Bonifatius og Kirkens liv i Norden

Sankt Bonifatius lagde grunden til kristendommens udbredelse i Nordeuropa. I dag lever hans arv videre gennem Bonifatiuswerk, som fortsat støtter den katolske Kirke i Danmark og resten af Norden.

Grundlovsdag mindes den katolske Kirke Sankt Bonifatius, missionæren og martyren, der kaldes “Tysklands apostel”. Hans indsats for at evangelisere de germanske folk og opbygge en stærk kirkelig struktur fik betydning langt ud over hans egen tid. Også i Danmark og resten af Norden lever hans arv videre gennem Bonifatiuswerk, som fortsat yder betydelig støtte til den katolske Kirkes liv og arbejde.

Sankt Bonifatius er en af de mest betydningsfulde skikkelser i den vesteuropæiske kirkes historie. Selvom han først og fremmest forbindes med Tyskland, rækker hans betydning langt ud over de områder, hvor han selv virkede. Også Norden – og dermed Danmark – er indirekte præget af den kirkelige struktur og missionstænkning, som Bonifatius var med til at opbygge.

Bonifatius blev født omkring år 675 i det angelsaksiske England under navnet Winfrid. Som ung trådte han ind i klosterlivet og udviklede sig til en dygtig prædikant og teolog. Men hans kald lå ikke bag klostrets mure. Han ønskede at bringe evangeliet til de germanske folk på det europæiske fastland, hvor kristendommen endnu kun havde slået delvist rod.

I begyndelsen af 700-tallet rejste han til det nuværende Tyskland. Her mødte han et samfund præget af både hedenske traditioner og svagt organiserede kristne menigheder. Bonifatius arbejdede målrettet på at forkynde evangeliet, oprette klostre og skabe en stærkere kirkelig organisation i tæt forbindelse med paven i Rom.

Den mest kendte episode fra hans liv er fortællingen om Donar-egen ved Geismar. Ifølge traditionen fældede Bonifatius et mægtigt egetræ, som var viet til den nordiske og germanske tordengud Thor (Donar). Da træet faldt uden at gudernes vrede ramte ham, blev det for mange et tegn på den kristne Guds magt. Episoden blev et symbol på kristendommens gennembrud blandt de germanske folk.

Bonifatius grundlagde talrige klostre og bispedømmer og blev senere ærkebiskop. Han arbejdede utrætteligt for at skabe en kirkelig struktur, der kunne overleve generationer efter hans egen tid. Derfor kaldes han ofte “Tysklands apostel”.

I år 754 drog han som næsten 80-årig på missionsrejse til Friesland i det nuværende Holland. Her blev han og hans ledsagere angrebet og dræbt. Ifølge traditionen forsøgte han ikke at forsvare sig, men løftede en evangeliebog over hovedet som skjold. Han døde som martyr og blev senere helgenkåret. Hans grav i Fulda Dom er fortsat et vigtigt valfartssted.

Bonifatius og Norden

Bonifatius missionerede ikke direkte i Danmark, men hans indsats fik stor betydning for kristendommens udbredelse i hele Nordeuropa. Den kirkelige organisation, han var med til at opbygge i de germanske områder syd for Danmark, blev et vigtigt udgangspunkt for senere mission blandt nordboerne.

Missionærer som Ansgar kunne bygge videre på de strukturer, klostre og bispedømmer, der var opstået som følge af Bonifatius’ arbejde. På den måde blev han en indirekte forløber for kristningen af Danmark og resten af Norden.

Bonifatiuswerk – en livslinje for den katolske Kirke i Norden

Bonifatius’ navn lever videre i dag gennem Bonifatiuswerk, som blev grundlagt i 1849 i Regensburg. Organisationens formål er at støtte katolikker, der lever som mindretal i såkaldte diasporaområder. Siden 1974 har hjælpen også omfattet Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

For den katolske Kirke i Norden har Bonifatiuswerk fået enorm betydning. De nordiske lande har ingen kirkeskat som i Tyskland, og de katolske menigheder er relativt små. Derfor er mange kirkelige projekter afhængige af støtte udefra. Bonifatiuswerk finansierer blandt andet kirkebyggerier, sognecentre, præsteboliger, katekeseprojekter, ungdomsarbejde og sociale initiativer. Organisationen støtter også præster gennem det tyske Diaspora-Kommissariat, hvor tyske præster bidrager økonomisk til kolleger i Norden.

Den økonomiske betydning for Danmark

Det er vanskeligt at sætte et præcist beløb på Bonifatiuswerks samlede støtte til Danmark gennem årene, men betydningen er betydelig.

Mange kirkelige byggeprojekter, pastorale initiativer og undervisningstilbud ville være vanskelige at gennemføre uden denne støtte. Et konkret eksempel er Pastoral-Centret, som oplyser, at støtten fra Bonifatiuswerk udgør omkring 10 procent af centrets indtægter. Midlerne gør det muligt at udvikle kateketisk materiale, udgive bøger og understøtte trosundervisningen i Danmark.

På samme måde har Bonifatiuswerk gennem årtier bidraget til opførelsen og vedligeholdelsen af kirker og menighedshuse i hele Norden. I takt med at den katolske befolkning er vokset gennem indvandring og konversioner, er behovet for nye kirker og pastorale tilbud også steget.

Et netværk af solidaritet

Bonifatiuswerk er mere end økonomisk støtte. Organisationen er et konkret udtryk for den katolske Kirkes universelle fællesskab. Når katolikker i Tyskland hjælper katolikker i Danmark, Sverige eller Island, er det et tegn på den gensidige solidaritet, som Kirken bygger på.

Den katolske biskop i Danmark, Czesław Kozon, har flere gange understreget, at de nordiske katolikker som mindretal har brug for hjælp udefra – både økonomisk og personelt. Bonifatiuswerk har gennem et halvt århundrede været en af de vigtigste støtter for denne udvikling.

Sankt Bonifatius døde som missionær i det ottende århundrede. Men hans arv lever videre. Ikke blot i de kirker og bispedømmer, han grundlagde, men også i den støtte, som hans navngivne hjælpeværk fortsat yder til katolikker i Danmark og resten af Norden. På den måde forbinder Bonifatius fortidens mission med nutidens kirkelige liv – næsten 1300 år efter sin død.

-karn