Se video
Billedtekst til video: Alle præster og diakoner samlet efter oliemessen i Sankt Ansgar Domkirke til det traditionelle gruppefoto – et synligt tegn på fællesskabet i bispedømmet.
Det er fascinerende – og det varmer hjertet – når man træder ind i Sankt Ansgar Domkirke og ser processionen bevæge sig frem gennem midtergangen. Rækker af præster og diakoner, klædt i liturgiens klare tegn, vandrer samlet op mod alteret. Ikke som enkeltpersoner, men som et synligt udtryk for en kirke, der står sammen – under tonerne til “Udsend din Ånd, og jorden skal fornyes” af Kejser og Hammermüller.
Det sker igen tirsdag den 31. marts kl. 15. Kom i god tid. Kirkebænkene fyldes hurtigt – og det er ikke uden grund.
For det, der fejres, er ikke en almindelig messe. Og fornemmelsen af det kan allerede anes i den video fra oliemessen i 2022, som vi også bringer her.
For det, der fejres, er ikke en almindelig messe. Og fornemmelsen af det kan allerede anes i den video fra oliemessen i 2022, som arnkilde.dk bringer her.
En messe. der samler hele bispedømmet
Oliemessen – på latin Missa Chrismatis – er en af årets mest særlige liturgier. Den fejres én gang om året, normalt i den stille uge før påske, og altid med biskoppen som hovedcelebrant. Rundt om ham samles præster og diakoner fra hele bispedømmet.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt: Her er ikke tale om en lokal menigheds fejring, men om en samling, der rækker ud over sognegrænser og daglig praksis. Det er bispedømmet som helhed, der træder frem.
Midt i messen fornyer præsterne deres løfter. Det sker ikke i det skjulte eller som en administrativ formalitet, men offentligt, i kirkens rum, foran de troende. Løftet om at tjene Kristus og Kirken bliver sagt igen – ikke som gentagelse, men som fornyelse.
Det giver messen en særlig tyngde. Her bliver præstetjenesten ikke bare forklaret, men synlig.
Olie som tegn – og virkelighed
Men oliemessen får sit navn fra noget endnu mere konkret. Under messen indvier biskoppen tre olier:
- katekumenolien
- sygeolien
- den hellige krisam
Disse olier skal bruges i det kommende år i hele bispedømmet.
Det kan lyde enkelt. Men i liturgisk og teologisk forstand er det dybtgående.
Olie er i Bibelen ikke blot et symbol, men et tegn på Guds virksomme nærvær. Konger og profeter blev salvet. Den salvede – Messias – er netop den, der er indviet af Gud.
Når kirken salver, er det derfor ikke bare en gestus. Det er en handling, hvor Gud selv virker gennem det synlige.
- Ved dåben styrkes mennesket med olie som tegn på kamp og kald
- Ved firmelsen salves med krisam som tegn på Helligåndens gave
- Ved præstevielse bliver hænder salvet til tjeneste
- Ved de syges salvelse bliver mennesket overgivet til Guds helende nærvær
Oliemessen er det øjeblik, hvor alt dette forberedes. Ikke som teori, men som konkret virkelighed, der skal bæres ud i sogne og liv.
En historisk tråd tilbage
Oliemessen har rødder langt tilbage i kirkens historie. Allerede i oldkirken var det biskoppens opgave at velsigne de olier, der skulle bruges i sakramenterne. Det var en måde at sikre, at hele kirkens liv forblev forbundet med apostlenes efterfølgere.
Med tiden blev denne praksis samlet i en særlig liturgi, placeret tæt på påsken. Det er ikke tilfældigt.
Påsken er centrum for kirkens liv: Kristi død og opstandelse. Og det er netop fra denne begivenhed, at alle sakramenter får deres kraft. Olieindvielsen lægges derfor i direkte forbindelse med det, der fejres i de følgende dage.
Når olierne indvies i den stille uge, er det en påmindelse om, at alt, hvad kirken gør, udspringer af Kristus selv.
Et sjældent klart billede af Kirken
Der er messer, hvor man deltager som enkelt troende. Og så er der messer, hvor man pludselig ser helheden. Oliemessen hører til det sidste.
Her bliver forholdet mellem biskop, præster og diakoner synligt. Her bliver forbindelsen mellem domkirke og sognekirker konkret. Her træder kirkens indre sammenhæng frem – ikke som idé, men som levet fællesskab.
Det er det, man i dag ofte kalder synodalitet. Ikke som et abstrakt begreb, men som en erfaring: at kirken går sammen, bærer sammen, fejrer sammen.
En invitation
Der er noget særligt ved at være til stede denne dag. Ikke fordi alt er spektakulært – tværtimod. Det hele foregår med en ro og enkelhed, der næsten kan overses. Men netop dér ligger dybden.
Man ser, hvordan det, der senere sker i det enkelte menneskes liv – dåb, firmelse, sygdom, kald – allerede er blevet båret frem og indviet. Oliemessen er begyndelsen på noget, der først viser sig fuldt ud senere. Og måske er det derfor, den tiltrækker så mange.
Ikke fordi den larmer. Men fordi den samler.
-karn
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
