31 år efter massakren begraves nye ofre stadig. Srebrenica minder os om, at Europas mørkeste kapitler ikke sluttede med Anden Verdenskrig.
Vi troede, at Holocaust og Anden Verdenskrigs rædsler havde lært Europa en lektie, der aldrig ville blive glemt. Men i juli 1995 blev mere end 8.000 bosniakiske mænd og drenge systematisk myrdet i Srebrenica. Endnu i dag bliver nye ofre fundet og begravet.
Den 11. juli samledes tusindvis af mennesker ved mindecentret i Potočari nær Srebrenica for at markere 31-årsdagen for det folkedrab, der regnes som Europas værste enkeltstående massedrab siden Anden Verdenskrig. Hvert år vender overlevende, pårørende og mennesker fra hele verden tilbage til stedet for at mindes de mere end 8.000 bosniakiske muslimske mænd og drenge, som blev myrdet i juli 1995. Mindehøjtideligheden er ikke blot en erindring om fortiden, men også en påmindelse om, hvor skrøbelig freden i Europa kan være.
I juli 1995 erobrede bosnisk-serbiske styrker den FN-beskyttede enklave Srebrenica under de sidste måneder af Bosnienkrigen. Byens civile befolkning havde søgt beskyttelse under internationalt tilsyn, men beskyttelsen svigtede. I løbet af få dage blev tusindvis af mænd og drenge adskilt fra deres familier, ført bort og systematisk henrettet. Kvinder, børn og ældre blev fordrevet, mens drabene fortsatte i skove, lagre og på marker rundt om byen. Senere fastslog internationale domstole, at der var tale om folkedrab.
De døde bliver stadig fundet
Selv mere end tre årtier senere er historien om Srebrenica ikke afsluttet. Efter henrettelserne forsøgte gerningsmændene at skjule forbrydelsen ved at grave ligene op fra de oprindelige massegrave og flytte dem til nye gravsteder. Formålet var at gøre det vanskeligere at dokumentere omfanget af massedrabet og identificere de dræbte.
Derfor arbejder retsmedicinere og efterforskere fortsat med at finde og identificere ofrene ved hjælp af DNA-analyser. Hvert år bliver nye levn identificeret, og hvert år den 11. juli får familier mulighed for endelig at begrave deres kære. I år blev yderligere ti ofre stedt til hvile ved mindecentret i Potočari. For deres familier markerer begravelsen afslutningen på en søgen, der for nogle har varet i mere end tredive år.
Fredsmarchen følger flugtruten
Forud for mindehøjtideligheden gennemførte tusindvis af deltagere den årlige Fredsmarch til Potočari. Marchen følger dele af den rute gennem skovene, som tusinder af bosniakiske mænd og drenge forsøgte at flygte ad, da Srebrenica faldt. For nogle blev den vejen til frihed og overlevelse. For mange andre blev den den sidste vandring, før de blev fanget og dræbt.
Blandt deltagerne var Arnes Alić, hvis far blev dræbt under massakren. Han fortalte, at beslutningen om at deltage havde været vanskelig, fordi han på en måde oplevede, at dette var første og eneste gang, han kunne møde sin far. Han var blot ét år gammel, da faderen blev myrdet. Også Almir Baraković deltog i marchen. Han var kun syv år gammel, da han mistede et nært familiemedlem, og beskrev dagen som både smertefuld og nødvendig.
Et åbent sår i Europa
Bosnienkrigen kostede mere end 100.000 mennesker livet og tvang millioner på flugt. Alligevel er Srebrenica fortsat et åbent sår, ikke blot for de efterladte, men også politisk. Selv om både internationale domstole og FN har fastslået, at massakren var et folkedrab, afviser ledende politikere i den bosnisk-serbiske del af Bosnien og i nabolandet Serbien fortsat denne betegnelse.
Samtidig er en lang række politiske og militære ledere gennem årene blevet dømt for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Dommene har fastslået et juridisk ansvar, men de har ikke fjernet uenigheden om, hvordan begivenhederne skal forstås og huskes.
Historien er ikke kun fortid
Srebrenica minder Europa om, at had, nationalisme og dæmonisering af andre mennesker kan udvikle sig med en hast, som få forestiller sig. Efter 1945 troede mange, at kontinentet havde lært af Holocaust, og at folkedrab aldrig igen ville finde sted på europæisk jord. Begivenhederne i Bosnien viste, at civilisation, internationale institutioner og løfter om »aldrig mere« ikke i sig selv er en garanti mod nye overgreb.
Mindehøjtideligheden i Potočari handler derfor ikke kun om fortiden. Den handler også om ansvaret for at bevare sandheden, værne om menneskets ukrænkelige værdighed og modsætte sig enhver ideologi, der deler mennesker op i dem, der har ret til at leve, og dem, der ikke har.
Når nye ofre stadig bliver identificeret og begravet mere end tredive år efter massakren, bliver det tydeligt, at historiens sår ikke heler af sig selv. De kræver sandhed, retfærdighed og erindring – ikke blot for de dødes skyld, men også for de levendes.
-karn
Faktaboks: Folkedrabet i Srebrenica
- Tidspunkt: 11.–22. juli 1995 under Bosnienkrigen (1992–1995).
- Sted: Srebrenica i det østlige Bosnien-Hercegovina.
- Ofre: Mere end 8.000 bosniakiske muslimske mænd og drenge blev dræbt.
- Gerningsmænd: Bosnisk-serbiske militære og paramilitære styrker under ledelse af general Ratko Mladić.
- FN’s rolle: Srebrenica var udpeget som en FN-beskyttet “sikker zone”, bevogtet af en mindre hollandsk FN-styrke, som ikke var i stand til at forhindre massakren.
- Domstole: Både Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået, at massakren var et folkedrab.
- Retssager: En række politiske og militære ledere er dømt for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Ratko Mladić og den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić er blandt de mest kendte.
- Mindehøjtidelighed: Hvert år den 11. juli begraves nyidentificerede ofre ved Srebrenica Memorial Centre i Potočari, hvor tusindvis af mennesker deltager i mindehøjtideligheden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
