Pave Leo XIV indkalder verdens kardinaler

Af Kuno Arnkilde

Efter afslutningen på det hellige år 2025 samler Pave Leo XIV alle verdens kardinaler i Rom til et rådgivende konsistorium. Mødet markerer reelt begyndelsen på pavens egen dagsorden og signalerer en ny ledelsesstil i Den katolske Kirke.

Med indkaldelsen af alle verdens kardinaler til et to dage langt konsistorium i januar tager Pave Leo XIV et tydeligt skridt ind i sin rolle som Kirkens øverste hyrde. Ifølge Vatikanet skal mødet finde sted den 7.–8. januar, umiddelbart efter afslutningen på det hellige år 2025 den 6. januar.

Konsistoriet ses af mange som den uofficielle begyndelse på Leos egentlige pontifikat. Hans første måneder som pave har i høj grad været præget af de omfattende forpligtelser, der følger med et helligt år: møder med pilgrimsgrupper, særlige jubilæumsaudienser og fejringen af højmesser med international deltagelse. Samtidig har paven brugt betydelig tid på at afslutte uafklarede sager fra sin forgænger, Pave Frans.

Et vendepunkt efter det hellige år

Det hellige år, som kun fejres hvert 25. år, har sat sit tydelige præg på Kirkens liv og på pavens kalender. Først efter denne periode får Leo XIV mulighed for for alvor at rette blikket fremad og formulere sine egne prioriteter for Kirken. Netop derfor tillægges januar-konsistoriet stor betydning i Vatikanet.

At paven har indkaldt samtlige kardinaler fra hele verden, understreger ønsket om bred rådgivning og fælles ansvar. I Vatikanets officielle udmelding hedder det, at konsistoriet skal fremme ”fælles dømmekraft” og yde støtte til paven i udøvelsen af hans ”høje og alvorlige ansvar for ledelsen af den universelle Kirke”.

Brud med forgængerens praksis

Indkaldelsen markerer også et stilskifte i forhold til den tidligere pave. Pave Frans gjorde kun i begrænset omfang brug af konsistorier som styringsredskab. I stedet støttede han sig ofte til en mindre kreds af otte-ni særligt udvalgte kardinaler, som fungerede som faste rådgivere i centrale spørgsmål.

Pave Leo XIVs beslutning om at samle hele kardinalkollegiet kan derfor ses som et signal om en mere kollektiv og kollegial ledelsesform, hvor hele Kirkens øverste rådgivende organ inddrages i de overordnede overvejelser.

Ingen nye kardinaler – fokus på rådgivning

Selvom konsistorier ofte forbindes med udnævnelsen af nye kardinaler, vil dette møde udelukkende have rådgivende karakter. Der vil ikke blive udnævnt nye kardinaler ved lejligheden. Fokus er i stedet rettet mod samtale, fælles refleksion og strategisk rådgivning.

For Pave Leo XIV, der blev valgt den 8. maj som den første amerikanske pave i Kirkens historie, bliver konsistoriet dermed en vigtig milepæl. Det er her, han for alvor træder frem som den, der sætter kursen for Kirken i de kommende år – ikke alene, men i dialog med hele det globale kardinalkollegium.