Skitse til en fornyelse af den lokale kirke i Danmark

Kan Den katolske Kirke i Danmark genfinde sin oprindelige form? I et teologisk oplæg argumenterer Lars Messerschmidt for, at kirkens fornyelse må begynde lokalt – i konkrete fællesskaber, ledet synodalt og forankret i apostlenes vidnesbyrd, ikke i central administration.

Teksten fremlægger et teologisk begrundet oplæg til en grundlæggende fornyelse af Den katolske Kirkes struktur i Danmark med udgangspunkt i kirkens synodale væsen, som det er genaktualiseret gennem den afsluttede bispesynode i Rom. Forfatteren argumenterer for, at kirkens egentlige og bibelske grundform ikke er bispedømmet som administrativ enhed, men den lokale kirke forstået som de troendes konkrete forsamling på ét sted.

Med afsæt i Det Nye Testamente – særligt Apostlenes Gerninger – vises det, hvordan urmenigheden i Jerusalem fungerer som model for alle senere kirker: en menighed opbygget på apostlenes vidnesbyrd, fællesskab, brødets brydelse og bøn, og ledet kollektivt af et ældsteråd under Helligåndens vejledning. Kirkens ledelse beskrives som grundlæggende kollegial og synodal, hvor både menighed og ansvarlige hyrder indgår i fælles beslutningsprocesser.

Teksten kritiserer den senere historiske udvikling, hvor kirken i stigende grad er blevet centraliseret og juridisk organiseret, og hvor synoder er blevet reduceret eller gjort frivillige. Især bispekonferencer og bispesynoder vurderes som utilstrækkelige udtryk for kirkens synodale væsen, fordi de ikke reelt involverer de lokale kirker.

Som konklusion foreslås en omstrukturering af bispedømmet København til flere egentlige lokale kirker, hver ledet af et ældsteråd med en biskop som overhoved. En sådan reform vurderes som både teologisk nødvendig og økumenisk lovende, idet den kan skabe fælles grund med andre bibeltro kristne traditioner. Forfatteren opfordrer til indkaldelse af en lokal synode, der under Helligåndens ledelse kan tage stilling til kirkens fremtidige struktur i Danmark.