Hvert år den 1. november [den 2. november i 2025 – se forklaring nederst] fejrer den katolske kirke Allehelgensdag, en af årets store højtider. Det er dagen, hvor Kirken løfter blikket mod himlen og fejrer alle helgener – ikke kun de, som er blevet officielt kanoniseret, men også de utallige mænd og kvinder, som i stilhed har levet et helligt liv og nu lever i Guds nærhed. Levet i familie, arbejde, tjeneste, sygdom eller stilhed.
Et fællesskab i himlen og på jorden
Allehelgensdag minder os om, at Kirken består af et større fællesskab end det, vi ser:
- Den stridende kirke – de troende på jorden.
- Den rensende kirke – sjælene, der renses i skærsilden.
- Den sejrende kirke – helgenerne i himlen.
Disse tre danner sammen den ene Kristi kirke. Når vi fejrer Allehelgensdag, takker vi Gud for helgenerne og søger deres forbøn. De viser os, hvad det vil sige at leve efter evangeliet – i kærlighed, trofasthed og håb.
“De følger Lammet, hvor det går.”
(Åb 14,4)
Oprindelse og historie
Fejringen af alle helgener går langt tilbage i kristendommens historie. Allerede i det 4. århundrede fejrede man lokalt mindet om martyrerne, som havde givet deres liv for troen. I Rom indviede pave Gregor III (731–741) et kapel i Peterskirken til alle Guds helgener. Nogle årtier senere, under pave Gregor IV (827–844), blev festen gjort universel og fastsat til 1. november.
Siden da har Allehelgensdag været en glædens fest midt i efteråret – en dag, hvor Kirken vender blikket mod det himmelske håb og den endelige forening med Gud.
En kaldelse til hellighed
Allehelgensdag er ikke kun en fejring af fortiden, men en påmindelse om vores eget kald.
I dåben er hver kristen kaldet til hellighed. Helgenerne viser, at hellighed ikke er forbeholdt nogle få udvalgte – men kan leves i alle livets former: i familie, arbejde, tjeneste, sygdom eller stilhed.
De minder os om, at Guds nåde virker i menneskers skrøbelighed, og at også vi kan blive “hellige” i dagliglivets små valg.
“Helgenerne er ikke perfekte mennesker, men mennesker, der lod Gud elske gennem dem.”
– Pave Frans
Sammen med Alle sjæles dag
Dagen efter, den 2. november, fejres Alle sjæles dag, hvor vi beder for alle afdøde. De to dage hænger tæt sammen:
- På Allehelgensdag takker vi Gud for dem, der allerede er hos ham.
- På Alle sjæles dag beder vi for dem, der endnu venter på fuldendelsen i Gud.
Tilsammen udtrykker de troens håb om det evige liv og fællesskabet i Kristus, som hverken døden eller tiden kan bryde.
En fest over hele verden
Allehelgensdag er en helligdag med messepligt i de fleste katolske lande – blandt andet i Italien, Frankrig, Polen, Spanien, Østrig, Filippinerne og mange flere. Her samles de troende i kirker og på kirkegårde for at mindes og bede.
I Danmark og andre protestantiske lande er dagen ikke en offentlig fridag, men fejres i alle katolske menigheder med højmesse og særlig taksigelse. Mange steder markeres den også som mindesøndag for de døde.
Et håb og et løfte
Allehelgensdag peger frem mod den virkelighed, som evangeliet lover: at vi er skabt til fællesskab med Gud. Helgenerne står som lysende tegn på, at Guds nåde kan forvandle ethvert menneske – og at himlen ikke er fjern, men allerede begynder i hjertet, hvor kærligheden sejrer.
“Glæd jer og fryd jer, for jeres løn er stor i himlene.”
(Matt 5,12)
Forklaring til 2025 er liturgisk og praktisk
I den katolske kirke er Allehelgensdag (Festum Omnium Sanctorum) fastlagt til 1. november hvert år. Det er en højtid med fast dato – altså ikke en flytbar fest.
Men: når 1. november ikke er en søndag, vælger mange lande og menigheder (især uden for katolske majoritetslande) at flytte selve fejringens liturgi til den nærmeste søndag, så flere kan deltage i messen.
I 2025:
- november falder på en lørdag.
Den nærmeste søndag er 2. november.
Derfor vil mange katolske menigheder — især i Danmark, Tyskland, Norden og andre missionsterritorier — fejre Allehelgensdag søndag den 2. november.
Samtidig fald:
Der er dog en ekstra detalje i år 2025:
- november er også “Allesjælesdag” (Commemoratio Omnium Fidelium Defunctorum) — altså dagen for alle afdøde troende.
Når disse to ligger umiddelbart efter hinanden, som de altid gør, kan præsten enten adskille fejringerne (1. og 2. november) eller lægge dem sammen i en særlig messe for både helgener og afdøde — alt efter menighedens skik.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
