Sankt Hieronymus og ordene, han ikke slap

Kirken mindes bibeloversætteren den 30. september.

Manchet: Hieronymus brugte årtier på at oversætte og forklare Bibelen. I Betlehem, nær stedet hvor Jesus blev født, arbejdede han med de ord, der fortalte, hvem Jesus var.

Kort fortalt: Sankt Hieronymus levede omkring 345–420. Han reviderede latinske oversættelser af evangelierne og oversatte store dele af Det Gamle Testamente fra hebraisk. Hans arbejde blev grundlaget for store dele af den latinske bibel, som senere fik navnet Vulgata. Han var en betydelig lærd og et menneske med et vanskeligt temperament.

Ved skrivebordet i Betlehem

I Betlehem sad Hieronymus med tekster på flere sprog foran sig. Et hebraisk ord måtte undersøges, en græsk formulering sammenlignes med en anden, og en latinsk sætning skulle kunne læses af mennesker, der aldrig ville komme til at se de håndskrifter, han arbejdede med. Udenfor lå byen, hvor de kristne mindedes Jesu fødsel. Indenfor gik dagene med at læse, spørge, skrive og rette. Arbejdet kunne synes fjernt fra stalden og barnet i krybben, men for Hieronymus hørte de sammen. Hvis han ville lære Kristus at kende, måtte han tage de tekster alvorligt, som Kirken havde modtaget om ham.

Hieronymus var født omkring år 345 i Stridon og havde fået en klassisk uddannelse. Han kendte de romerske forfattere og elskede deres sprog. Samtidig voksede et andet ønske i ham: at leve som kristen uden forbehold. Han rejste, opholdt sig en tid i ørkenen og kom siden til Rom, hvor pave Damasus bad ham arbejde med de latinske bibeltekster. De oversættelser, som allerede fandtes, var ikke ens. Hieronymus begyndte med evangelierne, men arbejdet kom til at følge ham resten af livet. Efter årene i Rom slog han sig ned i Betlehem og oversatte store dele af Det Gamle Testamente fra hebraisk. Han ville vide, hvad der stod, før han besluttede, hvordan det skulle lyde på latin.

Et ord kan ændre en læsning

Den, der oversætter Bibelen, må træffe valg på næsten hver linje. Et ord kan have flere betydninger. En sætning, som lyder naturlig på ét sprog, kan blive tung eller misvisende på et andet. Hieronymus sammenlignede tekster og søgte hjælp hos mennesker, der kendte hebraisk. Han rettede også formuleringer, som kristne læsere allerede var fortrolige med. Det vakte modstand. For den, der havde hørt en bestemt bibeltekst læst højt gennem mange år, kunne en ny oversættelse lyde forkert, selv når den var omhyggeligt udført. Hieronymus vidste, at læserne var knyttet til ordene, men han mente, at han skyldte dem at undersøge teksten så grundigt, han kunne. Hans arbejde blev en væsentlig del af Vulgata, den latinske bibel, som fik stor betydning for Kirkens liv i Vesten.

Vi kan stadig mærke, hvad der stod på spil for ham. Bibelen er let at få fat i, men en vanskelig passage bliver ikke enkel, fordi den står på en skærm. Der er salmer, hvis vrede støder os, og ord af Jesus, som vi helst ville læse lidt hurtigere hen over. Vi kan slå op, sammenligne oversættelser og spørge nogen, der ved mere, men til sidst må vi også blive ved teksten længe nok til at høre, hvad den siger. Hieronymus brugte sine sprogkundskaber til det arbejde. Andre læser med de kundskaber, de har. Fælles for dem er viljen til at lade ordene stå åbne et øjeblik, før de gøres til et svar, man allerede kendte.

Den skarpe mand og hans fællesskab

Man behøver ikke gøre Hieronymus mildere, end han var, for at forstå hans betydning. Hans breve viser en mand, der kunne skrive med varme og omsorg, men også med en skarphed, som gik ud over andre. Han indgik i teologiske stridigheder og var ikke altid nogen let modstander. Hans store arbejde med Skriften fjernede ikke de sider af hans sind. Det gør ham mindre egnet som et billede på den altid rolige og afklarede helgen, men mere genkendelig som menneske. Et langt liv i troen gør ikke nødvendigvis alle gamle vaner lette at lægge fra sig.

Han arbejdede heller ikke alene, selv om han ofte fremstilles som en ensom lærd ved sit skrivebord. I Betlehem levede han i et kristent fællesskab, hvor især Paula og hendes datter Eustochium fik betydning. Der var bøn, gæster, undervisning og et dagligt liv, som skulle holdes i gang, mens bøgerne blev til. Andre mennesker gav ham mulighed for at arbejde og læste selv Skriften med alvor. Når vi mindes Hieronymus, bør vi også huske dem, der delte hans liv og hans interesse for Bibelen. Oversættelsen bar hans navn, men hans år i Betlehem havde ikke været de samme uden dem.

At kende Kristus gennem Skriften

Hieronymus skrev, at den, der ikke kender Skriften, heller ikke kender Kristus. Sætningen kan virke streng, især for den, der læser langsomt eller ofte går i stå. Den udsprang dog af et liv, hvor Hieronymus selv blev ved med at opsøge tekster, han endnu ikke forstod godt nok. Han læste, fordi han søgte den Kristus, evangelierne vidner om. Han kunne ikke oversætte sig frem til troen ved egen dygtighed, men hans kundskaber og hans mange arbejdstimer blev en måde at tjene den på.

Hieronymus døde i Betlehem den 30. september 420, og på den dato mindes Kirken ham. Hans latinske bibeltekst blev læst længe efter, at hans egne bøger og breve var lagt til side. For os kan hans liv begynde i noget ganske småt: at læse et afsnit af evangeliet en gang til, standse ved et ord, vi troede, vi kendte, eller indrømme, at vi ikke forstår det endnu. Hieronymus tilbragte et helt liv ved Skriften og blev ikke færdig med den. Det er måske den bedste grund til at mindes ham.

-karn