Sankt Knud Lavard Kirke samlede søndag en stor menighed til højtidsmesse for Jomfru Marias optagelse i Himlen
Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby var næsten fyldt søndag, hvor menigheden fejrede Jomfru Marias optagelse i Himlen. Sognepræst Samuele Lando celebrerede højtidsmessen, og mennesker i alle aldre og med forskellig national baggrund samledes om en af den katolske kirkes store Mariafester. Ved kommunionen dannede der sig lange rækker gennem kirken. Set fra kirkens bagerste del blev det et stærkt billede på en levende og mangfoldig katolsk menighed, samlet om den samme messe og på vej mod det samme alter.
Mere end en almindelig søndag
Allerede inden messen begyndte, var det tydeligt, at søndagen havde karakter af højtid. Bænkene blev fyldt, og familier, ældre, unge og børn fandt deres pladser. Sankt Knud Lavard er en menighed med mange nationaliteter, og det ses tydeligt fra kirkebænken. Her mødes mennesker med forskellige historier, sprog og kulturelle baggrunde omkring den samme liturgi. Sognepræst Samuele Lando bar til lejligheden en lys messehagel med et stort billede af Maria med Jesusbarnet. Motivet kunne næppe passe bedre til dagen. Maria var ikke alene til stede i messens tekster og bønner, men også synligt midt i liturgien, og som altid i den katolske Mariafromhed med Kristus hos sig.
Fejringen fandt sted søndag den 16. august. Højtidens traditionelle dato er 15. august, men i Danmark kan fejringen henlægges til den følgende søndag, så hele menigheden får mulighed for at deltage. Festen for Marias optagelse i Himlen handler om afslutningen på hendes jordiske liv og om Kirkens tro på, at hun med legeme og sjæl blev optaget til Himlens herlighed. Men dagen handler samtidig om mere end Maria alene. Det, Kirken fejrer i hende, peger frem mod det kristne håb for ethvert menneske: opstandelsen, det evige liv og den dag, hvor mennesket ikke længere er mærket af sygdom, alderdom og død. Maria er den første, der fuldt ud får del i det, som Kristus har lovet sin Kirke.
Det kan lyde som stor teologi på betydelig afstand af en almindelig søndag formiddag i Kongens Lyngby. Inde i den fyldte kirke kom festen imidlertid tættere på. Her sad mennesker i alle aldre. Nogle har været katolikker hele deres liv, andre er kommet til Kirken senere, og børnene i bænkene har endnu det meste af livet foran sig. De hørte de samme læsninger, bad de samme bønner og bekendte den samme tro. Højtidens budskab gjaldt dem alle: Menneskelivet ender ikke ved graven. Maria er i den katolske tro et tegn på, hvad Gud vil med mennesket.
De lange rækker mod alteret

Et af messens stærkeste øjeblikke kom ved kommunionen. Fra kirkens bagerste rækker begyndte mennesker at rejse sig, og efterhånden dannede der sig lange rækker gennem kirken. Alteret står lyst forrest, og sognepræsten uddeler kommunionen, mens mennesker fra bænk efter bænk bevæger sig frem. Unge står mellem ældre, børn og forældre er iblandt dem, og mennesker med vidt forskellig baggrund følger efter hinanden. De forskelle, der er tydelige i enhver stor menighed, forsvinder ikke, men for en stund bliver de underordnede. Alle bevæger sig i samme retning.
Fotografiet fastholder kun et enkelt øjeblik, men fortæller alligevel meget om det, der foregik i kirken. Den ene efter den anden træder frem mod alteret, mens andre venter mellem bænkene. Der er ingen dramatik i scenen. Tværtimod. Det er den stille og velkendte bevægelse, som finder sted søndag efter søndag i katolske kirker over hele verden. Alligevel bliver der noget bemærkelsesværdigt over synet, når man ser hele kirkerummet: mennesker, som på mange andre områder af livet ikke nødvendigvis har noget tilfælles, er samlet om den samme liturgi og går frem mod det samme alter for at modtage den samme Kristus.
Ordet katolsk betyder universel, og her behøvede ordet næsten ingen forklaring. Det kunne ses. Katoliciteten viste sig ikke som en teori om en verdensomspændende kirke, men som mennesker af kød og blod i en kirke i Kongens Lyngby. Forskellige generationer og forskellige nationaliteter stod side om side, mens messen fortsatte omkring dem. Den universelle Kirke var denne formiddag ikke noget fjernt. Den stod ganske konkret foran alteret i Sankt Knud Lavard Kirke.
Maria fører til Kristus
Det passer også smukt til selve Mariafesten. På Samuele Landos messehagel ses Maria med Jesusbarnet. Maria står centralt på billedet, men hun er ikke alene. Hun holder Kristus. Det gamle motiv fortæller med et enkelt billede noget grundlæggende om Marias plads i den katolske tro: Hun peger ikke på sig selv som målet, men bærer Kristus frem. Den bevægelse genfindes i selve messen. Kirken fejrer Maria, hører om hende og priser det, Gud har gjort med hende, men menigheden ender ved alteret og eukaristien. Mariafesten fører til Kristus.
Derfor blev kommunionsuddelingen også et naturligt centrum i denne højtid. Den kvinde, som sagde ja til at bære Kristus ind i verden, blev fejret, mens menigheden gik frem for at modtage ham, hun bar. Det er svært at forklare den katolske sammenhæng mellem Maria og Kristus meget enklere. Maria tager ikke Kristi plads. Hendes betydning kommer af hendes forhold til ham, og hendes optagelse i Himlen forstås i lyset af hans opstandelse. Det, der er sket med hende, er Guds værk, og festen retter derfor i sidste ende blikket mod Gud.
En levende lokal kirke
Der tales ofte om kristendommens tilbagegang i Danmark, og statistisk er sekulariseringen en virkelighed. Men statistikken fortæller ikke alt om det kirkelige liv, der faktisk udfolder sig. En højtid som denne viser en anden side. Her er en katolsk sognekirke nord for København med fyldte bænke, børn og voksne, ældre og unge og mennesker med rødder i flere dele af verden. De er ikke samlet om et foredrag eller en kulturel begivenhed. De er kommet for at gå til messe.
Det er heller ikke nødvendigt at gøre synet mere spektakulært, end det er. En fyldt kirke er ikke bevis på en religiøs vækkelse, og en enkelt højtid siger ikke alt om den katolske tros stilling i Danmark. Men den fortæller noget vigtigt om det konkrete kirkeliv, som let forsvinder bag de store fortællinger om religionens tilbagegang. Troen findes ikke kun i dokumenter, statistikker og teologiske bøger. Den findes i mennesker, der søndag formiddag tager hjemmefra, finder en plads i kirken, rejser sig, sætter sig, knæler, beder og går frem til kommunion.
Efter den sidste kommunion blev rækkerne kortere, og mennesker vendte tilbage til bænkene. Kirkerummet faldt igen til ro. Foran alteret brændte lysene, og højtidsmessen nærmede sig sin afslutning. Festen for Marias optagelse handler om Himlen og om menneskets endelige bestemmelse hos Gud, men denne søndag fik den et meget jordisk og konkret udtryk i Kongens Lyngby: en præst ved alteret, en menighed i næsten fyldte bænke og lange rækker af mennesker på vej frem for at modtage Kristus. Mariafesten løfter blikket mod Himlen, men den gør det midt i det almindelige menneskeliv. Det var også dér, højtiden blev fejret i Sankt Knud Lavard Kirke.
-karn
FAKTA: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN
Højtid: Jomfru Marias optagelse i Himlen
Dato: 15. august. I Danmark kan højtiden fejres den følgende søndag.
Hvad fejres? Den katolske kirke lærer, at Maria efter afslutningen på sit jordiske liv blev optaget med legeme og sjæl til Himlens herlighed.
Dogme: Troen på Marias optagelse blev højtideligt defineret som dogme af pave Pius XII den 1. november 1950 i den apostoliske konstitution Munificentissimus Deus.
Bibelen: Marias optagelse beskrives ikke direkte i Bibelen. Kirkens tro bygger på den gamle kristne tradition og forståelsen af Marias særlige plads i frelseshistorien. Johannes’ Åbenbaring 12,1 – kvinden „klædt i solen“ – indgår i Kirkens liturgiske og teologiske forståelse af Maria.
Med legeme og sjæl: Højtidens særlige betydning ligger i, at Maria ikke alene tænkes som værende hos Gud med sin sjæl. Kirken bekender, at hun er optaget med både legeme og sjæl.
Håbet for alle kristne: Marias optagelse peger frem mod de dødes opstandelse. Det, der allerede er fuldbyrdet i Maria, er samtidig et tegn på det håb, som Kristus har lovet hele sin Kirke.
I Østkirken: Festen kaldes ofte Gudsmoders hensovelse – Dormitio eller Koimesis – og har været fejret i mange århundreder.
Læs også:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.





























