AI-genereret illustration af Chanteloup-moskéen i Aulnay-sous-Bois nordøst for Paris. Moskéens arkitektur er gengivet med udgangspunkt i fotografisk reference; politi og afspærring er illustrative elementer og dokumenterer ikke den konkrete lukning.

Fransk domstol godkender lukning af moské

Moskéen i en Paris-forstad skal holde lukket i seks måneder. De franske myndigheder mener, at forkyndelsen har fremmet radikal islamisme og legitimeret jihad.

En fransk domstol har afvist at tilsidesætte myndighedernes beslutning om at lukke Chanteloup-moskéen i Aulnay-sous-Bois nordøst for Paris i seks måneder. Myndighederne begrunder indgrebet med prædikener og religiøs undervisning, som efter deres vurdering har udbredt en radikal islamistisk ideologi. Moskéens ledelse mener derimod, at sagen griber ind i religions- og ytringsfriheden og vil appellere afgørelsen.

Lukningen blev beordret den 27. juli af præfekturet i Seine-Saint-Denis, den lokale repræsentation for den franske stat. Myndighederne har blandt andet rettet kritik mod moskéens faste imamer og gæsteprædikanter og mener, at der er blevet udbredt en ideologi, som legitimerer jihad og glorificerer døden som martyr.

Fransk lovgivning giver myndighederne mulighed for midlertidigt at lukke et religiøst samlingssted, hvis forkyndelsen vurderes at tilskynde til vold eller had, fremme terrorisme eller opfordre til terrorhandlinger. Præfekturet har begrundet indgrebet med både karakteren og gentagelsen af de udsagn og den undervisning, som myndighederne har undersøgt.

Domstolen afviste moskéens klage

Moskéens ledelse forsøgte at få lukningen standset ved forvaltningsdomstolen i Montreuil. Retten fandt imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte præfektens beslutning og vurderede, at indgrebet ikke udgjorde en alvorlig og åbenbart ulovlig krænkelse af religions- eller ytringsfriheden.

Sagen handler blandt andet om prædikener med citater fra Koranen og traditionelle islamiske skrifter. Moskéens advokat, Rafik Chekkat, mener, at myndighederne har tillagt religiøse tekster og deres anvendelse en betydning, som ikke kan begrunde lukningen.

Han har offentligt rejst spørgsmålet om, hvorvidt en imam i Frankrig fortsat frit kan citere Koranen i sin prædiken. Efter domstolens afgørelse meddelte han, at moskéens ledelse vil appellere sagen til Conseil d’État, Frankrigs øverste forvaltningsdomstol.

Moskéens ledelse har tidligere oplyst, at to imamer, som stod bag størstedelen af de forhold, myndighederne kritiserer, allerede var blevet fjernet.

Flere moskéer er blevet lukket

Frankrig har gennem det seneste årti skærpet indsatsen mod islamistiske miljøer. Efter terrorangrebene i Paris i 2015 blev en række moskéer og bederum lukket, og siden 2017 har fransk lovgivning givet præfekterne særlige muligheder for at gribe ind over for religiøse samlingssteder, hvis aktiviteter vurderes at fremme vold, had eller terrorisme.

Chanteloup-moskéen har også tidligere været lukket. I 2019 skete det efter en inspektion, hvor bygningen ikke levede op til de gældende sikkerhedskrav.

I 2020 blev en anden moské i Seine-Saint-Denis, i Pantin, lukket i seks måneder i forbindelse med sagen om historielæreren Samuel Paty. Paty blev dræbt af en islamistisk terrorist efter at have vist karikaturer af Muhammed i forbindelse med undervisning om ytringsfrihed.

Frankrig befinder sig samtidig i en vedvarende politisk og juridisk diskussion om grænsen mellem religionsfrihed og statens indsats mod islamistisk ekstremisme. Landets stærke sekulære tradition giver religionsfriheden en central plads, men staten har samtidig udbygget sine muligheder for at gribe ind, når religiøse miljøer efter myndighedernes vurdering bevæger sig over i opfordringer til had eller vold.

Ti år efter mordet på Jacques Hamel

Beslutningen om at lukke Chanteloup-moskéen blev truffet blot en dag efter tiårsdagen for mordet på den katolske præst Jacques Hamel.

Den 85-årige præst blev den 26. juli 2016 dræbt af to islamistiske gerningsmænd, mens han fejrede messe i kirken Saint-Étienne-du-Rouvray i Normandiet. Mordet vakte stor opsigt i Frankrig og internationalt, fordi terroren denne gang ramte en katolsk gudstjeneste og en præst ved alteret.

Tiårsdagen blev markeret den 25. og 26. juli med kirkelige og civile mindehøjtideligheder. Formanden for den franske bispekonference, kardinal Jean-Marc Aveline, fejrede messe, mens ærkebiskop Dominique Lebrun af Rouen holdt prædikenen.

Markeringen havde samtidig et stærkt fokus på mødet mellem kristne og muslimer. Programmet omfattede blandt andet en samtale om, hvordan katolikker og muslimer kan lære unge mennesker at møde hinanden.

De to begivenheder viser forskellige sider af den samme franske virkelighed. Staten anvender lovgivningen mod miljøer, som myndighederne vurderer fremmer islamistisk ekstremisme, mens den katolske kirke efter mordet på Jacques Hamel fortsat har lagt vægt på dialog med landets muslimske befolkning.

-karn

FAKTA · CHANTELOUP-MOSKÉEN

Navn: Mosquée Attaqwa, også kendt som Chanteloup-moskéen.

Sted: Aulnay-sous-Bois i Seine-Saint-Denis, nordøst for Paris.

Lukning: Præfekten i Seine-Saint-Denis beordrede den 27. juli 2026 moskéen lukket i seks måneder.

Begrundelse: Myndighederne henviser til udsagn og aktiviteter i moskéen og på sociale medier, som efter deres vurdering har tilskyndet til vold, had eller diskrimination og været forbundet med risiko for terrorhandlinger eller støtte til sådanne handlinger.

Domstolen: Forvaltningsdomstolen i Montreuil afviste den 7. august moskéens anmodning om at suspendere lukningen. Retten fandt ikke, at indgrebet udgjorde en alvorlig og åbenbart ulovlig krænkelse af religionsfriheden.

Moskéens svar: Ledelsen bestrider myndighedernes vurdering. Advokaten Rafik Chekkat har meddelt, at sagen vil blive indbragt for Conseil d’État, Frankrigs øverste forvaltningsdomstol.

Tidligere lukning: Chanteloup-moskéen blev også lukket i 2019, dengang på grund af manglende overholdelse af sikkerhedskrav.

Lovgrundlag: Artikel L. 227-1 i den franske sikkerhedslov giver mulighed for midlertidigt at lukke religiøse samlingssteder for at forebygge terrorhandlinger, når bestemte lovbestemte betingelser er opfyldt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.

Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.

Bispedømmet samles i Haraldsted

Søndag den 30. august samles katolikker fra hele Danmark i Haraldsted til Bispedømmet Københavns officielle valfart. Ved stedet, hvor Sankt Knud Lavard led martyrdøden i 1131, mødes pilgrimme til bøn, procession og pontifikalmesse – og fører en katolsk valfartstradition med rødder tilbage til middelalderen videre. Biskop Czeslaw Kozon deltager i valfarten.

Læs mere om valfarten

Der er arrangeret fælles buskørsel fra flere menigheder. Spørg i din menighed

På sporet af Nordens Apostel

I oktober går turen gennem Danmark og Nordtyskland i Sankt Ansgars fodspor. På den fire dage lange valfart besøger deltagerne nogle af de steder, hvor Ansgar levede og virkede og lagde grunden til den kristne mission i Norden.

FRANKRIG · En fransk domstol har godkendt den seks måneder lange lukning af en moské nordøst for Paris. Myndighederne mener, at forkyndelsen har fremmet radikal islamisme og legitimeret jihad. Moskéens ledelse afviser anklagerne og vil gå videre med sagen....

Europas højeste Maria-statue er blevet indviet i den polske by Konotopie. Det 55,6 meter høje monument forestiller Vor Frue af Barmhjertigheden og skal være et nyt valfartsmål. Indvielsen fandt sted på højtiden for Jomfru Marias optagelse i Himlen og samlede pilgrimme fra hele Polen....

USA · En konflikt om private åbenbaringer i Texas udviklede sig til et åbent brud med Kirken. Præsten John Mary Foster afviste både pave Frans og Leo XIV som legitime paver. Nu er han ekskommunikeret og kendt skyldig i skisma. Sagen rejser samtidig principielle spørgsmål om private åbenbaringer, kirkelig myndighed og lydighed....

Pave Leo XIV kræver volden mod palæstinensiske civile på Vestbredden standset. I den kristne landsby Taybeh frygter indbyggerne samtidig et voksende pres fra israelske bosættere. Situationen sætter fokus på de palæstinensiske kristne – et lille, gammelt kristent samfund, hvis fremtid i Det Hellige Land er stadig mere usikker....

Læs mere

Lyt med på arnkilde.dk

Foldede hænder og bøjet hoved udtrykker den tillid, som præger sangen Hear My Prayer. Den enkle kristne ballade handler om at vende sig mod Gud i bøn og stole på, at Han hører, også når livet er tungt.

Vil du være med?

arnkilde.dk er et selvstændigt dansk katolsk medie og samfundsmagasin med rødder i den katolske tro og tradition.

Læs mere

SCRIPTORIUM

Scriptorium er arnkilde.dk's månedlige udgave, som samler månedens artikler, essays, nyheder, analyser, interviews og reportager ét sted.

Navnet stammer fra middelalderens klostre, hvor et scriptorium var det rum, hvor munke skrev, oversatte og bevarede bøger og håndskrifter. Det er valgt som en hyldest til den kristne tradition for at formidle og bevare det skrevne ord.

Scriptorium er et projekt under udvikling. De første udgaver fungerer som månedlige oversigter, men ambitionen er gradvist at udvikle dem til et digitalt katolsk tidsskrift med redaktionelle introduktioner, temaer, udvalgte artikler og en samlet PDF-udgave.

Læs mere

Print, pdf m.m.

Du kan nu også printe indlæg direkte fra arnkilde.dk eller gemme dem som PDF. De to ikoner finder du til venstre før hver artikel. Ønsker du en enkel udskrift, kan du samtidig vælge at fjerne billeder og grafik, så kun selve teksten kommer med.

Du kan selvfølgelig også dele indlæg direkte på Facebook, X og WhatsApp, kopiere et link eller sende dem videre via en lang række andre sociale medier. Disse delingsfunktioner finder du nederst på siderne med indlæg.

Om navnet arnkilde.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er orn_kilde_johannes-1024x1024.webp

arnkilde.dk er et lægmandsdrevet katolsk medie og samfundsmagasin, der bringer nyheder, essays og analyser om tro, kirke og samfund.

Mediet er redaktionelt selvstændigt, men forankret i Den Katolske Kirkes tro og tradition, og ønsker at fremme oplysning, refleksion og ansvarlig samtale.

Læs mere

Støt arnkilde.dk

Læs mere

Kærlighed er ikke kun en følelse, men et kald. I dette interview fortæller Malene Fenger-Grøndahl om sin vej til troen, om ordenslivets mange former – og om hvordan et gudviet liv kan leves midt i verden. Malene Fenger-Grøndahl fortæller om sin vej til kristendommen og senere konversion til Den katolske Kirke, sin fascination af kald og kærlighed – og baggrunden for sin bog om 17 ordensfolks liv og kald....

Miriam, 41 år, studerende i teologi og aktiv i kirken, fortæller om sine erfaringer med to provokerede aborter, som hun fik som 18-19-årig, mens hun befandt sig i et voldeligt forhold og uden støtte fra familie eller andre voksne. Hun oplevede både skam, ensomhed og manglende rådgivning fra sundhedspersonalet, som blot iværksatte aborterne uden samtale eller refleksionstid. Efter aborterne udviklede hun en dyb depression i cirka ti år, som hun senere forbandt direkte med oplevelserne....