Katolsk Ugeblad maj 1940: Troens rødder

Rodens Livskraft

Midt i en krigstidens forår reflekterer Katolsk Ugeblad over livets skjulte kilder. Med udgangspunkt i havens planter skriver teksten fra maj 1940 om rodens livskraft som billede på troens dybde, modstandskraft og mulighed for åndelig fornyelse.

Jeg har holdt Revy over de Træer og Buske i min Have for at se, hvor stort et »Mandefald« den jernhaarde Vinter har forvoldt. Der er nogle Stykker. Midt mellem de frodigt sky­dende Buskads stritter grimme, sorte Kviste. Og naar jeg snitter i dem med min Lommekniv, møder jeg ingen Steder den grønne, forjættende Farve. Kun brunt og graat Træ, som er knastørt. Her er intet Liv.

Men Dødens Værk er Undtagelsen. Det er den friske, lysegrønne Tone, som behersker hele Billedet.

Og jeg spørger mig selv, hvorfor disse Planter og Træer gik ud, medens deres plantelige Kollegaer har klaret sig saa fortræffeligt og ganske uanfægtede gror og gror i vældig Livsfylde?

Uden at komme nærmere ind paa Spørgsmaalet, som jeg ikke har faglig Forudsætning for at besvare, slaar jeg fast, at de Vækster, der gik ud, ikke ejede den samme Livskraft som de andre. Jeg maa iøvrigt formode, at det særligt er Roden, der gemmer den uendelige Livsfylde. Thi for visse Planters Vedkommende ser jeg Stænglerne visne, saa kun Roden er tilbage, og dog bryder Livet frem i Magt og Vælde, saa snart Foraaret sætter ind.

Uvilkaarligt vender jeg Tanken mod Menneskenes Verden for at finde Lighedspunkter. Er der ikke hos os den samme Forskel? Der er Mennesker, som ejer et Reservefond af Livskraft, der gør det muligt for dem uskadt at slippe gennem Livets »strenge Vintre«. Og der er andre, som bukker under for de samme Storme. Jeg tænker ikke just paa Døden, men paa dem, der aandeligt talt har givet op.

Er det ikke i Roden, jeg skal søge Aarsagen? Gaar din Rod dybt ned i Mulden? Formaar du at suge Kraft af selve Livets dybe Grund? Med andre Ord: Har du Kontakt med det dybeste i Tilværelsen? Ejer du Troen, en Reservefond af Livskraft?

Det kan være, at du svarer: Jeg synes ikke, jeg har denne Livsfylde i mig, og dog er jeg ikke uden Tro.

Men saa maa jeg spørge: Er din Tro levende?

Ved Foraartstid er der et rigt pulserende Liv i Træets Indre. Helt nede fra Røddernes alleryderste haarfine Spidser og helt op gennem Stammen til Kvis­tenes yderste Knopper strømmer ustandselig Saften, den, der skal bevirke, at Livets Under sker paany.

Er der i dig en Higen, en Stræben efter at give, efter at folde dig ud? Du svarer: Jeg er bange for, at der er Stilstand. Jeg har vænnet mig til at leve med i Hverdagslivets Bagateller uden at ænse, at noget nyt burde bryde frem i mit Sind, endsige at jeg skulde anstrenge mig for, at der skete en gennemgribende Forandring.

Nuvel, medens du tænker over det, indser du, hvor trist din Tilstand er. Du længes efter nyt Liv. Saa søg da Livsfornyelsen i Bøn, i Læsning af gode Bøger, fremfor alt i Studiet af Guds Ord. Er du til Messe, da vær helt med i det hellige, der sker paa Alteret. Søg i Sakramenternes friske Kilder.

Det er paa Tide, at dit Foraar begynder.

C. B.