Amnesty beklager rapport

Katolske biskopper og kristne organisationer fejlagtigt stemplet som “anti-rettigheder”

Den britiske afdeling af Amnesty International befinder sig i disse dage i et usædvanligt stormvejr. Organisationen, der gennem årtier har været et internationalt symbol på kampen for menneskerettigheder, har måttet beklage og midlertidigt trække en rapport tilbage, efter at den beskyldte en række kristne organisationer for at udgøre en voksende trussel mod menneskerettighederne i Storbritannien. Blandt de navngivne var den katolske bispekonference for England og Wales (CBCEW), flere evangeliske organisationer, den britiske pro-life-bevægelse Society for the Protection of Unborn Children (SPUC) samt det katolske ugeblad Catholic Herald. Rapporten vakte øjeblikkelig opsigt, ikke mindst fordi den samtidig placerede et krisecenter for kvinder, oprettet af forfatteren J.K. Rowling, på den samme liste.

En rapport, der udløste en politisk storm

Rapporten bar titlen A Growing Threat: The Anti-Rights Movement in the UK og hævdede, at 117 organisationer arbejdede for at svække kvinders og LGBT+-personers rettigheder. Samtidig opfordrede den til, at myndighederne overvejede, om flere af organisationerne fortsat burde have status som velgørende foreninger. Kritikken handlede derfor ikke alene om sproget, men også om de meget konkrete konsekvenser, som rapportens konklusioner potentielt kunne få for de berørte organisationers omdømme og virke.

Den katolske bispekonference afviste hurtigt beskyldningerne. I en officiel udtalelse understregede biskopperne, at Den Katolske Kirke tværtimod arbejder for alle menneskers gudgivne værdighed og rettigheder. De fremhævede kirkens mangeårige engagement for samvittighedsfanger, flygtninge og migranter, ofre for menneskehandel og mennesker, der lever under undertrykkelse. Samtidig pegede de på, at forsvaret for menneskelivet fra undfangelsen til den naturlige død udgør en uadskillelig del af den katolske forståelse af menneskerettigheder. Efter bispekonferencens opfattelse udspringer hele kirkens sociale arbejde af troen på, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og derfor besidder en ukrænkelig værdighed.

Biskopperne henviste desuden til Andet Vatikankoncils erklæring Dignitatis Humanae, der fastslår menneskets ret til religionsfrihed, samvittighedsfrihed og ytringsfrihed. Disse frihedsrettigheder er, understregede de, ikke blot politiske principper, men følger af menneskets værdighed. Set fra kirkens perspektiv kan forsvaret for det ufødte liv, religionsfriheden og omsorgen for de svageste derfor ikke adskilles fra arbejdet for menneskerettigheder, men udgør tværtimod en central del af det.

Amnesty trækker i land

Kritikken blev så omfattende, at Amnesty International UK efter kort tid valgte at trække rapporten tilbage. I en offentlig erklæring erkendte organisationen, at rapporten var blevet offentliggjort uden at have gennemgået de etablerede interne procedurer, der normalt skal sikre faglig kvalitet, præcision og overensstemmelse med Amnesty Internationals officielle holdninger. Organisationen beklagede fejlen og understregede, at rapportens ordvalg og karakteristikker ikke afspejlede Amnesty UKs officielle synspunkter. Samtidig fastholdt organisationen, at den fortsat arbejder for både kvinders rettigheder og transpersoners rettigheder.

For Society for the Protection of Unborn Children var tilbagetrækningen imidlertid langt fra tilstrækkelig. Organisationens direktør, Michael Robinson, erklærede, at Amnesty Internationals katolske grundlægger, Peter Benenson, næppe ville have kunnet genkende den organisation, han selv grundlagde i 1961. Robinson kritiserede især, at organisationer, som arbejder for ufødte børns rettigheder, kvinders enekønnede rum, religionsfrihed og beskyttelse af mennesker med handicap ved livets afslutning, uden videre blev rubriceret som modstandere af menneskerettigheder. Efter hans vurdering viser sagen, hvor langt menneskerettighedsdebatten har bevæget sig væk fra sit oprindelige universelle udgangspunkt.

Han rettede desuden en bredere kritik mod Amnesty International og anførte, at organisationen efter hans opfattelse i stigende grad har valgt bestemte politiske dagsordener frem for et konsekvent forsvar af grundlæggende frihedsrettigheder. Som eksempel nævnte han de britiske sager, hvor kristne er blevet anholdt eller afhørt for tavs bøn i nærheden af abortklinikkers bufferzoner – sager, som har vakt international opmærksomhed, men hvor Amnesty efter hans mening har forholdt sig bemærkelsesværdigt tavs. Robinson konkluderede, at organisationen for længst har opgivet at forsvare den mest grundlæggende menneskerettighed, nemlig retten til liv.

Kampen om menneskerettighedernes betydning

Kontroversen blev yderligere forstærket, da J.K. Rowling reagerede på rapporten. Den britiske forfatter, som de seneste år har markeret sig som en markant stemme i debatten om kvinders rettigheder og biologisk køn, meddelte på X, at organisationer, der var blevet optaget på det, hun kaldte “Amnestys sortliste”, kunne søge økonomisk støtte fra hendes fond, hvis de ønskede at føre retssager som følge af rapportens indhold.

Sagen har udviklet sig til mere end en diskussion om en enkelt rapport. Den afspejler en dybere konflikt om selve forståelsen af menneskerettigheder. For den katolske kirke udspringer menneskerettigheder af menneskets iboende værdighed som Guds skabning og må derfor omfatte ethvert menneske – også det ufødte, den syge, den gamle og den samvittighedsfulde troende. Andre aktører tager i højere grad udgangspunkt i moderne identitets- og ligestillingspolitiske rettigheder, hvor konflikter med klassiske kristne standpunkter om abort, kønsidentitet og familie ofte bliver uundgåelige. Netop derfor har denne sag fået en betydning, der rækker langt ud over Storbritannien. Den rejser et principielt spørgsmål om, hvem der i dag definerer menneskerettighedernes indhold – og om organisationer, der historisk har været blandt deres stærkeste forsvarere, fortsat formår at favne den brede forståelse af menneskets ukrænkelige værdighed.

-karn