Unge vietnamesiske katolikker følger den traditionelle latinske messe, hvor præsten og menigheden som regel vender sig i samme retning mod alteret. Interessen bæres af en generation, der ikke selv har oplevet tiden før liturgireformen. Illustration.

Unge katolikker i Vietnam genopdager den latinske messe

En ny generation søger stilhed, skønhed og forbindelse til Kirkens historie

De er vokset op med messen på vietnamesisk og har ingen erindring om tiden før Det Andet Vatikankoncil. Alligevel samles unge katolikker i Vietnam om den traditionelle latinske messe. For dem handler det mindre om nostalgi end om at finde de rødder, de aldrig selv fik overleveret.

En søndag morgen bliver en privat bolig i Hanoi forvandlet til et lille kapel. Et enkelt alter er opstillet i stuen, røgelsen breder sig, og en gæstende præst træder frem for at fejre messen efter det romerske missale fra 1962. Menigheden følger bønnerne i tosprogede messebøger, mens gregoriansk sang fylder rummet.

Det kunne ligne en scene fra en fjern fortid. Men de fleste deltagere er i tyverne eller trediverne. De er vokset op med den liturgi, der blev indført efter Det Andet Vatikankoncil, og som i Vietnam normalt fejres på vietnamesisk. Mange mødte først den traditionelle latinske messe som voksne.

Ifølge det katolske asiatiske nyhedsmedie UCA News udgør disse unge nu kernen i en lille, men voksende interesse for den ældre romerske liturgi i Vietnam.

En tradition uden personlige minder

I Europa og Nordamerika bliver tilknytningen til den traditionelle latinske messe ofte forklaret som længsel efter den katolske kirke, der fandtes før liturgireformen. Den forklaring passer dårligt på Vietnam. De unge deltagere har ingen personlige minder om den ældre messeform. De søger ikke tilbage til en barndom, de har mistet, men opdager en kirkelig arv, de aldrig har kendt.

Nogle har mødt den latinske messe under studie- eller arbejdsophold i Italien, Frankrig, Polen eller USA. Andre har fundet den gennem bøger, foredrag, YouTube og internationale katolske fællesskaber på internettet. Den samme globalisering, som ofte beskyldes for at udviske lokale traditioner, har her gjort unge vietnamesere opmærksomme på deres egen katolske historie.

Flere er begyndt at studere gregoriansk sang, kirkefædrene og ældre katekismer. Nogle har lært tilstrækkeligt latin til at kunne følge messens bønner. Joseph Christopher Nguyen Thien Tuan Hoang, der leder et af landets traditionelle katolske fællesskaber, fortæller, at det først var den gregorianske sang, der vakte hans interesse. Senere genkendte han i den ældre liturgi den tro, som han som barn havde mødt hos sognets ældre katolikker.

Også en vietnamesisk arv

Interessen standser ikke ved den latinske messe. De unge har også fundet gamle vietnamesiske bønner, salmer og undervisningstekster, som blev udarbejdet af missionærer og vietnamesiske katolikker før Det Andet Vatikankoncil. Teksterne var allerede tilpasset landets sprog og kultur, men mange var efterhånden gledet ud af almindelig brug.

Arbejdet med at bevare dem er derfor ikke alene historisk. De unge katolikker ser teksterne som en del af Vietnams egen kirkelige arv og som en hjælp til at føre troen videre i et sprog, der gennem generationer har formet vietnamesiske katolikkers bøn og undervisning.

Genopdagelsen af den traditionelle liturgi bliver på den måde også en søgen efter en særlig vietnamesisk katolsk identitet. Den romerske liturgi og landets egne bønnetraditioner forbindes igen.

Små fællesskaber uden faste kirker

Vietnam har ikke et netværk af sogne, hvor messen regelmæssigt fejres efter 1962-missalet. Fællesskaberne er små og løst forbundne gennem venskaber, digitale grupper og kontakter, der er opstået under ophold i udlandet. Messerne kan ofte kun gennemføres, når en præst med de nødvendige kundskaber og tilladelser er til rådighed. Som ved messen i Hanoi kan det ske i en privat bolig med hjælp fra en gæstende præst.

Pave Benedikt XVI gjorde i 2007 brugen af 1962-missalet lettere med dokumentet Summorum Pontificum. I 2021 ændrede pave Frans reglerne med Traditionis custodes. Efter de gældende bestemmelser er det stiftets biskop, der skal godkende fejring efter det ældre missale. Den liturgi, der blev indført efter Det Andet Vatikankoncil og senere godkendt af Paul VI og Johannes Paul II, er Kirkens almindelige romerske liturgi.

Stilhed, skønhed og sammenhæng

Debatten om den latinske messe er også nået til Vietnam. På katolske sociale medier bliver tilhængerne undertiden beskyldt for at afvise Det Andet Vatikankoncil eller pavens myndighed. De unge deltagere mener, at sådanne beskyldninger overser deres virkelige motiver.

»Vores største udfordring er ikke fjendtlighed, men manglende forståelse,« siger Hoang.

Samtidig erkender fællesskaberne, at enkelte yderligtgående grupper bruger ordet tradition om holdninger, der ligger uden for eller strider mod Kirkens lære. Det kan gøre det vanskeligt at skelne mellem katolikker med kærlighed til den ældre liturgi og grupper, der først og fremmest definerer sig gennem modstand mod Kirkens myndighed.

Når de unge vietnamesiske katolikker selv fortæller om deres tiltrækning til messen, begynder de sjældent med det latinske sprog. De taler om stilheden, den gregorianske sang, skønheden og oplevelsen af at stå i forbindelse med tidligere generationers tro.

Bevægelsen er fortsat lille, og det er uvist, om den vil få en mere synlig plads i Kirken i Vietnam. Den viser alligevel, at interessen for den ældre liturgi ikke kun bæres af mennesker, der husker tiden før reformen. I Vietnam vokser den frem blandt unge, som søger de kirkelige rødder, de aldrig selv fik overleveret.

-karn

Kilder: UCA News, Vatikanet: Traditionis custodes og Vatikanet: Summorum Pontificum.

FAKTA: Den traditionelle latinske messe

Den traditionelle latinske messe fejres efter det romerske missale fra 1962, som blev udgivet under pave Johannes XXIII. Messeformen har rødder langt tilbage i Kirkens historie og kaldes også den tridentinske messe efter Tridentinerkoncilet i 1500-tallet.

  • Messens faste bønner læses eller synges på latin.
  • Præsten og menigheden vender sig som regel i samme retning mod alteret under store dele af messen.
  • Flere af præstens bønner fremsiges stille, herunder den romerske kanon, som svarer til den eukaristiske bøn.
  • Gregoriansk sang har en særlig plads, men messen kan også fejres som en stille messe uden sang.
  • Menigheden følger ofte liturgien i en messebog med både latin og det lokale sprog.
  • Kalenderen, bibellæsningerne og enkelte liturgiske handlinger adskiller sig fra den messe, der blev indført efter Det Andet Vatikankoncil.

Den traditionelle latinske messe er en gyldig katolsk liturgi. Efter pave Frans’ dokument Traditionis custodes fra 2021 kræver brugen af 1962-missalet tilladelse fra stiftets biskop.

Vietnamesere i Europa og Danmark

Der findes ingen fælles europæisk opgørelse over alle mennesker med vietnamesisk baggrund. Nationale statistikker anvender forskellige definitioner og tæller eksempelvis fødeland, statsborgerskab eller etnisk oprindelse. Et ofte anvendt samlet skøn lyder på omkring 700.000 vietnamesere i Europa. De største samfund findes i Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Storbritannien og Polen. Tallet bør betragtes som et forsigtigt skøn, da det bygger på nationale opgørelser fra forskellige år.

I Danmark boede der den 1. juli 2026 i alt 18.547 personer med vietnamesisk oprindelse:

  • 12.133 indvandrere fra Vietnam
  • 6.414 efterkommere

Tallet omfatter personer, som Danmarks Statistik registrerer med Vietnam som oprindelsesland. Personer med en danskfødt forælder kan efter den statistiske definition blive regnet som personer med dansk oprindelse og indgår derfor ikke nødvendigvis.

Kilder: Danmarks Statistik, Vatikanet – Traditionis custodes og Union of Overseas Vietnamese Associations in Europe.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

ARRANGEMENT · Sakramentskirken på Nørrebro inviterer i efteråret 2026 til kurser i at skrive ikoner. Begyndere og øvede kan lære om ikonets opbygning, materialer, farver og kristne symboler, mens de arbejder med deres eget ikon under vejledning af Bente Bredsted....

ARRANGEMENT · Ordo Virginum Skandinavien inviterer til syv foredragsaftener på Zoom om gudviet liv, lidelse, tidebøn, sygdom og åndelig modstandskraft. Blandt talerne er kardinal Anders Arborelius, kardinal Thomas Collins og hjælpebiskop William Shomali fra Jerusalem. Rækken henvender sig også til unge kvinder, der overvejer et kald....

Katolsk kalender

Følg kommende katolske arrangementer, valfarter, jubilæer og kirkelige begivenheder i Danmark og udlandet. Kalenderen opdateres løbende. Se oversigten

Omkring 300 katolske mediefolk fra mere end 40 lande mødtes i Rwanda for at drøfte kunstig intelligens, sandhed og menneskelig værdighed. Pave Leo XIV understregede, at digitale medier skaber kultur og former den fælles bevidsthed. Teknologien skal tjene mennesket og det fælles gode....

Pave Leo XIV har sendt sine kondolencer til kong Haakon VIII og det norske folk efter kong Harald V’s død. Paven mindes hans mere end 35 års hengivne tjeneste og beder for hans evige hvile. Biskop Erik Varden kalder Harald en konge, der helt gav sig selv til sit folk....

Lutherske biskopper fra Norge er rejst på pilgrimsfærd til Rom og har mødt pave Leo XIV. Under mødet fremhævede paven den fælles dåb og opfordrede katolikker og lutheranere til at søge større fællesskab og sammen arbejde for fred, retfærdighed og forsoning i en verden præget af konflikter og voksende fjendtlighed.......

Læs mere

Lyt med på arnkilde.dk

Foldede hænder og bøjet hoved udtrykker den tillid, som præger sangen Hear My Prayer. Den enkle kristne ballade handler om at vende sig mod Gud i bøn og stole på, at Han hører, også når livet er tungt.

Vil du være med?

arnkilde.dk er et selvstændigt dansk katolsk medie og samfundsmagasin med rødder i den katolske tro og tradition.

Læs mere

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Støt arnkilde.dk

Læs mere

Kærlighed er ikke kun en følelse, men et kald. I dette interview fortæller Malene Fenger-Grøndahl om sin vej til troen, om ordenslivets mange former – og om hvordan et gudviet liv kan leves midt i verden. Malene Fenger-Grøndahl fortæller om sin vej til kristendommen og senere konversion til Den katolske Kirke, sin fascination af kald og kærlighed – og baggrunden for sin bog om 17 ordensfolks liv og kald....

I interviewet fortæller Kirsten Kjærulff om sit mangeårige arbejde med Hildegard af Bingen, den middelalderlige nonne, profet og kirkelærer, hvis visioner, musik og holistiske teologi har præget Kirstens eget liv og virke. Hun beskriver tilblivelsen af de moderne Hildegard-saloner, udviklet i samarbejde med skuespiller Jytte Appelstrøm og musiker Poul Høgsbro, hvor foredrag, dramatiserede citater og rekonstrueret middelaldermusik smelter sammen....