Hvad er en synode

Præst Lars Messerschmidt undersøger synodens bibelske rødder, dens plads i kirkens historie og dens betydning for Kirkens fremtid. Kan en stærkere lokal forankring og en genopdagelse af den synodale tradition være vejen til fornyelse i en tid præget af centralisering og faldende kirkeligt engagement?

Sammendrag af dokumentet: Hvad er en synode?

Lars Messerschmidt argumenterer for, at den aktuelle debat om synodalitet i Den Katolske Kirke lider under en uklar teologisk forståelse af, hvad en synode egentlig er. Han mener, at diskussionen i for høj grad bygger på organisatoriske og menneskelige overvejelser og i for ringe grad på Bibelen og Guds ord.

Forfatteren forklarer, at ordet synode kommer fra græsk og betyder en sammenkomst eller et kirkemøde. I kirkens første århundreder var synoder en naturlig og regelmæssig del af kirkelivet på alle niveauer. De lokale kirker mødtes for i fællesskab at lytte til Helligånden, drøfte udfordringer og træffe beslutninger.

Kernen i hans argument er, at Kirken i Det Nye Testamente først og fremmest består af lokale kirkefællesskaber (ekklesia), som er forbundet med hinanden gennem fællesskab (koinonia) og solidaritet. Synoden er ifølge denne forståelse ikke en “fælles vandring”, men et konkret møde, hvor de troende sammen søger Guds vilje under Helligåndens ledelse.

Messerschmidt hævder, at den apostolske kirke var bygget op nedefra gennem lokale kirker ledet af biskopper, præster og diakoner. Disse lokale kirker var selvstændige i deres liv og mission, men stod i tæt forbindelse med hinanden. Synoderne fungerede som bindeled mellem kirkerne.

Han kritiserer den moderne kirkelige struktur for at være blevet for centraliseret og organisatorisk. Efter hans opfattelse er den nuværende kirkeret kommet på afstand af den oprindelige synodale tradition, fordi synoder i dag primært har rådgivende funktioner og ikke længere spiller den centrale rolle, de havde i oldkirken og middelalderen.

Forfatteren foreslår derfor en omfattende fornyelse af kirkens struktur. Han ønsker flere mindre lokale kirker og bispedømmer med stærkere lokalt ansvar, regelmæssige synoder og større deltagelse fra præster, ordensfolk og lægfolk. Målet er at genoplive den apostolske model, hvor Kirken vokser nedefra som et levende fællesskab.

Et gennemgående tema er kritikken af klerikalisme og ønsket om at genoprette balancen mellem hierarkiet og de døbtes fælles ansvar. Samtidig understreger han, at enhver ægte reform må tage udgangspunkt i Bibelen og i erkendelsen af, at Kristus og Helligånden aktivt leder Kirken.

Hans hovedkonklusion er, at en synode bør forstås som “Helligåndens forum”, hvor Kirken samles for at lytte til Kristus og lade Helligånden få det afgørende ord. Hvis Kirken virkelig skal være synodal af væsen, må den derfor genopdage sin bibelske og lokale forankring og omformes fra en centraliseret organisation til et levende fællesskab af lokale kirker.

FAKTA: Præst Lars Messerschmidt

• Født 5. april 1937.
• Præsteviet den 29. juni 1961.
• Katolsk præst i Bispedømmet København.
• Har gennem årtier varetaget en række centrale opgaver i Den Katolske Kirke i Danmark.
• Tidligere generalvikar i Bispedømmet København og dermed biskoppens nærmeste medarbejder.
• Medlem af Den Kirkelige Domstol og udnævnt til prælat.
• Har gennem mange år beskæftiget sig med bibelteologi, kirkehistorie, lokalkirkens struktur og den karismatiske fornyelse.
• Har virket som sognepræst flere steder i Danmark, blandt andet i Sankt Andreas Kirke i Hellerup.
• Forfatter til en række teologiske artikler og analyser om Kirkens liv, struktur, synodalitet og fornyelse.