Præst Lars Messerschmidt tager på Sankt Jakobs festdag udgangspunkt i evangeliet om Zebedæussønnerne og viser, at apostlene ikke var fødte helgener, men almindelige mennesker, som Jesus gennem undervisning og opdragelse formede til sine vidner.
Den kristne tro begynder ikke med perfekte mennesker, men med mennesker, der lader sig forvandle af Kristus. Det var hovedbudskabet, da præst Lars Messerschmidt prædikede på Vor Frue Kloster på festdagen for apostlen Sankt Jakob. Med udgangspunkt i dagens evangelium viste han, hvordan Jesus kaldte almindelige mennesker ind i sin skole og lidt efter lidt formede dem til helgener.
På festdagen for apostlen Sankt Jakob tager præst Lars Messerschmidt udgangspunkt i et grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig en apostel? Han understreger, at apostelbegrebet ikke blot omfatter de tolv, men også Paulus. Alligevel har de tolv en helt særlig plads, fordi de udgjorde den første kreds af disciple, som Jesus samlede omkring sig.
Jesus kaldte dem ikke først og fremmest som enkeltpersoner, men som et fællesskab. De skulle gå i “Jesu skole”, hvor de gennem undervisning og opdragelse lærte, hvad Guds rige er, og hvad det vil sige at leve som Guds børn. Først senere blev de også Kirkens autoritative vidner til Jesu liv, død og opstandelse.
Prædikenen lægger stor vægt på evangeliernes menneskelige realisme. Jakob, Johannes, Peter og de øvrige disciple fremstilles ikke som færdige helgener, men som almindelige mennesker med ambitioner, svagheder og fejl. Dagens evangelium viser, hvordan Jakob og Johannes søger de fornemste pladser i Guds rige, og endda lader deres mor tale deres sag. Evangelisten Matthæus skjuler ikke disciplenes fejl, ligesom han heller ikke skjuler, at Jesus på et tidspunkt kalder Peter for “Satan”.
Netop denne ærlighed er afgørende for at forstå kristendommen. Hvis man forestiller sig helgenerne som mennesker, der fra begyndelsen var særligt fromme eller næsten overmenneskelige, mister man evangeliets egentlige budskab. Jakob var ikke et usædvanligt menneske. Han var et menneske som alle andre.
Det afgørende er derfor ikke, hvordan disciplene begyndte, men hvad Jesus gjorde ved dem. Gennem tålmodig undervisning og opdragelse forvandlede Han dem lidt efter lidt. Den proces er også den kristnes egen vej. Gud tager udgangspunkt i det ufuldkomne menneske og former det efter Kristi billede.
Paulus nævnes som et stærkt eksempel på den samme sandhed. Den tidligere forfølger af de kristne blev ved Guds nåde en apostel. Dermed viser Gud, at ingen er så langt borte, at Han ikke kan forvandle et menneske.
Prædikenens hovedpointe er derfor, at festen for Sankt Jakob ikke først og fremmest handler om at beundre en stor helgen, men om at fejre Guds forvandlende kraft. Kristendommen er ikke fortællingen om perfekte mennesker, men om, hvordan Kristus former almindelige mennesker til helgener. Det er den forvandlingsproces, Kirken fejrer på apostlen Sankt Jakobs festdag.
1. læsning: 2 Kor 4,7-15 Evangelium: Matt 20, 20-28
Lyt til prædiken
Faktaboks
Liturgiske læsninger – Festen for Sankt Jakob, apostel (25. juli)
Første læsning:
2 Kor 4,7-15
Paulus beskriver apostlenes tjeneste som en skat i skrøbelige lerkar. Apostlene bærer lidelse og modgang, men Kristi liv bliver synligt gennem deres trofaste vidnesbyrd.
Evangelium:
Matt 20,20-28
Jakob og Johannes ønsker de fornemste pladser i Guds rige. Jesus vender deres forestilling om storhed på hovedet og lærer, at den største er den, der tjener. Menneskesønnen er selv kommet “ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
