Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest retter opmærksomheden mod eukaristien – troen på, at Kristus er virkeligt til stede i alterets sakramente. Højtiden minder de troende om, at eukaristien er kilden og højdepunktet i hele Kirkens liv.
I dag, 2. søndag efter Pinse, fejrer Den Katolske Kirke Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest – den højtid, der på latin kaldes Corpus Christi. Dagen retter blikket mod eukaristien og Kirkens tro på, at Kristus er virkeligt til stede i alterets sakramente under skikkelse af brød og vin.
For mange uden for den katolske tradition kan denne tro virke usædvanlig. Hvorfor har Kirken en særlig fest for Kristi legeme og blod, når eukaristien allerede fejres ved hver eneste messe? Svaret findes i selve hjertet af den katolske tro. Den katolske Kirke lærer, at brød og vin ved messen gennem Kristi ord og Helligåndens kraft forvandles til Kristi legeme og blod. Det ydre udseende forbliver det samme, men virkeligheden ændres. Derfor er eukaristien ikke blot et symbol eller et minde om den sidste nadver. Den er Kristus selv, virkeligt og sandt til stede blandt sit folk.
Denne tro bygger på Jesu egne ord ved den sidste nadver: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig« og »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod« (Luk 22,19-20). Den bygger også på Hans ord i Johannesevangeliet: »Mit kød er sand føde, og mit blod er sand drik« (Joh 6,55).
Den katolske Kirke lærer derfor, at brød og vin ved messen gennem Kristi ord og Helligåndens kraft forvandles til Kristi legeme og blod. Det ydre udseende forbliver det samme, men virkeligheden ændres. Eukaristien er ikke blot et symbol eller et minde om den sidste nadver. Den er Kristus selv, virkeligt og sandt til stede blandt sit folk. Når katolikker knæler foran det konsekrerede sakramente, er det derfor ikke brødet, de tilbeder, men Kristus selv.
En fest født af kærlighed til eukaristien
Kristi Legemes og Blods Fest blev indført i Kirken i det 13. århundrede for at fremhæve og ære eukaristiens mysterium på en særlig måde. Mens Skærtorsdag minder om indstiftelsen af eukaristien, er dagen samtidig præget af fortællingen om Jesu lidelse. Derfor opstod ønsket om en festdag, hvor Kirkens opmærksomhed udelukkende kunne samles om den gave, Kristus har efterladt til sit folk i alterets sakramente. Siden da er festen blevet en af de mest markante eukaristiske fejringer i den katolske kalender.
Kristus bæres ud i verden
Mange steder i verden markeres dagen med eukaristiske processioner, hvor det konsekrerede sakramente bæres gennem gader og pladser ledsaget af bønner, salmer og røgelse. Processionen udtrykker, at Kristus ikke alene hører hjemme inde i kirkens rum. Han går med sit folk ud i verden. Kirken bærer Ham frem som et vidnesbyrd om, at Gud er nærværende midt i menneskers hverdag.
Samtidig minder festen de troende om, at de selv er kaldet til at være Kristi legeme i verden. Den Kristus, som modtages i kommunionen, skal blive synlig i de kristnes liv, handlinger og kærlighed til næsten. For katolikker er eukaristien kilden og højdepunktet i hele Kirkens liv. Alle andre sakramenter peger mod den, og hele Kirkens mission udspringer af den.
Kilden og højdepunktet i Kirkens liv
Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest er derfor mere end en traditionel højtid. Den er en offentlig bekendelse af troen på Kristi virkelige nærvær og en påmindelse om, at Gud fortsat møder sit folk konkret og håndgribeligt i eukaristien. Midt i en verden præget af forandring og usikkerhed peger dagen på den samme Kristus, som fortsat nærer, styrker og ledsager sin Kirke.
-karn
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
