Et spørgsmål om menneskeværd
Regeringen har sat arbejdet med mulige modeller for aktiv dødshjælp i gang. Folkekirkens biskopper har advaret samlet imod det. Vi savner en aktuel fælles forklaring på deres syn på provokeret abort.
Kort fortalt
Folkekirkens biskopper har advaret mod, at aktiv dødshjælp kan ændre samfundets syn på sårbare menneskers liv. Provokeret abort rejser også et spørgsmål om menneskeværd, uanset hvor grænsen for fri abort ligger. Biskopperne bør forklare, hvordan de ser på det ufødte liv, og hvorfor de har talt samlet om det ene spørgsmål, men ikke det andet.
Biskopperne tog ordet
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge forskellige modeller for dødshjælp i Danmark. Det gør det aktuelt at vende tilbage til folkekirkens biskoppers fælles advarsel fra 2023. Biskopperne var bekymrede for, hvad aktiv dødshjælp kunne betyde for alvorligt syge mennesker og andre, som er afhængige af hjælp. Et menneske, der allerede føler sig som en byrde, skal ikke også opleve et pres for at vælge døden.
Biskopperne gik ind i en vanskelig offentlig debat og gjorde det med én stemme. De talte, selv om mange danskere støtter aktiv dødshjælp. Deres advarsel viste, at de mener, kirken skal sige fra, når en politisk beslutning kan ændre samfundets syn på et sårbart menneskes liv. Vi savner en aktuel fælles forklaring fra de samme biskopper på, hvordan de ser på provokeret abort.
Spørgsmålet begyndte ikke ved uge 18
I 2025 blev grænsen for fri abort hævet fra udgangen af 12. til udgangen af 18. graviditetsuge. arnkilde.dk har ikke kunnet finde en fælles offentlig udtalelse fra de nuværende danske folkekirkebiskopper om ændringen, der svarer til deres advarsel mod aktiv dødshjælp. Lovændringen var en anledning til at tale, men spørgsmålet er større end de seks uger, grænsen blev flyttet. Hvad mener biskopperne om provokeret abort i det hele taget? Hvordan forstår de det ufødte livs værdi, og hvad mener de, at samfundet skylder både barnet og den gravide kvinde?
Folkekirken som helhed er ikke tavs. Præster og kirkelige grupper har udtalt sig om abort, og Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse har efterlyst en tydeligere kirkelig stillingtagen. Biskopper i folkekirkens historie har også talt imod fri abort. Det fortæller dog ikke, hvor de nuværende biskopper står, eller om de kan nå til en fælles vurdering. Hvis de er uenige, er også det værd at få at vide.
Folkelig opbakning forklarer ikke forskellen
Biskoppernes tilbageholdenhed kunne tænkes at skyldes den brede opbakning til fri abort. Men de lod sig ikke afholde fra at advare mod aktiv dødshjælp, som også har mange tilhængere. Opbakningen til fri abort generelt må desuden skelnes fra opbakningen til 18-ugersgrænsen. I en Voxmeter-måling fra juni 2025 støttede knap 51 procent den nye grænse, mens 31 procent var imod. Befolkningens holdning kan ikke i sig selv forklare forskellen mellem biskoppernes reaktioner.
Der kan være andre grunde. Abort angår en gravid kvinde, som kan stå i en vanskelig situation, og et ufødt liv, som også kalder på hensyn. Biskopperne kan være uenige om, hvordan disse hensyn skal forstås. Folkekirken har heller ikke et læreembede, der fastlægger én bindende etisk holdning for alle dens medlemmer. Det kan gøre en fælles udtalelse vanskelig. Ingen af disse mulige forklaringer fortæller os, hvilke overvejelser biskopperne faktisk har gjort sig. Den forklaring må komme fra dem selv.
Hvem gælder ordene om menneskeværd?
Abort og aktiv dødshjælp er forskellige situationer. En kirke, der taler om abort, må tage den gravide kvindes liv, helbred og behov for hjælp alvorligt. Den må samtidig kunne tale om det liv, hun bærer. Biskoppernes advarsel mod aktiv dødshjælp viste en bekymring for, at et menneskes værdi kunne blive gjort afhængig af dets styrke, selvstændighed eller nytte for andre. Hvordan ser de på det ufødte barn, som er fuldstændig afhængigt af andre? Det er et spørgsmål til deres menneskesyn, også hvis de er uenige om, hvad abortloven bør sige.
Biskopperne behøver ikke foregive en enighed, som ikke findes. Men de bør forklare, hvorfor de kunne tale samlet om det sårbare liv ved døden, mens deres fælles syn på provokeret abort fortsat er uklart. Regeringens arbejde med mulige modeller for dødshjælp gør biskoppernes advarsel aktuel igen. Det gør også forskellen mellem de to sager sværere at lade stå uden forklaring.
-karn
Faktaboks: Abort, dødshjælp og biskoppernes udtalelser
- Provokeret abort: Fra 1. juni 2025 kan gravide i Danmark som udgangspunkt få abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge uden tilladelse fra Abortnævnet. Grænsen var tidligere 12 uger. Sundhedsstyrelsen.
- Aktiv dødshjælp: Det er ikke lovligt i Danmark. Regeringen nedsatte i 2025 en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulige modeller for dødshjælp.
- Biskoppernes udtalelse: Folkekirkens biskopper advarede samlet mod aktiv dødshjælp i 2023. arnkilde.dk har ikke fundet en tilsvarende fælles udtalelse fra de nuværende biskopper om provokeret abort eller om ændringen af abortgrænsen i 2025.
- Folkelig opbakning: I en Voxmeter-måling fra juni 2025 støttede knap 51 procent 18-ugersgrænsen, mens 31 procent var imod. Tallet angår den nye grænse, ikke danskernes holdning til fri abort generelt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få refleksioner, artikler og nyt fra siden – sendt direkte til dig. Du kan altid afmelde dig igen, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Læs evt vores privatlivspolitik.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtag en email, hvor du skal bekræftige dit valg.
