Hvem leder Kirken, når paven holder ferie?

Pave Leo XIV er taget på sommerferie, men den verdensomspændende katolske kirke holder aldrig fri. Mens paven får nogle dages ro, fortsætter Den Hellige Stols arbejde med diplomati, bispeudnævnelser, kirkeret og ledelsen af en kirke med omkring 1,4 milliarder katolikker.

Pave Leo XIV er i disse dage taget på sommerferie. Den daglige koordinering af arbejdet i Vatikanet varetages derfor i høj grad af kardinalstatssekretær Pietro Parolin – den samme kardinal, som tidligere på året besøgte Danmark som pavens særlige udsending ved markeringen af 1.200-året for Ansgars mission. Men hvem leder egentlig Kirken, når paven holder ferie, og hvorfor tales der oftere om Den Hellige Stol end om Vatikanet?

En kirke, der aldrig lukker

Når en statsleder holder ferie, overtager en vicepræsident eller en fungerende regeringschef ofte de daglige opgaver. Sådan fungerer det ikke i Den Katolske Kirke. Paven forbliver Kirkens øverste hyrde, uanset hvor han opholder sig. Han kan til enhver tid træffe beslutninger, underskrive dokumenter eller lade sig orientere om begivenheder, hvis situationen kræver det.

Det betyder dog ikke, at alt arbejde samler sig på pavens skrivebord. Den Katolske Kirke er en verdensomspændende organisation med omkring 1,4 milliarder medlemmer, tusindvis af biskopper, hundredvis af bispedømmer og diplomatiske forbindelser til størstedelen af verdens lande. Hver eneste dag behandles sager om biskopper, kirkeret, økonomi, mission, kommunikation, helligkåringer og internationale relationer. Det arbejde kan ikke sættes på pause, fordi paven holder ferie.

Den Hellige Stol er mere end Vatikanstaten

Mange bruger ordene Vatikanet og Den Hellige Stol som om, de betyder det samme. Det gør de ikke.

Vatikanstaten er den lille, selvstændige stat midt i Rom, som blev oprettet i 1929 for at sikre pavens uafhængighed. Den Hellige Stol er derimod den juridiske betegnelse for pavens embede og den centrale ledelse af Den Katolske Kirke.

Ordet stol skal forstås som et bispesæde eller et embede. Paven er biskop af Rom, og hans bispesæde kaldes Den Hellige Stol. Det er derfor Den Hellige Stol – og ikke Vatikanstaten – der udveksler ambassadører, indgår internationale aftaler og repræsenterer Kirken i forhold til verdens stater og internationale organisationer.

Kardinal Parolin holder sammen på arbejdet

Den person, der har det største ansvar for den daglige koordinering, er kardinalstatssekretær Pietro Parolin. Han fungerer ikke som pave eller “vikar” for paven, men som den øverste koordinator for Den Hellige Stols administration.

Hans opgave er at sikre, at de mange dikasterier – Vatikanets centrale myndigheder – arbejder sammen, og at kontakten til de pavelige ambassader, de lokale kirker og verdens regeringer fungerer. Hvis der opstår internationale konflikter eller større kirkelige spørgsmål, er Statssekretariatet det naturlige omdrejningspunkt, indtil paven eventuelt skal træffe en personlig beslutning.

Kuriens arbejde fortsætter

Den romerske kurie består af en række dikasterier med ansvar for hvert sit område af Kirkens liv. Nogle beskæftiger sig med troslære, andre med liturgi, biskopper, evangelisering, præsteuddannelse, økonomi eller helgenkåringer.

Hvert dikasterium ledes af en kardinal eller en anden højtstående embedsmand, som fortsætter sit arbejde, også når paven holder ferie. De fleste sager afgøres inden for de rammer, som allerede er fastlagt. Kun de spørgsmål, der ifølge kirkeretten kræver pavens personlige godkendelse, afventer hans underskrift eller beslutning.

Det betyder, at Kirkens daglige liv fortsætter næsten uændret, selv om pavens offentlige kalender er blevet mindre.

Et roligere program – ikke et tomt embede

Det mest synlige tegn på pavens ferie er, at antallet af audienser og officielle møder bliver reduceret. Der bliver bedre tid til bøn, læsning og hvile, men ansvaret for embedet forsvinder ikke.

Skulle der opstå en alvorlig international krise eller en kirkelig begivenhed, som kræver pavens stillingtagen, kan han straks vende tilbage til arbejdet. Ingen andre kan overtage hans myndighed. Derfor findes der heller ikke nogen egentlig “fungerende pave”, når den siddende pave holder ferie.

En tradition med tid til eftertanke

Gennem historien har mange paver søgt væk fra Roms sommerhede for at få nogle ugers ro. Formålet har ikke været at trække sig fra ansvaret, men at skabe plads til bøn, refleksion og genopbygning af kræfterne.

For de fleste katolikker rundt om i verden mærkes pavens ferie kun ved et lidt roligere offentligt program. Bag kulisserne fortsætter arbejdet i Den Hellige Stol som alle årets øvrige dage – og den verdensomspændende kirke ledes videre med den kontinuitet, som gennem århundreder har været et af dens kendetegn.

-karn