Biskoppen af Oslo: Den gamle messe hører hjemme i Kirken

Efter SSPX’s ulovlige bispevielser opfordrer biskop Fredrik Hansen katolikker til at holde fast ved fællesskabet med paven. Samtidig lover han, at den traditionelle latinske messe fortsat vil blive fejret i bispedømmet – og kan udvides, hvis der viser sig et pastoralt behov.

Mens reaktionerne på SSPX’s ulovlige bispevielser først og fremmest har handlet om ekskommunikation og kirkens enhed, retter biskop Fredrik Hansen af Oslo også blikket mod de troende, der gennem de senere år har søgt den traditionelle latinske messe. Han gør det klart, at deres liturgiske ønsker kan imødekommes inden for Den Katolske Kirkes fulde fællesskab.

Biskoppen af Oslo, Fredrik Hansen, har udsendt et hyrdebrev om de ulovlige bispevielser, som Sankt Pius X’s Broderskab gennemførte den 1. juli i Écône i Schweiz. Her understreger han, at bispevielserne udgør et alvorligt brud med Kirkens enhed, fordi de fandt sted uden paveligt mandat og på trods af pave Leo XIV’s direkte appel om ikke at gennemføre dem. De involverede biskopper har derfor ved deres egen handling stillet sig uden for det kirkelige fællesskab og pådraget sig automatisk ekskommunikation.

Kirkens enhed er afgørende

I hyrdebrevet minder biskoppen om, at fællesskabet med paven ikke blot er en administrativ ordning, men et synligt udtryk for tilhørsforholdet til den ene, hellige, katolske og apostolske Kirke. Han henviser både til Første og Andet Vatikankoncil og understreger, at ingen katolik bør bringe denne enhed i fare. Samtidig peger han på den forklarende note fra Dikasteriet for Troslæren, som betegner bispevielserne som en skismatisk handling og fastslår, at SSPX-præster efter denne udvikling ikke længere gyldigt kan meddele syndsforladelse i skriftemålets sakramente. Derfor opfordrer han de troende til ikke længere at deltage i messer eller andre aktiviteter arrangeret af broderskabet.

Forståelse for de troende

Samtidig er tonen over for de katolikker, der har søgt mod SSPX, præget af forståelse. Biskoppen erkender, at mange nu oplever usikkerhed og sorg over udviklingen. Han ved, at deres tilknytning først og fremmest skyldes kærligheden til den traditionelle liturgi og den spiritualitet, som er knyttet til den. Derfor opfordrer han dem ikke til at opgive denne arv, men til at blive i fællesskab med Kirken og deres egen biskop.

Det er netop her, hyrdebrevet får sin mest bemærkelsesværdige pointe. Fredrik Hansen fastslår, at messen efter 1962-missalet fortsat fejres hver søndag i Sankt Josef Kirke i Oslo, og at dette tilbud vil bestå. Samtidig skriver han, at hvis der viser sig et reelt pastoralt behov, og hvis det vil være til gavn for Kirken og de troende, er han parat til at udvide mulighederne for den traditionelle latinske messe i bispedømmet. Dermed sender han et tydeligt signal om, at ønsket om den ældre liturgi kan imødekommes inden for Kirkens fulde fællesskab og ikke behøver at føre troende til SSPX.

Bøn for Kirkens enhed

Hyrdebrevet afsluttes med en opfordring til hele bispedømmet om at bede for Kirkens enhed. Biskoppen opfordrer de troende til at bede rosenkransen på den hellige Sunnivas festdag den 8. juli og til at bede både for paven og for, at de personer, som nu har brudt fællesskabet med Kirken, må angre og vende tilbage. Dermed forener han en klar afvisning af det skismatiske brud med en pastoralt orienteret omsorg for de troende, der fortsat ønsker den traditionelle latinske messe. Netop denne kombination gør erklæringen fra Oslo til en af de mest markante kirkelige reaktioner på SSPX’s bispevielser.

-karn

Læs også: