Hvad skal vi med englene?

De hellige ærkeengle fejres den 29. september

Mikael kæmper mod dragen, Gabriel besøger Maria, og Rafael følger Tobias på hans rejse. Deres fortællinger har overlevet i århundreder, selv om engle kan være vanskelige at tale om i dag.

Kort fortalt: Den katolske kirke fejrer den 29. september de hellige ærkeengle Mikael, Gabriel og Rafael. Bibelen fortæller om deres forskellige opgaver: Mikael står i kampen mod det onde, Gabriel bringer Maria budskabet om Jesu fødsel, og Rafael ledsager Tobias og hjælper hans familie.

Engle i en verden, der vil have forklaringer

Det er lettere at tale om engle som kunst end som tro. Vi kender dem fra altertavler og julekort, fra marmorfigurer på kirkegårde og fra de små børn med vinger, som malere har anbragt i udkanten af deres billeder. De kan være smukke at se på, men de gør det ikke nødvendigvis lettere at forstå, hvad Kirken mener, når den fejrer de hellige ærkeengle. Vi er vant til at spørge, hvad noget er, hvor det findes, og hvordan det kan undersøges. Over for en engel kommer den slags spørgsmål hurtigt til kort. Måske er det bedre at begynde med de bibelske fortællinger og lægge mærke til, hvad englene gør i dem.

Bibelen fortæller ikke meget om, hvordan engle ser ud, eller hvordan deres tilværelse er indrettet. Den fortæller om de opgaver, de får. En engel bringer et budskab, står i en kamp eller ledsager et menneske, som har brug for hjælp. Mikael, Gabriel og Rafael træder frem i vidt forskellige fortællinger, men de kommer aldrig for at gøre sig selv til hovedpersoner. Hos dem møder vi også noget, der er let at genkende fra menneskelivet: frygten for det onde, usikkerheden ved en fremtid, man ikke selv har valgt, og behovet for nogen, der går med, når vejen bliver lang.

Mikael og grænsen for det onde

Mikael er den af de tre, som kunsten har fremstillet mest dramatisk. Han står i rustning med sværdet løftet over en drage. I Johannes’ Åbenbaring kæmper Mikael og hans engle mod dragen, og hos profeten Daniel omtales Mikael som en beskytter af folket (Åb 12,7–9; Dan 12,1). Det er billeder og ord, som kan virke langt fra en almindelig hverdag. Alligevel er det onde ikke en fjern forestilling for den, der har set, hvad løgn, grusomhed eller magtmisbrug kan gøre ved andre mennesker. Man behøver ikke at forestille sig en drage for at vide, at noget kan få mennesker til at ødelægge hinandens liv.

Mikaels navn betyder: Hvem er som Gud? Det spørgsmål er værd at standse ved, før man ser videre på sværdet. Hverken den, der gør ondt, eller den, der bekæmper det onde, er Gud. Der findes situationer, hvor man må sige fra og stå fast, også når det koster noget. Men mennesket kan blive så optaget af kampen, at det til sidst kun ser fjender. Mikaels navn minder om, at det onde skal mødes uden at få lov til at fylde hele vores blik. Selv midt i kampen er det Gud, der er størst.

Gabriel i Marias hus

Hvor Mikael optræder i en kamp af vældige dimensioner, bliver Gabriel sendt til en ung kvinde i Nazaret. Lukas fortæller ikke meget om huset eller dagen. Englen kommer med budskabet om, at Maria skal føde en søn og give ham navnet Jesus (Luk 1,26–38). Maria bliver forfærdet og spørger, hvordan det kan ske. Hendes spørgsmål gør scenen menneskelig. Et budskab kan være godt og alligevel vække uro, når det griber ind i det liv, man kender, og åbner en fremtid, man ikke kan overskue.

Maria får et svar, men hun får ikke hele sit kommende liv forklaret. Hun ved ikke, hvordan det vil være at se sin søn vokse op, møde modstand og til sidst dø på et kors. Hendes ja er derfor ikke et svar fra et menneske, som allerede kender udfaldet af alt. Det er et svar givet i tillid til Gud med den viden, hun har. Gabriel kan bringe budskabet, men han kan ikke svare i hendes sted. Han træder til side, og Maria bliver stående med det liv, der nu er hendes. Den lille samtale i Nazaret får følger langt ud over det hus, hvor den fandt sted.

Rafael, som gik med uden at blive genkendt

Rafael er måske den mindst kendte af de tre ærkeengle, men fortællingen om ham i Tobits Bog har en særlig nærhed. Han følger den unge Tobias på en rejse, uden at Tobias fra begyndelsen ved, hvem hans ledsager er. De møder vanskeligheder undervejs, og Rafael hjælper ham med de opgaver, han står over for. Rejsen fører til Tobias’ møde med Sara og siden til helbredelsen af hans far Tobit. Først hen imod fortællingens slutning giver Rafael sig til kende (Tob 5–12).

Det er værd at lægge mærke til, hvor længe Tobias går uden at kende sandheden om sin ledsager. Han må tage af sted, lytte, handle og selv gå hele vejen. Hjælpen gør ikke rejsen overflødig. Sådan kan det også være i et menneskes liv. Et råd, et venskab eller et menneske, som blev ved med at komme på besøg i en svær tid, kan få en betydning, man først forstår senere. Tobits Bog fortæller om Guds omsorg gennem noget så jordnært som følgeskab. Rafael er til stede, mens Tobias går, også før Tobias ved, hvem der går ved siden af ham.

Det, englene peger på

Det ville være nemt at gøre Mikael, Gabriel og Rafael til tre pæne billeder på mod, et budskab og omsorg. Men deres fortællinger giver mere at tænke over end det. Mikael står i en kamp, hvor det onde er virkeligt, og hvor spørgsmålet om Guds plads må stilles igen. Gabriel kommer til Maria med et budskab, som kræver et svar af hende selv. Rafael følger Tobias gennem en rejse, der må leves skridt for skridt. Ingen af fortællingerne lover et liv uden frygt, tvivl eller sygdom. De viser mennesker, som må leve midt i alt dette.

Kirken vedbliver med at fejre englene, fordi den kender til sådanne liv. Den 29. september behøver vi ikke begynde med at forestille os deres vinger eller forsøge at forklare alt om den usynlige verden. Vi kan begynde hos Mikael, Maria og Tobias. Den ene fortælling spørger, hvem vi sætter vores lid til, når det onde synes stærkt. Den anden viser et menneske, som lytter og svarer uden at kende hele sin fremtid. Den tredje lader os gå et stykke vej med Tobias, før vi får at vide, hvem hans ledsager er.

Sådan lader Bibelen spørgsmålet om englene føre videre til spørgsmålet om Gud. Mikael, Gabriel og Rafael fortæller på hver sin måde, at han ikke lader mennesket alene.

-karn