Tilgivet først

Mandagsprædiken om tilgivelse

Peter vil vide, hvor mange gange han skal tilgive. Jesus svarer med fortællingen om en mand, der får eftergivet en gæld, han aldrig kunne betale, men nægter at vise en anden den samme barmhjertighed.

Kort fortalt: I søndagens evangelium får en tjener eftergivet en enorm gæld. Kort efter kræver han en langt mindre gæld betalt af en anden mand. Jesus minder os om rækkefølgen: Vi har selv modtaget tilgivelse, før vi bliver bedt om at tilgive.

Hvor mange gange?

Peter spørger Jesus, hvor mange gange han skal tilgive sin bror. Syv gange? Det er ikke et småligt forslag. Hvis det samme menneske har svigtet én flere gange, kan syv gange føles som rigeligt. Peter vil vide, om der kommer et tidspunkt, hvor han har gjort nok. Jesus svarer med en lignelse om en tjener, der skylder sin konge så meget, at han aldrig vil kunne betale det tilbage. Tjeneren falder på knæ og beder om mere tid. I stedet eftergiver kongen hele gælden.

Kort efter møder tjeneren en mand, som skylder ham et langt mindre beløb. Manden falder også på knæ og beder om tid. Men tjeneren tager fat i ham og får ham kastet i fængsel. Den anden skylder ham faktisk penge; det er ikke en opdigtet gæld. Alligevel er tjenerens handlemåde rystende. Han har lige selv stået uden mulighed for at betale. Nu hører han sin egen bøn fra en andens mund og nægter at lytte.

Den gæld, man husker

Lignelsen bliver vanskeligere, når man tænker på et menneske, der skylder én en undskyldning. Et familiemedlem, der ikke kom, da der var brug for hjælp. En ven, der brød en fortrolighed. En person, som gjorde skade og siden opførte sig, som om intet var hændt. Sådan noget kan sidde i kroppen længe. Vreden kan vende tilbage, selv efter at man troede, den havde lagt sig.

Jesus beder ingen om at kalde et svigt ubetydeligt. Tilgivelse gør ikke det skete uskét og kræver ikke, at tilliden straks gives tilbage. Nogle gange er der brug for afstand og klare grænser. Men lignelsen spørger, hvad der sker, hvis kravet mod den anden aldrig bliver lagt fra sig. Tjeneren har fået frihed til at gå videre med sit liv. Alligevel bruger han sine frie hænder til at gribe fat om struben på en anden.

Først modtaget

Før spørgsmålet bliver, hvordan andre skal tilgives, må vi huske vores eget behov for tilgivelse. De fleste kender til ord, de gerne ville tage tilbage, og mennesker, de burde have behandlet bedre. Noget kan man forsøge at rette op på. Andet kan ikke gøres om. Det ophæver ikke den uret, andre har begået, men det minder os om, at vi også selv lever af Guds barmhjertighed.

Det er rækkefølgen i Jesu lignelse. Kongen eftergiver tjenerens gæld, før tjeneren møder den anden mand. Tilgivelsen begynder ikke med, at tjeneren viser sig storsindet. Han har allerede modtaget den. Derfor er lignelsens slutning også alvorlig: Jesus tager det alvorligt, når den, der selv har fået barmhjertighed, beslutter aldrig at vise den til andre.

At tilgive kan tage tid. Vreden forsvinder ikke nødvendigvis, og det skete bliver ikke gjort uskét. Men Jesus giver ikke Peter lov til at holde fast i et regnskab over, hvor mange gange han skylder sin bror tilgivelse. Den, der selv har fået barmhjertighed, skal også vise barmhjertighed. Det er lignelsens alvor, og det er det, der følger med ind i mandagen.

-karn