Kristi Legemes og Blods fest – når Kirken bærer Kristus gennem verden

TORSDAG, DEN 4. JUNI samles katolikker fra hovedstadsområdet i Sankt Therese Kirke i Hellerup, nord for København, til fejringen af Kristi Allerhelligste Legemes og Blods fest. Højtiden retter blikket mod eukaristien – troen på, at Kristus er virkeligt til stede i alterets sakramente – og afsluttes med en procession gennem Rygaards Skoles park.

Aftenen begynder kl. 18.00 med pontifikalmesse, hvorefter de troende går i procession gennem Rygaards Skoles park. Efter processionen er der reception i menighedslokalet.

Kristus er virkeligt til stede

For mange uden for den katolske tradition kan en eukaristisk procession virke usædvanlig. Hvorfor bærer man en monstrans med den konsekrerede hostie gennem gader og parker? Hvorfor har Kirken en særlig fest for Kristi legeme og blod, når eukaristien allerede fejres ved hver eneste messe?

Svaret findes i selve hjertet af den katolske tro. Den katolske Kirke lærer, at brød og vin ved messen gennem Kristi ord og Helligåndens kraft forvandles til Kristi legeme og blod. Det ydre udseende forbliver det samme, men virkeligheden ændres. Derfor er eukaristien ikke blot et symbol eller et minde om den sidste nadver. Den er Kristus selv, virkeligt og sandt til stede blandt sit folk. Denne tro bygger på Jesu egne ord ved den sidste nadver: »Dette er mit legeme« og »Dette er mit blod«, og på Hans ord i Johannesevangeliet: »Mit kød er sand føde, og mit blod er sand drik.« Når katolikker knæler foran det konsekrerede sakramente, er det derfor ikke brødet, de tilbeder, men Kristus selv.

En fest født af kærlighed til eukaristien

Kristi Legemes og Blods fest blev indført i Kirken i det 13. århundrede for at fremhæve og ære eukaristiens mysterium på en særlig måde. Mens Skærtorsdag minder om indstiftelsen af eukaristien, er dagen samtidig præget af fortællingen om Jesu lidelse. Derfor opstod ønsket om en festdag, hvor Kirkens opmærksomhed udelukkende kunne samles om den gave, Kristus har efterladt til sit folk i alterets sakramente. Siden da er festen blevet en af de mest markante eukaristiske fejringer i den katolske kalender.

Kristus bæres ud i verden

Processionen er festens mest synlige kendetegn. Efter messen bæres monstransen med det konsekrerede sakramente gennem gader, parker eller byrum, ledsaget af bønner, salmer og røgelse. Teologisk udtrykker processionen, at Kristus ikke alene hører hjemme inde i kirkens rum. Han går med sit folk ud i verden. Kirken bærer Ham frem som et vidnesbyrd om, at Gud er nærværende midt i menneskers hverdag.

Samtidig minder processionen de troende om, at de selv er kaldet til at være Kristi legeme i verden. Den Kristus, som modtages i kommunionen, skal blive synlig i de kristnes liv, handlinger og kærlighed til næsten. For katolikker er eukaristien kilden og højdepunktet i hele Kirkens liv. Alle andre sakramenter peger mod den, og hele Kirkens mission udspringer af den.

Derfor er Kristi Legemes og Blods fest mere end en traditionel højtid. Den er en offentlig bekendelse af troen på Kristi virkelige nærvær og en påmindelse om, at Gud fortsat møder sit folk konkret og håndgribeligt. Når de troende i aften samles i Hellerup og følger monstransen gennem Rygaards Skoles park, er det derfor ikke blot en procession. Det er et synligt udtryk for Kirkens tro på, at Kristus stadig vandrer med sit folk.

Program

Torsdag den 4. juni kl. 18.00

Sankt Therese Kirke
Bernstorffsvej 56
2900 Hellerup

  • Pontifikalmesse
  • Eukaristisk procession i Rygaards Skoles park
  • Reception i menighedslokalet

Alle er velkomne.

BEMÆRK: Højtidsdagen fejres i menighederne søndag den 7. juni

-karn

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Amnesty International UK har trukket en omstridt rapport tilbage og beklaget dens offentliggørelse, efter at den katolske bispekonference i England og Wales og en række kristne organisationer fejlagtigt blev stemplet som en del af en "anti-rettighedsbevægelse". Sagen har udløst en principiel debat om forståelsen af menneskerettigheder....

Storbritannien har nægtet den finske politiker Päivi Räsänen elektronisk rejsetilladelse efter en dom for hadtale i Finland. Beslutningen har udløst en ny debat om ytrings- og religionsfrihed i Europa og rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem bekæmpelse af hadtale og beskyttelsen af religiøse overbevisninger....

Frankrigs Nationalforsamling har vedtaget et lovforslag om aktiv dødshjælp for terminalt syge voksne. Samtidig viser erfaringerne fra blandt andet Holland og Belgien, at lovgivningen flere steder siden er blevet udvidet til nye patientgrupper. Hvad betyder udviklingen – og hvordan ser Den Katolske Kirke på den?...

Sigrid Undset er kendt som en af Nordens største forfattere og modtog Nobelprisen i litteratur i 1928. Nu har Oslo Katolske Bispedømme indledt forberedelserne til en saliggørelsessag. Artiklen fortæller historien om hendes vej til Den Katolske Kirke og om, hvorfor hendes liv i dag undersøges som et muligt forbillede på kristen hellighed....

Tusindvis af katolikker afsluttede den nationale eukaristiske pilgrimsfærd 2026 med en festmesse i Philadelphia. Samtidig opfordrede pave Leo XIV de amerikanske katolikker til at fortsætte missionen med at bringe Kristus ud i samfundet og styrke troens vidnesbyrd i et USA, der fejrer sit 250-års jubilæum....

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Støt arnkilde.dk

Læs mere

I dette interview fortæller Kristoffer Sloth-Kristensen fra Randers om sit trosliv som katolik, om konversion, familieliv og musik – og om sit engagement i den traditionelle liturgi. Han reflekterer over stilhedens betydning, ritualernes bærekraft og liturgien som handling snarere end forklaring, og giver et personligt indblik i, hvordan traditionel liturgi kan fungere som et rum for fordybelse og frihed i en moderne hverdag....

Astrofysikeren Johan Peter Fynbo fortæller om sin opvækst på landet, sit familieliv og sit arbejde med forskning i universets tidligste galakser. Han er kendt for en venlig og respektfuld tone på Facebook. For ham handler ordentlig kommunikation om respekt, ydmyghed og om at se hvert menneske som et “univers” med egen historie og værdighed....

Miriam, 41 år, studerende i teologi og aktiv i kirken, fortæller om sine erfaringer med to provokerede aborter, som hun fik som 18-19-årig, mens hun befandt sig i et voldeligt forhold og uden støtte fra familie eller andre voksne. Hun oplevede både skam, ensomhed og manglende rådgivning fra sundhedspersonalet, som blot iværksatte aborterne uden samtale eller refleksionstid. Efter aborterne udviklede hun en dyb depression i cirka ti år, som hun senere forbandt direkte med oplevelserne....