Sigrid Undset er mere end en nobelprismodtager

Oslo Katolske Bispedømme har indledt forberedelserne til en saliggørelsessag for Sigrid Undset. Hun er kendt som en af Nordens største forfattere, men Kirken ønsker nu at undersøge, om hendes liv også kan være et forbillede på kristen hellighed.

Sigrid Undset er verdenskendt for Kristin Lavransdatter og for Nobelprisen i litteratur. Mindre kendt er det, at hendes katolske tro kom til at præge hele hendes liv og forfatterskab. Med biskoppen af Oslos beslutning om at indlede arbejdet med en saliggørelsessag bliver hendes navn nu knyttet til noget langt større end litteratur: spørgsmålet om hellighed.

Mere end en stor forfatter

Når navnet Sigrid Undset nævnes, tænker de fleste på Nobelprisen i litteratur eller på den monumentale romantrilogi Kristin Lavransdatter. Hendes bøger har gennem generationer gjort middelalderens Norge levende for millioner af læsere, og hun regnes fortsat blandt de største forfattere, Norden har frembragt. Hendes skildringer af mennesker, der kæmper med kærlighed, skyld, frihed og ansvar, er stadig aktuelle, selv om de foregår flere hundrede år tilbage i tiden.

For Den Katolske Kirke er Sigrid Undset imidlertid mere end en stor forfatter. Hendes litterære talent var betydeligt, men det var hendes kristne liv, der gav forfatterskabet dets dybeste kraft. Derfor vakte det stor opmærksomhed, da biskop Fredrik Hansen den 8. juli under den årlige valfart til Selja meddelte, at Oslo Katolske Bispedømme har indledt forberedelserne til en officiel saliggørelsessag.

I sin prædiken understregede biskoppen, at Undset ikke blot skal huskes som Nobelprismodtager, men som et menneske, der levede sin tro med en sjælden konsekvens. Han beskrev hende som et forbillede på kristen tro, et liv levet i dyd og en vedvarende stræben efter hellighed. Samtidig udtrykte han håbet om, at hendes liv fortsat kan inspirere både Kirken i Norge og den universelle Kirke.

Fra historisk interesse til personlig tro

Sigrid Undsets vej til Den Katolske Kirke begyndte ikke med en religiøs oplevelse, men med en historisk interesse. Som ung forfatter arbejdede hun indgående med Europas middelalder og opdagede gradvist, at man ikke kunne forstå den europæiske civilisation uden at forstå den katolske tro, som havde formet den. Det, der begyndte som historiske studier, blev efterhånden til en personlig søgen efter sandheden.

Den 1. november 1924 blev hun optaget i Den Katolske Kirke i Sankt Torfinns Kapel i Hamar. Fire år senere blev hun lægdominikaner og knyttede sig til Dominikanernes Tredje Orden. Troen blev aldrig en privat sag eller en kulturel interesse. Den blev fundamentet for hele hendes liv, hendes tænkning og hendes forfatterskab.

Konversionen vakte betydelig opsigt i det overvejende lutherske Norge. Mange havde svært ved at forstå, hvorfor en af landets mest berømte forfattere valgte en kirke, som kun havde ganske få medlemmer. Men for Undset handlede valget ikke om tradition eller følelser. Hun var overbevist om, at hun havde fundet den kirke, hvor den kristne tro var blevet bevaret i sin fulde sammenhæng.

Litteratur med mennesket i centrum

Selv om Sigrid Undset ofte kaldes en katolsk forfatter, skrev hun ikke religiøse romaner i almindelig forstand. Hun skrev om mennesker. Om kærlighed, skyld, begær, tilgivelse, ægteskab, familie og ansvar. Netop derfor har hendes bøger bevaret deres aktualitet.

Kristin Lavransdatter er hendes mest kendte værk, men romanen er langt mere end en historisk fortælling. Den viser et menneskes liv fra ungdom til alderdom og beskriver de valg, som former et menneske. Kristin begår fejl, elsker lidenskabeligt, lider under konsekvenserne af sine handlinger og lærer gradvist, at frihed ikke består i at gøre, hvad man vil, men i at lære at elske sandt.

Hos Undset er Gud aldrig et tema ved siden af livet. Gud er den virkelighed, som hele menneskelivet udspiller sig i. Derfor bliver troen heller aldrig et moralsk tillæg til romanerne. Den er den horisont, hvor menneskets frihed, skyld og håb får deres rette betydning.

Et liv i kristen tjeneste

Biskop Fredrik Hansen fremhævede flere forhold, som ligger til grund for beslutningen om at indlede arbejdet med en saliggørelsessag. Han pegede blandt andet på Undsets vedvarende omsorg for de fattige, hendes hengivne pleje af sin handicappede datter og hendes tydelige forsvar for menneskelivets ukrænkelighed. Samtidig fremhævede han hendes omfattende forfatterskab, som har ført utallige læsere tættere på den kristne tro og holdt de nordiske middelalderhelgeners historie levende.

Det er netop denne helhed, Kirken ønsker at undersøge. En helgen bliver ikke kåret på grund af berømmelse, kunstnerisk talent eller historisk betydning. Kirken ser efter mennesker, hvis liv har været gennemlyst af evangeliet, og som gennem deres handlinger har peget på Kristus.

Efter drøftelser med Nordisk Bispekonference og eksperter i Undsets liv vurderer biskoppen, at tiden nu er moden til at indlede processen. Hvis sagen formelt åbnes i løbet af efteråret, vil Sigrid Undset få titlen Guds tjener, som er det første officielle skridt på vejen mod en eventuel salig- og senere helgenkåring.

Troen blev sat på prøve

Undsets kristne overbevisning kom ikke kun til udtryk i hendes bøger. Den prægede også hendes offentlige liv. Allerede i 1930’erne advarede hun mod nazismen og tog klart afstand fra den totalitære ideologi, mens mange endnu tøvede. Efter den tyske besættelse af Norge i 1940 måtte hun flygte gennem Sverige til USA.

Her brugte hun sine kræfter på at skabe opmærksomhed om Norges situation og arbejdede aktivt for de allieredes sag. Hun betragtede kampen mod nazismen som en kamp for menneskets værdighed og frihed – værdier, hun mente havde deres rod i den kristne tro.

Hendes liv viser derfor, at tro ikke kun handler om bøn og gudstjeneste, men også om modet til at handle, når menneskets værdighed trues.

Hellighed i hverdagen

Når mange hører ordet helgen, tænker de på ekstraordinære mirakler eller mennesker, der levede fjernt fra hverdagens udfordringer. Den katolske forståelse er en anden. Hellighed vokser frem midt i det almindelige liv, hvor mennesker dag efter dag forsøger at leve i Kristi efterfølgelse.

Sigrid Undset var ikke nonne eller mystiker. Hun var mor, enke, forfatter og samfundsdebattør. Hun oplevede både familielivets glæder og store personlige sorger. Netop derfor bliver hendes liv genkendeligt for moderne mennesker. Hun viser, at kristen tro ikke fjerner mennesket fra verden, men kalder det til at leve mere sandt og mere ansvarligt midt i den.

Det er denne form for hellighed, Kirken nu ønsker at undersøge. Ikke en fejlfri tilværelse, men et liv, hvor troen gradvist har formet mennesket.

Et forbillede for hele Kirken

Om Sigrid Undset en dag bliver salig- eller helgenkåret, ved ingen. Den proces kan tage mange år og kræver både grundige historiske undersøgelser og opfyldelsen af Kirkens betingelser for en helgenkåring.

Men allerede nu sender beslutningen fra Oslo et vigtigt signal. Kirken ønsker at løfte en moderne nordisk lægkvinde frem som et muligt forbillede for kristne over hele verden. Ikke først og fremmest fordi hun skrev store romaner, men fordi hendes liv pegede på Kristus.

Det er derfor Sigrid Undset stadig taler så stærkt til både troende og ikke-troende. Hendes bøger minder os om menneskets storhed og skrøbelighed. Hendes liv minder os om, at sand frihed ikke findes uden sandhed, og at hellighed ikke begynder med store bedrifter, men med den daglige vilje til at følge Kristus.

-karn

Resumé af Kristin Lavransdatter

Kristin Lavransdatter er Sigrid Undsets mest kendte værk og består af tre bind: Kransen, Husfruen og Korset. Romanen foregår i Norge i første halvdel af 1300-tallet og følger Kristin fra barndom til død. Samtidig skildrer den middelalderens samfund, hvor troen gennemstrømmer både hverdagsliv, familie og politik.

Kristin vokser op som datter af den velstående og fromme Lavrans Bjørgulfssøn. Hun er lovet bort til den retskafne Simon Darre, men forelsker sig lidenskabeligt i den karismatiske Erlend Nikulaussøn. På trods af familiens modstand og kirkens normer vælger hun Erlend og indleder et forhold til ham, før de bliver gift. Det valg kommer til at præge resten af hendes liv.

Ægteskabet bliver ikke den lykke, Kristin havde drømt om. Erlend viser sig at være modig og charmerende, men også uansvarlig og politisk uforsigtig. Kristin må bære en stor del af ansvaret for hjemmet, gården og deres mange børn. Hun kæmper med kærlighed, skuffelse, stolthed og skyld, mens hun forsøger at holde familien samlet.

Gennem hele romanen følger læseren Kristins indre udvikling. Hun oplever både lidenskab, sorg, tab og anger, men også tilgivelse og en gradvis modning i troen. Hvor hun som ung ofte søger sin egen vilje, lærer hun med årene at forstå ansvar, ydmyghed og kærlighedens omkostninger.

Romanen kulminerer under pestens hærgen i 1349. Kristin ofrer sig for syge og døende og dør selv af sygdommen. Hendes liv ender ikke med triumf i verdslig forstand, men med en forsoning med Gud og en fred, der giver hele fortællingen dens dybeste mening.

Kristin Lavransdatter er derfor langt mere end en historisk roman. Den er en skildring af menneskets liv under Guds nåde – af frihed, synd, kærlighed, ansvar og håbet om forsoning. Netop denne dybe forståelse af mennesket var en af hovedårsagerne til, at Sigrid Undset modtog Nobelprisen i litteratur i 1928.

-karn