrt udstyr og betydelige tekniske færdigheder at fremstille en film eller animation. Nu kan langt flere udtrykke sig gennem billeder, lyd og levende billeder. Volkov forventer derfor en eksplosion af kreativitet, men peger samtidig på deepfakes som et tydeligt eksempel på faren. Fotografier, stemmer og videoer kan manipuleres så overbevisende, at de skader mennesker og gør det vanskeligere at skelne mellem dokumentation og bedrag.
Kan en maskine være kreativ?
Konferencen Creativity: Minds and Machines undersøger, om en maskine virkelig kan skabe noget, eller om den alene sammensætter materiale, som mennesker allerede har frembragt. Filosoffen Pietro Perconti, der ligeledes er medstifter af ICCS, mener, at det ikke er urimeligt at tale om kunstig kreativitet, hvis begrebet bruges med forsigtighed.
Maskinens kreativitet er ifølge Perconti ikke den samme som den menneskelige kunstners. Et kunstværk forbindes normalt med et menneske, der har erfaringer, hensigter og noget på hjerte. Kunstig intelligens arbejder på baggrund af store mængder menneskeskabt materiale. Resultatet kan være nyt og overraskende, men kan snarere forstås som frugten af en kollektiv menneskelig indsats end som et enkelt kunstnerisk genis værk.
Når maskinen giver brugeren ret
Et andet problem er kunstig intelligens’ tilbøjelighed til at bekræfte og behage brugeren. Denne egenskab kaldes sycophancy og kan oversættes med smigrende eller føjelig adfærd. Systemet kan understøtte brugerens forestillinger, selv når de er dårligt begrundede, og på den måde styrke både narcissisme og selvbedrag.
Nyere modeller er blevet bedre til at modsige brugeren og gøre opmærksom på usikre oplysninger, men tendensen er fortsat vigtig at kende. Det gælder især, når kunstig intelligens ikke længere alene bruges som arbejdsredskab, men som rådgiver, ven eller følelsesmæssig ledsager.
På konferencens møde i Casina Pio IV i Vatikanet drøftes forholdet mellem mennesker og såkaldte kunstige ledsagere. Disse systemer kan huske tidligere samtaler, tilpasse sig den enkelte og optræde som ven, hjælper eller romantisk partner. De kan muligvis yde støtte til ensomme, syge eller ældre, men de kan også skabe en illusion af gensidighed. Maskinen taler, som om den forstår og holder af, uden at vi ved, om der findes nogen bevidst erfaring bag ordene.
Kan kunstig intelligens blive bevidst?
Filosoffer bruger begrebet qualia om den subjektive side af en erfaring – hvordan det opleves at se farven rød, høre musik eller mærke smerte. Nutidens systemer kan beskrive sådanne erfaringer, men det viser ikke, at de selv oplever noget.
Volkov mener, at forskningen endnu befinder sig på et tidligt stadium, men han udelukker ikke, at computere en dag kan udvikle fænomener, der minder om bevidsthed. Det er en filosofisk vurdering og ikke noget, forskningen har fastslået. Konferencen samler deltagere med forskellige syn på mennesket, bevidstheden og teknologien, og deres udtalelser er ikke udtryk for Kirkens lære.
Mennesket skal forblive i centrum
Drøftelserne tager blandt andet afsæt i pave Leo XIV’s encyklika Magnifica Humanitas, hvor menneskets værdighed fastholdes som målestok for den teknologiske udvikling. Ifølge Perconti er dette ikke alene et religiøst krav, men et grundlæggende menneskeligt hensyn. Teknologien skal vurderes ud fra, hvad den gør ved mennesker og deres indbyrdes forhold.
Det kræver også undervisning i, hvordan kunstig intelligens påvirker vores dømmekraft, selvforståelse og relationer. Hvis stadig mere af menneskers kommunikation foregår gennem digitale systemer, er tekniske færdigheder ikke tilstrækkelige. Brugerne må lære at gennemskue maskinernes begrænsninger og bevare evnen til at skelne mellem en beregnet reaktion og et menneskeligt svar.
Konferencen begyndte 1. september på Roma Tre Universitet og fortsatte dagen efter i Casina Pio IV i Vatikanet. Den afsluttes 3. september på Det Pavelige Gregoriana-universitet og i Kapitolmuseerne. At en del af konferencen finder sted i Vatikanet, betyder ikke, at Kirken tilslutter sig alle deltagernes synspunkter. Det viser, at Kirken ønsker at deltage i samtalen om en teknologi, der allerede forandrer menneskers arbejde, kunst og relationer. Kunstig intelligens kan sætte kreativiteten fri, men farten gør bremserne uundværlige.
Kilde: Vatican News og International Center for Consciousness Studies
FAKTA: AI, KREATIVITET OG BEVIDSTHED
- AI er en forkortelse for det engelske artificial intelligence – kunstig intelligens på dansk.
- Kunstig intelligens er computerprogrammer, der kan finde mønstre i store mængder oplysninger og bruge dem til at besvare spørgsmål, skrive tekster og skabe billeder, musik eller video.
- AI tænker og forstår ikke nødvendigvis som et menneske. Systemet beregner sandsynlige svar og kan derfor give forkerte oplysninger, selv om de lyder overbevisende.
- Generativ AI kan fremstille nyt indhold på baggrund af materiale, som systemet er blevet trænet med. Det giver mange flere mennesker adgang til kreative redskaber.
- Teknologien kan også bruges til deepfakes: falske eller manipulerede billeder, stemmer og videoer, som kan være vanskelige at skelne fra virkeligheden.
- AI kan have en tilbøjelighed til at bekræfte eller smigre brugeren, også når brugerens opfattelse er dårligt begrundet. Denne adfærd kaldes sycophancy.
- Forskere diskuterer, om en maskine nogensinde kan få bevidsthed og egne oplevelser. Qualia er det filosofiske ord for den subjektive oplevelse af eksempelvis en farve, en lyd eller smerte.
- Konferencen Creativity: Minds and Machines afholdes 1.–3. september 2026 i Rom og Vatikanstaten. Den arrangeres af International Center for Consciousness Studies, ICCS.
- Konferencens mødesteder omfatter Roma Tre Universitet, Casina Pio IV i Vatikanet, Det Pavelige Gregoriana-universitet og Kapitolmuseerne.
- Deltagerne drøfter kunstig kreativitet, bevidsthed og forholdet mellem mennesker og intelligente maskiner. Deres synspunkter er ikke i sig selv udtryk for Den Katolske Kirkes lære.
- Pave Leo XIV har i encyklikaen Magnifica Humanitas understreget, at menneskets værdighed skal stå i centrum for den teknologiske udvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
