Hvor er Kristus til stede under messen?

Eukaristien er mere end forvandlingen af brød og vin. Den er hele Kirkens møde med den opstandne Kristus, hvor Guds ord, fællesskabet og Herrens måltid danner én uadskillelig helhed.

Hvad sker der egentlig, når den katolske kirke fejrer messe? Denne katekese tager udgangspunkt i Bibelen og den tidlige kirkes tradition og viser, at eukaristien ikke først og fremmest er en handling, hvor Kristus bliver tilbedt i hostien, men et levende møde med den opstandne Herre. Kristus er nærværende i sit ord, i de troendes fællesskab, i den liturgiske handling og i sit legeme og blod, som gives til Kirken som åndelig føde.

Her bringes et sammendrag af præst Lars Messerschmidts dokument. Den fulde tekst kan downloades nedenfor.

Teksten er en omfattende teologisk fremstilling af eukaristien, hvor forfatteren argumenterer for, at messen først og fremmest skal forstås ud fra Det Nye Testamentes og oldkirkens syn på Kirken som Guds folk og eukaristien som Kristi festmåltid. Den kritiserer en udvikling i den vestlige kirkes historie, hvor tilbedelsen af Kristus i tabernaklet og fokus på konsekrationen efter forfatterens opfattelse kom til at overskygge selve messen som kirkens fælles fejring.

Ifølge teksten er Kristus nærværende i Kirken på flere måder: i Guds ord, i de troendes fællesskab, i de liturgiske handlinger, i celebrantens tjeneste og i eukaristien under brødets og vinens skikkelse. Det afgørende budskab er Jesu løfte: »Jeg er med jer alle dage.« Derfor må hans nærvær ikke indsnævres til alene at gælde de konsekrerede elementer.

Forfatteren beskriver Kirken som Guds nye folk, der allerede nu deltager i den himmelske liturgi. Hver messe er en deltagelse i den gudstjeneste, som foregår i det himmelske Jerusalem, hvor Kristus, englene og helgenerne er samlet omkring Faderen. Derfor er messen både et himmelsk og jordisk møde mellem Gud og hans folk.

Et gennemgående tema er, at messen er et festmåltid og et bryllupsmåltid, hvor Kristus er vært og brudgom. De troende er ikke tilskuere, men deltagere, der samles om Herrens bord og modtager Kristus som deres åndelige føde. Eukaristien beskrives som den nye pagts påskemåltid, hvor Jesu ene offer på korset bliver sakramentalt nærværende i hver messe.

Teksten lægger stor vægt på det fælles præstedømme. Alle døbte og firmede har del i Kristi præstedømme, mens den ordinerede præsts opgave er at være Kristi tjener og repræsentant, ikke at erstatte ham. Forfatteren foretrækker derfor betegnelsen celebrant eller presbyter (ældste) frem for præst, fordi Kristus alene er den egentlige ypperstepræst.

Et centralt bibelsk grundlag er Apostlenes Gerninger 2,42, hvor urkirkens liv beskrives ved fire søjler: apostlenes undervisning, fællesskabet, brødets brydelse og bønnerne. Disse fire elementer danner ifølge forfatteren stadig grundlaget for enhver messe.

I den afsluttende del vurderes den liturgiske reform efter Det Andet Vatikankoncil meget positivt. Reformen beskrives som et forsøg på igen at gøre den bibelske forståelse af messen synlig gennem større vægt på Guds ord, menighedens aktive deltagelse, kommunion under begge skikkelser og forståelsen af messen som et fælles måltid. Forfatteren mener, at den tridentinske liturgi historisk havde udviklet en ensidig vægt på konsekrationen og tilbedelsen, mens koncilets reform søgte at genoprette balancen. Samtidig peger teksten på, at mange katolikker endnu ikke fuldt ud har tilegnet sig denne liturgiske forståelse, og at både kropsholdninger, liturgisk sprog og menighedens deltagelse fortsat præges af ældre traditioner.

-karn

Du kan læse dokumentet i sin fulde ordlyd her: