Kieler-søskende – fra modstandskamp til kirkens tjeneste

Historien om Kieler-søskendene handler ikke kun om modstandskamp. Den handler også om tro, menneskeværd og et livslangt engagement i at bygge samfund og fællesskaber op efter krigens mørke.

Modstandskampen gjorde Kieler-søskendene til en del af Danmarks historie. Men deres vigtigste indsats udfoldede sig i årtierne efter krigen. Hver på deres måde bidrog de til at styrke menneskeværd, fællesskab, tro og ansvar – værdier, der fortsat sætter spor i både samfund og kirkeliv.

Danmark har gennem historien kendt mange modige mænd og kvinder. Men kun få familier har sat så tydelige spor i både nationens og Kirkens historie som familien Kieler.

Når navnet Kieler nævnes, tænker de fleste på Jørgen Kieler. Han blev et af modstandsbevægelsens mest kendte ansigter og senere en respekteret læge og samfundsdebattør. Men Jørgen var ikke alene. Han voksede op i en søskendeflok, hvor ansvarsfølelse, mod og viljen til at tjene andre mennesker blev omsat til handling.

Under den tyske besættelse deltog Jørgen, Elsebet, Flemming og Bente Kieler alle aktivt i modstandskampen. De risikerede deres frihed og i nogle tilfælde deres liv i kampen mod nazismen. Den yngste søster, Lida, var for ung til at deltage, men voksede op i en familie, hvor besættelsens dramatiske begivenheder kom til at sætte varige spor.

Det er imidlertid ikke modstandskampen alene, der gør Kieler-søskendene bemærkelsesværdige. Mange danskere deltog i frihedskampen. Få kom efterfølgende til at præge både samfundsliv og kirkeliv gennem årtier.

Da friheden fik en dybere betydning

For de fleste danskere markerede befrielsen afslutningen på en mørk tid. For flere af Kieler-søskendene blev den begyndelsen på en ny søgen. Krigen havde vist dem både menneskets storhed og dets afgrunde. De havde oplevet mod, offervilje og solidaritet, men også set, hvordan ideologier kunne forvandle samfund til systemer præget af frygt og undertrykkelse.

I årene efter krigen fandt både Elsebet og Flemming Kieler vej til Den Katolske Kirke. Begge modtog undervisning hos pastor Hubert Messerschmidt, som kom til at få stor betydning for deres videre liv. Konversionerne fremstår som resultatet af en dyb søgen efter et fundament, der kunne bære efter de erfaringer, som krigen havde efterladt.

Jørgen Kieler valgte en anden vej. Han konverterede aldrig til katolicismen, men blev gennem hele sit liv en stærk stemme for menneskeværd, ansvar og historisk erindring. Trods forskellene kom søskendene til at dele en fælles overbevisning om, at frihed forudsætter moral, ansvar og respekt for det enkelte menneske.

Troen omsat til handling

For Elsebet og Flemming Kieler blev troen ikke en privat sag. Den blev omsat til konkret handling.

Elsebet blev en af de mest markante skikkelser i dansk katolsk lægmandsarbejde. Hun organiserede kurser, bibelhøjskoler og familie-weekender, deltog i Synoden og ledede gennem mange år Katolsk Forlag. Som forfatter, foredragsholder og formidler arbejdede hun utrætteligt for at gøre Bibelen og Kirkens tro tilgængelig for almindelige mennesker.

Flemming Kieler afsluttede sin lægeuddannelse og virkede gennem mange år som praktiserende læge. Efter selv at have oplevet dødsdom, fangenskab og krig brugte han resten af sit liv på at hjælpe andre. Samtidig engagerede han sig i undervisning, familiearbejde og kirkelige aktiviteter. Gennem bøger, foredrag og personlig vejledning blev han en vigtig stemme i det katolske Danmark efter Andet Vatikankoncil.

Hos begge søskende blev troen forbundet med tjeneste. De søgte ikke opmærksomheden for dens egen skyld. De ønskede at bygge op. Deres indsats var præget af en overbevisning om, at den frihed, man havde kæmpet for under besættelsen, også måtte forankres i sandhed, samvittighed og tro.

Den stille arv

Bente Kieler kom sjældnere i offentlighedens søgelys end sine søskende. Alligevel efterlod hun sig en betydningsfuld arv gennem sit engagement for kirkelige og velgørende formål. Også i dag lever hendes omsorg for Kirken og samfundet videre gennem den fond, der bærer hendes navn, og som fortsat støtter initiativer inden for uddannelse, kirke- og samfundsliv. Blandt de projekter, der har modtaget støtte, er det katolske medie og samfundsmagasin arnkilde.dk

Det er karakteristisk for hele familien, at deres indsats sjældent handlede om dem selv. Uanset om det skete gennem modstandskamp, lægegerning, undervisning, forlagsarbejde eller økonomisk støtte, var målet at tjene andre mennesker og styrke de fællesskaber, de var en del af.

Mere end en modstandsfamilie

Når man ser tilbage på Kieler-søskendenes liv, er det let at lade blikket standse ved de dramatiske år under besættelsen. Arrestationerne, dødsdommene og modstandskampen er en vigtig del af historien. Men de fylder kun få år i et langt liv.

Det mest bemærkelsesværdige er de mange årtier, der fulgte efter. Elsebet, Flemming, Jørgen og Bente brugte hver på deres måde resten af livet på at bygge op. De skrev bøger, helbredte syge, underviste, støttede gode formål og bidrog til samfundsdebatten. Deres liv blev et vidnesbyrd om, at mod ikke kun viser sig i krigstid. Mod viser sig også i den trofaste tjeneste gennem hverdagens mange år.

Historien om Kieler-søskendene er derfor mere end fortællingen om en modstandsfamilie. Den er fortællingen om mennesker, der efter krigens mørke valgte at bruge deres liv på at styrke tro, menneskeværd og fællesskab. Derfor hører deres historie ikke kun hjemme i Danmarks historie. Den hører også hjemme i historien om Den Katolske Kirke i Danmark.

-karn