En grav afslører en middelalderkirke på Grønland

Arkæologer har fundet det afgørende spor ved en ruin i Sydgrønland

I omkring 20 år har arkæologer haft mistanke om, at en ruin nær Erik den Rødes gård var en kirke. Nu har fundet af en grav bekræftet det. Kirken stammer fra nordboernes katolske tid på Grønland og kan fortælle mere om livet i området gennem middelalderen.

Kort fortalt: Under en udgravning i august 2026 fandt forskere et skelet ved ruinen i Qinngua nær Narsarsuaq. Den døde var begravet på en måde, der peger på en kristen kirkegård. Det er over 60 år siden, arkæologer sidst fandt en nordisk kirke på Grønland. www4.uib.no

Ruinen har længe lignet en kirke. En firkantet stenmur omslutter en bygning, men da det danske Nationalmuseum undersøgte stedet i 2000’erne, fandt arkæologerne ingen grave. Uden en kirkegård kunne de ikke fastslå, hvad bygningen havde været brugt til. Det ændrede sig ved sommerens udgravning. Skelettet lå orienteret mod øst, sådan som man traditionelt begravede kristne, og graven gav forskerne det spor, der manglede. www4.uib.no

Tæt på Erik den Rødes gård

Kirken ligger ved Qinngua i Sydgrønland, nær fjorden Tunulliarfik, som nordboerne kaldte Eiriksfjord. Ikke langt derfra lå Erik den Rødes gård i Brattahlíð. Arkæologerne kender nu seks kirker i dette forholdsvis lille område, men kun tre ser ud til at have været i brug videre ind i middelalderen. Den nyfundne kirke er større end flere af de tidlige kirker, som hurtigt blev opgivet, og forskerne mener, at den kan have været i brug gennem en længere periode. www4.uib.no

Prøver fra stedet bliver stadig undersøgt, så kirken har endnu ingen sikker datering. Skelettets stilling kan pege mod tidlig middelalder, mens bygningens størrelse og dens delvist tilhuggede sten peger mod perioden 1100–1300. Tæt ved kirken ligger desuden ruinerne af to eller tre gårde. Måske voksede der et lille samfund frem omkring den. www4.uib.no

Tro og magt ved fjorden

For nordboerne var en kirke et sted for messe, bøn og begravelse. Kirkebyggeriet kunne også hænge sammen med, hvem der havde jord og indflydelse. Konrad Smiarowski fra Universitetsmuseet i Bergen, som er medleder af forskningsprojektet, peger på, at de mange kirker omkring Brattahlíð kan være tegn på, at lokale stormænd konkurrerede om at vise deres betydning. Det er en mulig forklaring på, hvorfor der blev bygget så mange kirker tæt på hinanden. www4.uib.no

Middelalderlige tekster omtaler en kirke ved navn Kirkja undir Sólarfjöllum – kirken under solfjellene. Beskrivelsen af dens placering passer ifølge forskerne godt med landskabet omkring Qinngua. Om det er netop den kirke, arkæologerne har fundet, ved man endnu ikke. www4.uib.no

Nordboerne bosatte sig på Grønland omkring år 980, og deres bosættelser forsvandt i løbet af 1400-tallet. Årsagen er stadig omdiskuteret. Den nye grav giver ikke svaret, men kirken og gårdene omkring den åbner et vindue til en del af deres historie: Her boede mennesker, som byggede en kirke, begravede deres døde og holdt fast ved den katolske tro langt fra Europas øvrige kirkesamfund. www4.uib.no

Kilder: Universitetet i Bergen og katolsk.no.

-karn