Alkohol og kræft

Nyere forskning gør op med en gammel forestilling om alkohol

SUNDHED · I årtier blev et dagligt glas vin forbundet med et sundere hjerte og et længere liv. I dag er forskerne langt mere skeptiske. Alkohol er dokumenteret som årsag til mindst syv kræftformer, og selv små mængder kan øge risikoen. Samtidig har en opsigtsvækkende amerikansk sag rejst alvorlige spørgsmål om alkoholindustriens indflydelse på forskningen.

Et glas rødvin til middagen. Ikke for meget, naturligvis, men et enkelt glas. I årtier blev det betragtet som forholdsvis harmløst og undertiden ligefrem anbefalet som en del af en sund livsstil. Især rødvin fik ry for at beskytte hjertet, og forestillingen blev så udbredt, at den næsten fik karakter af almindelig sundhedsviden. I dag er billedet et andet. Amerikanske sundhedsmyndigheder advarer om sammenhængen mellem alkohol og kræft, Verdenssundhedsorganisationen WHO fastslår, at der ikke kan angives en risikofri nedre grænse for alkohol i forhold til kræft, og forskere ser langt mere kritisk på de undersøgelser, der tidligere syntes at vise en sundhedsgevinst ved et moderat alkoholforbrug. Det betyder ikke, at et enkelt glas vin indebærer samme risiko som et stort dagligt alkoholforbrug. Risikoen vokser med mængden. Men den gamle forestilling om en bestemt daglig dosis alkohol som noget sundhedsfremmende har ikke længere det videnskabelige fundament, den engang blev tillagt.

Da lidt alkohol så ud til at være sundere end ingen alkohol

En stor del af forestillingen om alkoholens gavnlige virkninger stammer fra observationsstudier, hvor forskere fulgte store grupper mennesker og sammenlignede deres alkoholvaner med sygdom og dødelighed. Flere af undersøgelserne viste, at personer med et moderat alkoholforbrug tilsyneladende havde mindre hjerte-kar-sygdom og i nogle tilfælde lavere dødelighed end mennesker, der slet ikke drak. Resultaterne blev ofte beskrevet med den såkaldte J-kurve: Afholdsfolk havde en bestemt risiko, mennesker med et lille eller moderat alkoholforbrug en lidt lavere risiko, mens risikoen steg kraftigt ved et stort forbrug. Kurven syntes dermed at vise noget bemærkelsesværdigt – at lidt alkohol ikke blot var mindre skadeligt end meget alkohol, men ligefrem sundere end ingen alkohol.

Problemet er, at mennesker ikke kan sammenlignes så enkelt. Den person, der drikker et glas vin til en veltilberedt middag, kan på mange andre områder adskille sig fra den person, der ikke drikker. Indkomst, uddannelse, kost, motion, rygning, vægt, socialt liv og adgang til sundhedsydelser påvirker alle helbred og levetid. Samtidig har gruppen af afholdsfolk i nogle undersøgelser omfattet tidligere alkoholbrugere, der var holdt op med at drikke på grund af sygdom eller tidligere alkoholproblemer. Hvis sådanne forskelle ikke bliver tilstrækkeligt korrigeret, kan alkoholen få æren for en sundhedsgevinst, som helt eller delvist skyldes noget andet. Det amerikanske National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, NIAAA, peger i sin nuværende vejledning på problemerne ved de tidligere undersøgelser. Dermed er også fortolkningen af den berømte J-kurve blevet langt mere usikker: Den lavere sygdomsrisiko, man observerede blandt moderate alkoholbrugere, behøver ikke at være forårsaget af alkoholen.

Det amerikanske forsøg, der blev standset

Debatten fik en opsigtsvækkende drejning i USA, da myndighederne forsøgte at gennemføre et stort randomiseret forsøg, som skulle give et sikrere svar. Forsøget hed Moderate Alcohol and Cardiovascular Health Trial, MACH, og skulle omfatte omkring 7.800 deltagere. Tanken var at undersøge, om omtrent én alkoholisk genstand om dagen kunne reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom og diabetes. Et randomiseret forsøg ville i princippet være langt bedre egnet end de gamle observationsstudier til at afgøre, om alkoholen selv havde en beskyttende virkning. Projektet kunne derfor være blevet det stærkeste videnskabelige argument for det daglige glas alkohol.

Men forsøget blev kontroversielt, da det kom frem, at alkoholindustrien havde været involveret i finansieringen, og at der havde været omfattende kontakter mellem forskere, ansatte ved det amerikanske alkoholforskningsinstitut NIAAA og repræsentanter for industrien. En intern undersøgelse under National Institutes of Health, NIH, fandt så alvorlige problemer omkring forsøgets tilblivelse, at dets troværdighed blev draget i tvivl. NIH’s arbejdsgruppe konstaterede blandt andet, at kontakterne med industrien kunne give indtryk af, at forsøget var blevet udformet med forventning om at påvise gavnlige virkninger af moderat alkoholforbrug. Forsøget var samtidig ikke indrettet til på tilfredsstillende måde at undersøge nogle af alkoholens væsentlige langsigtede skadevirkninger, herunder kræft. NIH standsede finansieringen i 2018, og forsøget blev lukket.

Sagen dokumenterer ikke, at alkoholindustrien har opfundet hele forestillingen om det sunde glas vin. Forskningen i moderat alkoholforbrug går langt længere tilbage, og der findes mange undersøgelser, som ikke har forbindelse til MACH-projektet. Det ville derfor være forkert at omskrive en kompliceret forskningshistorie til en enkel fortælling om, at industrien opfandt et sundhedsråd for at sælge mere alkohol. MACH-sagen viste imidlertid noget andet og ganske alvorligt: hvor problematisk forholdet mellem forskning og industri kan blive, når virksomheder har en stor økonomisk interesse i det svar, forskningen skal levere. Når et forskningsprojekt undersøger, om et produkt gavner eller skader menneskers helbred, er uafhængigheden ikke en formalitet. Den er en forudsætning for tilliden til resultatet.

Syv kræftformer er forbundet med alkohol

På kræftområdet er dokumentationen langt tydeligere. Alkoholiske drikke er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af WHO’s internationale kræftagentur IARC, og der er dokumenteret en årsagssammenhæng mellem alkohol og mindst syv former for kræft: kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet, spiserøret og leveren samt tyk- og endetarmskræft og brystkræft hos kvinder. I januar 2025 udsendte den amerikanske Surgeon General en særlig rådgivning om alkohol og kræft. Her blev sammenhængen med de syv kræftformer fremhævet, ligesom det blev understreget, at risikoen for visse kræftformer kan stige allerede ved omkring én alkoholisk genstand om dagen eller mindre. Det afgørende er dermed, at kræftrisikoen ikke begynder ved alkoholafhængighed eller ved det forbrug, vi almindeligvis betegner som alkoholmisbrug.

Det spiller heller ikke nogen afgørende rolle, om alkoholen kommer fra rødvin, hvidvin, øl eller spiritus. Det centrale stof er ethanol. Når kroppen nedbryder ethanol, dannes blandt andet acetaldehyd, som kan beskadige DNA. Alkohol kan desuden påvirke hormonniveauer, oxidativt stress og andre biologiske processer, der har betydning for udviklingen af kræft. Det gør den gamle særstatus for rødvin vanskelig at opretholde. Rødvin indeholder ganske vist stoffer, blandt andet polyfenoler, som isoleret betragtet har interessante biologiske egenskaber, men den indeholder stadig ethanol. De mulige gavnlige stoffer ophæver ikke alkoholens kræftfremkaldende egenskaber.

Hvad betyder det, at ingen mængde er risikofri?

WHO formulerer konklusionen skarpt: Der kan ikke fastsættes et alkoholforbrug, som er risikofrit i forhold til kræft. Den formulering kan let give et forkert billede, hvis den står alene. At der ikke findes en dokumenteret risikofri nedre grænse betyder ikke, at et enkelt glas vin er lige så farligt som en flaske vin om dagen. Risikoen er dosisafhængig. Et lille forbrug indebærer en lille ekstra risiko for den enkelte, mens et stort og langvarigt forbrug medfører en langt større risiko. Det afgørende nye er ikke, at et enkelt glas pludselig er blevet meget farligt. Det er erkendelsen af, at man ikke kan udpege det daglige glas som sundt eller helt uden helbredsmæssig risiko.

Selv en lille individuel risiko får betydning, når den gælder millioner af mennesker. WHO har anslået, at omkring 740.000 nye kræfttilfælde globalt i 2020 kunne tilskrives alkohol, og mere end 100.000 af tilfældene blev forbundet med et let til moderat forbrug på op til to alkoholiske drikke om dagen. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at kræftrisikoen ikke kun vedrører mennesker med et synligt alkoholproblem. Et menneske kan have fuldstændig kontrol over sit forbrug, aldrig være beruset, aldrig have haft sociale problemer på grund af alkohol og stadig være udsat for ethanolens biologiske virkninger. Afhængighed og kræftrisiko er to forskellige spørgsmål, som alt for ofte bliver blandet sammen i den almindelige samtale om alkohol.

Det daglige glas er ikke medicin

Hvis målet alene er at minimere den alkoholrelaterede kræftrisiko, er konklusionen enkel: Den laveste risiko opnås ved ikke at drikke alkohol. Det betyder ikke, at enhver, der nyder et glas vin til middagen, udsætter sig selv for en dramatisk fare. Mennesker accepterer små risici på mange områder af livet, og sundhedsvidenskaben kan beskrive en risiko uden dermed at bestemme, hvordan hvert enkelt menneske skal leve. Der er stor forskel på at sige, at noget indebærer en målbar risiko, og at sige, at ingen bør gøre det. Men valget bør træffes på et korrekt grundlag, og her er forskellen mellem den gamle og den nyere forståelse betydelig.

Tidligere kunne mennesker få det indtryk, at de ligefrem gjorde noget godt for deres helbred ved at drikke et dagligt glas rødvin. Det råd er der ikke længere et sikkert videnskabeligt grundlag for. Amerikanske NIAAA anbefaler ikke mennesker, der afholder sig fra alkohol, at begynde at drikke af hensyn til deres helbred. Historien om det daglige glas viser samtidig, hvor vanskeligt det kan være at ændre en forestilling, når den først har fået plads i kulturen. De tidligere undersøgelser behøver ikke have været bedrageriske; de fandt statistiske sammenhænge, som forekom overbevisende. Senere forskning har gjort det tydeligere, hvor vanskeligt det er at skelne alkoholens virkning fra alle de andre forskelle mellem mennesker, der drikker lidt, meget eller slet ikke. MACH-sagen føjer endnu et lag til historien ved at vise, hvorfor økonomiske interesser og uafhængig sundhedsforskning må holdes tydeligt adskilt.

På kræftområdet står konklusionen fastere: Alkohol er kræftfremkaldende. Det gælder alkoholen i øl, vin og spiritus. Risikoen findes også ved et lille forbrug og stiger med mængden. Det betyder ikke, at glasset vin ved middagsbordet skal omgives af frygt. Men forestillingen om, at det daglige glas i sig selv er godt for helbredet, bør lægges væk.

Et glas vin kan være noget, man vælger at nyde. Det bør ikke længere betragtes som noget, man drikker for helbredets skyld.

-karn