Der er ingen valgkamp og ingen offentlig kandidatliste. Sådan finder Den Katolske Kirke den præst, som paven udnævner til ny biskop.
Den Katolske Kirke har en fast ordning for udnævnelsen af nye biskopper. Når en bispedømmebiskop fylder 75 år, anmodes han efter Kirkeretten om at indsende sin afskedsbegæring til paven. Det er en regel, der gælder for alle katolske biskopper verden over. Hvornår afskeden bliver accepteret, er imidlertid alene pavens beslutning, og mange biskopper fortsætter derfor i embedet, indtil en efterfølger er udnævnt.
Ingen valgkamp – og ingen officiel kandidatliste
Mange forestiller sig, at der findes en offentlig liste over kandidater til et ledigt bispeembede. Det gør der ikke. Tværtimod er hele processen omgærdet af stor fortrolighed. Formålet er ikke at skabe konkurrence mellem præster eller give plads til kirkepolitik, men at sikre, at den kommende biskop kan vurderes frit og samvittighedsfuldt.
Det betyder dog ikke, at der ikke eksisterer navne. Rundt omkring i Kirken føres fortrolige oversigter over præster, som vurderes egnede til bispeembedet, og når et bispedømme skal have en ny biskop, kan andre kandidater også bringes i forslag. Hvem der overvejes, bliver aldrig offentliggjort, og de fleste kandidater ved ikke selv, at deres navn indgår i processen.
Nuntius spiller en afgørende rolle
En af de vigtigste personer i udvælgelsen er den apostoliske nuntius, som er pavens repræsentant. Danmark har ikke sin egen nuntius, men hører sammen med de øvrige nordiske lande under nuntiaturet i Stockholm.
Når et bispedømme skal have en ny biskop, indleder nuntius en omfattende og diskret høring. Han taler med biskopper, præster, ordensfolk og udvalgte lægfolk med indgående kendskab til bispedømmet. Samtalerne foregår under streng fortrolighed og handler både om bispedømmets behov og om de præster, der vurderes at have de menneskelige, pastorale og åndelige egenskaber, som embedet kræver.
På baggrund af disse samtaler udarbejder nuntius en rapport til Vatikanet. Den indeholder normalt tre navne – den såkaldte terna – ledsaget af en grundig vurdering af hver enkelt kandidat. Her indgår blandt andet teologisk indsigt, erfaring som præst, lederevner, personlig integritet og helbred.
Den endelige beslutning træffes i Rom
Nuntius’ rapport sendes videre til det ansvarlige dikasterium i Vatikanet, hvor den gennemgås af embedsmænd og kardinaler. De kan bede om yderligere oplysninger eller foreslå andre kandidater, før sagen forelægges paven.
Det er alene paven, der udnævner en katolsk biskop. Han er ikke juridisk bundet af de tre navne på ternaen og kan i princippet vælge en anden kandidat, men i praksis udpeges den nye biskop som regel blandt de præster, nuntius har indstillet. Før udnævnelsen offentliggøres, bliver den udvalgte præst spurgt, om han er villig til at påtage sig opgaven.
En beslutning præget af bøn
Set udefra kan udnævnelsen ligne en administrativ proces, men for Den Katolske Kirke er den først og fremmest en åndelig handling. Derfor ledsages hele forløbet af bøn, fortrolighed og omhyggelige overvejelser. Målet er at finde den præst, der bedst kan tjene Kirken som hyrde for sit bispedømme.
Den aktuelle anledning til at interessere sig for processen er, at biskop Czesław Kozon fylder 75 år den 17. november 2026. Efter Kirkeretten vil han på dette tidspunkt indsende sin afskedsbegæring til paven, ligesom alle katolske bispedømmebiskopper gør ved denne alder. Hvornår paven vælger at acceptere afskeden, og hvornår en eventuel efterfølger udnævnes, er der ingen offentlig tidsplan for. Først når Vatikanet offentliggør beslutningen, véd Kirken, hvem der bliver den næste katolske biskop i Danmark.
-karn
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
