Pave Leo XIV opfordrer katolske mediefolk til at værne om sandheden og menneskets værdighed
Omkring 300 katolske journalister, filmskabere, forskere, ordensfolk og mediefolk fra mere end 40 lande deltog i august i SIGNIS’ verdenskongres i Rwanda. Pave Leo XIV mindede deltagerne om, at digitale medier former den kultur, hvori mennesker forstår verden, hinanden og sig selv.
Kommunikation kan ødelægge og skabe fred
For første gang blev SIGNIS’ verdenskongres afholdt på det afrikanske kontinent. Deltagerne mødtes fra den 3. til den 8. august i Rwandas hovedstad Kigali under overskriften »Digital kommunikation for kulturel harmoni og miljømæssig trivsel«. Kongressen behandlede kunstig intelligens, digital forkyndelse, beskyttelse af børn på internettet, medieetik, fredsjournalistik og mediernes ansvar for skaberværket. Valget af Rwanda gav drøftelserne en særlig alvor. Under folkedrabet i 1994 blev radioen brugt til at sprede løgne, had og opfordringer til vold. Landets senere historie er præget af en lang kamp for sandhed, erindring og forsoning. Kommunikationens magt har derfor en konkret betydning i Rwanda: Ord og billeder kan fratage mennesker deres værdighed og forberede volden, men de kan også gøre sandheden kendt og åbne vejen til fred.
Deltagerne blev opfordret til at betragte deres arbejde som en tjeneste for mennesket. Katolsk kommunikation kan ikke måles alene på rækkevidde, antal visninger og placering i de digitale strømme. Den skal give plads til mennesker, som sjældent bliver hørt, og bringe begivenheder frem, som de kommercielle mediers systemer ikke regner for værdifulde. Ærkebiskop Fortunatus Nwachukwu sagde, at katolske mediefolk først må forstå sig selv som Kristi disciple og dernæst som digitale formidlere. Kulturel harmoni kræver heller ikke, at forskelle udviskes, så alle tilpasser sig de samme digitale mønstre. Menneskers sprog, historie og tro må få lov til at træde frem i det fælles rum.
Den digitale verden skaber kultur
Pave Leo XIV sendte gennem kardinalstatssekretær Pietro Parolin en hilsen til kongressens deltagere. Her henviste paven til sin rundskrivelse Magnifica Humanitas om beskyttelsen af mennesket i den kunstige intelligens’ tidsalder. Onlinekommunikation er ifølge paven mere end overførsel af oplysninger. Den skaber kultur, fordi den former menneskers opfattelse af verden og påvirker den fælles bevidsthed. Valget af historier, billeder, overskrifter og digitale værktøjer får betydning for, hvilke mennesker der bliver hørt, hvad der bliver opfattet som sandt, og hvordan samfundet behandler dem, der har mindst magt.
Leo XIV opfordrede katolske mediefolk til at udvikle arbejdsformer og redskaber, som bygger på sandhed og respekt for hvert menneskes værdighed. Deres arbejde skal bidrage til fællesskab, fred og omsorg for skaberværket. Digitale platforme må derfor bedømmes efter, om de tjener det fælles gode. Hastighed og stor rækkevidde kan være nyttige, men de siger intet om en meddelelses sandhed eller værdi. Et budskab kan nå millioner og stadig være løgnagtigt, nedværdigende eller ødelæggende. Det ansvar forsvinder ikke, fordi formidlingen sker gennem en maskine eller en platform.
Kunstig intelligens handler om mennesket
Nataša Govekar, teologisk-pastoral direktør i Vatikanets kommunikationsdikasterium, talte om pavens rundskrivelse og Kirkens møde med kunstig intelligens. Hun sammenfattede emnet i en kort sætning: »Kerneudfordringen ved kunstig intelligens er ikke teknologisk, men antropologisk.« Ordet antropologisk handler her om forståelsen af mennesket. Det afgørende er, hvad teknologien gør ved vores syn på menneskelig værdighed, ansvar, arbejde, sprog og fællesskab. Kunstig intelligens kan hjælpe med oversættelse, research, undervisning og formidling, men ansvaret for sandhed, dømmekraft og samvittighed bliver hos mennesket.
Når maskiner fremstiller tekster, billeder, film og stemmer, bliver det nødvendigt at kunne se, hvem der står bag, hvilke oplysninger der er brugt, og hvem der tager ansvaret for resultatet. Et menneske kan ikke reduceres til data eller behandles som råstof for digitale systemer. Den katolske vurdering af kunstig intelligens begynder derfor med menneskets ukrænkelige værdighed. Teknologien skal tjene mennesket og det fælles gode. Hvis den bruges til manipulation, overvågning, løgn eller nedvurdering af menneskeligt arbejde, har den overskredet en grænse, uanset hvor effektiv den er.
Ordenssøstrene fortæller med deres egen stemme
Vatikanets kommunikationsdikasterium deltog i kongressen gennem Pentecost Project, der støtter katolske ordenssøstre i at fortælle om deres arbejde. En international gruppe af søstre dækkede kongressen for Vatican News og fik praktisk erfaring med journalistik og digital formidling. Søster Jane Wakahiu fra Conrad N. Hilton Foundation fortalte, at ordenssøstrenes liv og arbejde gennem generationer ofte er blevet beskrevet af andre. Søstrene har selv erfaringerne, sproget og det nære kendskab til de mennesker, de lever iblandt. De kan fortælle fra landsbyer, fattige storbyområder, flygtningelejre og konfliktzoner, som kun sjældent får plads i de store medier.
Pentecost Project hjælper ordenssøstre med journalistisk uddannelse og offentliggør deres beretninger gennem Vatikanets medier. Fortællingerne handler om mennesker, som søstrene ledsager i hverdagen: syge, fattige, børn, flygtninge og familier, der lever med krig eller forfølgelse. Kommunikation bliver på den måde en del af Kirkens tjeneste. Den gør oversete liv synlige og lader mennesker komme til orde gennem nogen, der kender deres virkelighed. Søstrenes opgave er heller ikke at fremstille sig selv som helte, men at fortælle sandt om det liv, den tro og det håb, de deler med andre.
Ny international ledelse
Under generalforsamlingen valgte SIGNIS en ny international ledelse. Den nigerianske præst Walter Chikwendu Ihejirika blev præsident. Pamela Alemán fra Canada og Magimai Pragasam fra Indien blev vicepræsidenter, Peter Rachada Monthienvichienchai fra Thailand fortsætter som generalsekretær, og Adriana Răcășan fra Rumænien blev valgt som kasserer. Sammensætningen afspejler SIGNIS’ verdensomspændende arbejde og forbindelsen mellem katolske mediefolk på tværs af sprog, lande og medieformer.
Kongressen i Kigali viste samtidig, at Kirkens kommunikation ikke har ét geografisk centrum. Erfaringer og fortællinger fra Afrika, Asien og Latinamerika hører med til den verdensomspændende Kirkes fælles liv. Katolske medier har til opgave at skabe forbindelser mellem disse erfaringer og lade dem mødes i sandhed. Teknologien kan hjælpe dem med at nå hinanden, men den kan ikke skabe det menneskelige fællesskab, som al sand kommunikation bygger på.
-karn
Kilde: Dikastriet for kommunikation
FAKTA: Hvad er SIGNIS?
SIGNIS er den verdensomspændende katolske sammenslutning for kommunikation. Organisationen samler journalister, filmskabere, radio- og tv-folk, forskere, undervisere og digitale formidlere.
SIGNIS blev oprettet i 2001 ved en sammenlægning af OCIC, der arbejdede med film, og Unda, der arbejdede med radio og fjernsyn. Begge organisationer havde rødder tilbage til 1928.
Medlemmerne er organiseret i Afrika, Asien, Europa, Latinamerika, Nordamerika og Stillehavsområdet. Organisationens verdenskongres afholdes hvert fjerde år.
Kongressen i Kigali samlede omkring 300 deltagere fra mere end 40 lande og var den første SIGNIS-verdenskongres på afrikansk jord.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
