Et kloster for enden af grusvejen

USA 250 ÅR · ESSAY

Midt mellem Santa Fe, Ghost Ranch, Los Alamos og New Mexicos røde klipper ligger et benediktinerkloster, hvor dagen stadig begynder med kirkeklokken. Monastery of Christ in the Desert fortæller en side af USA, som sjældent fylder i fortællingen om nationens første 250 år.

Når USA fejrer 250 år som nation, handler fortællingen ofte om frihed, pionerer, teknologiske landvindinger og økonomisk vækst. Men USA rummer også en anden historie. En historie om mennesker, der gennem århundreder har søgt stilheden, fællesskabet og Gud. Ingen steder bliver den fortælling tydeligere end i det nordlige New Mexico, hvor landskabet samler nogle af de vigtigste kapitler i Amerikas historie.

Et kloster for enden af grusvejen

Der findes egne af USA, hvor historien ligger lag på lag. New Mexico er en af dem. Her møder de røde klipper landsbyer med spanske kirker, gamle pueblo-bebyggelser, kunstnerkolonier og moderne forskningscentre. Få steder fortæller så meget om USA’s udvikling som dette hjørne af landet. Kører man nordpå fra Santa Fe gennem den lille by Abiquiú og videre mod Chama Canyon, bliver landskabet gradvis mere øde. Vejen snor sig mellem røde klipper og tørre flodlejer, inden asfalten afløses af en lang grusvej. Her forsvinder mobilmasterne, trafikken og de fleste tegn på det moderne samfund. Til sidst dukker Monastery of Christ in the Desert frem mellem bomuldstræerne langs Chama-floden, omgivet af et landskab, der synes næsten uberørt.

Klostret blev grundlagt i 1964, men den livsform, der leves her, er næsten femten århundreder ældre. Benediktinermunkene følger fortsat den regel, som Sankt Benedikt skrev i 500-tallet, og dagens rytme bestemmes ikke af kalenderaftaler eller telefoner, men af kirkeklokken. Tidebønner, messe, arbejde, måltider og stilhed afløser hinanden i en fast orden, som generation efter generation har levet efter. Det er en livsrytme, der virker overraskende midt i et af verdens mest moderne samfund, men som samtidig fortæller, at USA aldrig kun har været historien om vækst, fremskridt og nye horisonter.

Et landskab, der fortæller Amerikas historie

Det særlige ved Monastery of Christ in the Desert er ikke alene klostret, men også det landskab, det ligger i. Få timers kørsel herfra finder man nogle af de steder, der hver især fortæller en vigtig del af USA’s historie.

I Bandelier National Monument findes klippeboliger og spor efter Ancestral Pueblo-folket, som levede her længe før europæerne satte fod på det nordamerikanske kontinent. Santa Fe, grundlagt i begyndelsen af 1600-tallet, er en af USA’s ældste byer og bærer stadig tydelige spor af den spanske kolonitid og den katolske kirkes tidlige tilstedeværelse. Gamle kirker, klostre og adobehuse minder om, at kristendommen har været en del af dette landskab i flere hundrede år.

Ikke langt derfra ligger Ghost Ranch, hvor kunstneren Georgia O’Keeffe fandt motiverne til nogle af sine mest berømte malerier. De røde klipper, de lyse mesaer og det skiftende lys gjorde området til et af de mest ikoniske landskaber i amerikansk kunst. Kun en times kørsel mod syd ligger Los Alamos, hvor Manhattanprojektet under Anden Verdenskrig samlede nogle af verdens førende videnskabsfolk. Endnu længere mod syd ligger Trinity Site, hvor verdens første atomprøvesprængning fandt sted.

Det er sjældent, at så mange fortællinger mødes inden for et forholdsvis lille område. De oprindelige folk, de spanske missionærer, nybyggerne, kunstnerne, forskerne og benediktinermunkene har alle sat deres spor i det samme landskab. New Mexico bliver derfor et koncentrat af Amerikas historie, hvor fortid og nutid hele tiden spejler sig i hinanden.

En retræte i stilhed

Monastery of Christ in the Desert er ikke kun et sted, man besøger i nogle timer. Klostret tager imod gæster fra hele verden, som ønsker at tilbringe nogle dage i stilhed og leve side om side med munkene. Man bor enkelt, deltager efter eget ønske i messer og tidebønner og følger den rolige rytme, som præger klosterlivet. Retræten er åben for både troende og mennesker, der blot søger nogle dage væk fra en hverdag fyldt med støj, travlhed og konstante afbrydelser.

For mange bliver netop stilheden den største oplevelse. Når telefonen ligger slukket, og dagens tempo bestemmes af kirkeklokken i stedet for notifikationer, opstår der et rum til eftertanke, som kan være svært at finde andre steder. Klostret tilbyder ingen spektakulære aktiviteter, men netop derfor bliver opholdet en anderledes form for rejse. Omgivet af de røde klipper og Chama-flodens stille løb opdager mange, at naturens storhed og stilheden gensidigt forstærker hinanden.

Et andet Amerika

De fleste, der rejser gennem det amerikanske sydvest, planlægger turen omkring Grand Canyon, Monument Valley, Zion eller Arches National Park. Det er forståeligt. Landskaberne hører til verdens mest spektakulære, og de efterlader indtryk, som varer hele livet. Men indimellem findes de mest mindeværdige oplevelser et sted, der slet ikke står øverst i rejsebøgerne.

For enden af en støvet grusvej ligger et kloster, hvor mennesker stadig står op før solopgang for at synge tidebøn, arbejde med hænderne og tage imod fremmede med den gæstfrihed, som har præget benediktinerordenen gennem århundreder. Her bliver det tydeligt, at USA også er formet af mennesker, som har viet deres liv til bøn, undervisning, omsorg og fællesskab. Den historie fylder sjældent meget i fortællingen om nationens udvikling, men den lever videre i kirker, klostre og menigheder over hele landet.

Når USA markerer sit 250-års jubilæum, er det værd også at standse ved denne del af fortællingen. Monastery of Christ in the Desert viser, at nationens historie ikke kun er skrevet af præsidenter, generaler, opfindere og entreprenører. Den er også blevet formet af mennesker, der har valgt stilheden frem for støjen og fællesskabet frem for berømmelsen. Midt i New Mexicos storslåede landskab bliver klostret derfor mere end en seværdighed. Det bliver et vindue ind til et andet Amerika – et Amerika, der fortsat minder om, at et samfund ikke alene formes af det, det bygger, men også af det, det vælger at bevare.

-karn

Fotogalleri

Læs også: